A.Einstein skrev kort før sin død et brev, hvori han diskuterede
gudetro, religion og biblen, dette brev er nu sat til salg på Ebay for den nette sum af 17,3 mio kr.

" Guds ord er for mig ikke andet end udtrykket for og produktet af menneskelig svaghed.
Biblen er er en samling af ærefulde, men primitive legender, som uanset hvad er ganske barnlige, ingen oversættelse-uanset hvor grundig-kan ændre dette".

Einstein anså, som det måske fremgår ikke sig selv som troende, ateist ville han ikke kalde sig, selvom han tit blev betragtet som sådan,måske er agnostiker den mest dækkende betegnelse for ham.

Forhåbentlig kan dette brev medvirke til at Einstein ikke bliver kaldt troende, som flere her på debatten mener han er, Arne er een af dem der tror stærkt på at Einstein var troende, ved ikke lige hvor han har den opfattelse fra.

Einstein var absolut ikke agnostiker. Han var rendyrket ateist i den grundlæggende betydning af ordet, nemlig at afvise eksistensen af en personificeret gud, og det har han sagt klart og tydeligt mange gange, især når mennesker har søgt at tolke hans udtalelser til fordel for egne synspunkter. Det gjorde den amerikanske ateistorganisation også, så derfor frabad han sig at blive kaldt ateist.

Agnostikere er mennesker, der fra et erkendelsesmæssigt synspunkt ikke vil afvise, at der kan eksistere en personificeret gud, og det gjorde Einstein jo. Jeg foretrækker selv at betegne ham som fritænker, for det sætter ham ikke i bås med nogen, og det har han i øvrigt aldrig modsat sig at blive kaldt.

Men Arne er jo langt fra den eneste, der konsekvent søger at fortolke andres synspunkter til noget andet, end hvad de siger og mener. De findes over hele verden, og er karakteriseret ved, at de ikke søger at forstå andre mennesker, men udelukkende at hævde deres egne holdningers rigtighed. Derfor går kommunikationen med andre også galt for dem.

Einsteins vane med at tale i metaforer blev ikke misforstået af andre videnskabsmænd, for de havde ingen problemer med at forstå, hvad han mente. De var udmærket klare over, at når Einstein brugte ord som gud og religion, så var det i helt andre betydninger end ordbøgernes definitioner og lægfolks opfattelse af ordet.

I Einsteins mund blev det en del af det fagsprog, som naturvidenskabsmænd bruger indbyrdes. Det ses også tydeligt af, at mange af de kendte udtalelser i virkeligheden er blasfemiske, som at sammenligne guds magt med et terningespil eller sige, at han måske ikke havde noget valg. Det er jo nærmest at håne "den almægtige Gud."

Jeg er ateist, men jeg har som Einstein også oplevet den "religiøse" følelse man får, når man søger at forestille sig det umådelige univers og indser ligegyldigheden af menneskets eksistens. Den følelse har bare intet at gøre med den religiøse følelse, som gudetroende mennesker har. For dem er det en følelse af forståelse og tillid til, at livet har en mening. For mig og Einstein og andre ateister er det en følelse af undren og brændende nysgerrighed efter at løse gåden.

Set i den kontekst bliver Einsteins udtalelse; "Science without religion is lame, religion without science is blind" let at forstå. Videnskab uden undren og nysgerrighed kommer ingen vegne. Gudetro uden videnskab er blind for virkeligheden. Sådan opfatter fysikere denne udtalelse.

Einstein har jo selv givet os masser af ledetråde til, at han mener noget andet med disse ord, end folk tror, f.eks. når han siger; "I am a deeply religious nonbeliever - this is a somewhat new kind of religion." Man skal nok være temmelig ensporet i sin tankegang for at ignorere dette. Men hvis man prøver at genlæse Einstein citaterne i lyset af fysikeres forståelse, så ser man, at de er udtryk for noget ganske andet, end hvad Arne og Jehovas Vidner og andre troende mennesker påstår. De sidste opfatter citaterne som en bekræftelse på deres egen tro, men de er ikke Einsteins ligeværdige, og de forstår ikke hans tanker.

Har du det på samme måde? Tror du også, at Einstein deler din opfattelse af verden? Eller er du parat til at acceptere, at han havde usædvanlige evner til at gennemskue virkeligheden, og at hans udtalelser handler om denne virkelighed?

Endelig skal du heller ikke glemme, at Einstein havde masser af humoristisk sans, og det præger også mange af hans udtalelser, som er stærkt ironiske.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Jeg tror faktisk også at Einstein var overbevist ateist og hans mange udtalelser og citater muligvis er et eksempel på hans humor.
Især det citat der fremhæves af Arne; dybt religiøs ikke troende, er et bevis på at han laver "sjov med borgermusikken", mener jeg.
Men det er åbenbart et must at kendte videnskabsmænd/kvinder skal have præget et religiøst motiv på sig, selvom de højt sandsynligt ikke var/er troende, noget de sikkert gerne ville have frabedt sig.

Jeg er som vist alle ved overbevist ateist, men kan da godt føle noget storladent over hele universet, dette kæmpemæssige "mirakel" hvor vi mennesker optræder som om vi ejer det hele, selvom vi bare er nogle små brikker, ikke at regne for meget mere end de myrer der også befolker jordkloden og har lige så megen ret til at være her, de ødelægger så til gengæld ikke jordkloden som vi mennesker er på vej til.