"Kan du huske Anne med de blå øjne, hende førte du i fordærv fordi du udnyttede hendes menneskelighed og medfølelse. Hende elsker jeg og jeg tillader ikke, at du fortsætter med dit rædselsfulde lort".

- Ofte er forklaringen jo såre enkel og forståelig, hverken kryptisk eller på nogen måde mystisk i sin grund. Det drejer sig som regel om manglende sociale kompetencer, udd. og deraf flg. dårligt selvværd.

Det skinhellige har tit en bagvedliggende forlorenhed der er ret svær at skjule, som oftest dækker det over et dybt utilfredsstillende liv i ensomhed, der så forstærkes i kontakt med mennesker med identiske problemer her og dér – deraf klammeriet mellem troende der indirekte flår håret af hinanden i en higen efter opmærksomhed med gensidig ringeagt og nedladenhed. Man ka’ både fremhæve og undgå at afsløre sig, ved netop at henvise til sin personlige forurettelse overfor en kritik af sine synspunkter, alias: ”først når du kæler for mit selvbillede, vil jeg forklare dig mine synspunkters forhold til virkeligheden”, hvilket naturligvis aldrig ser dagens lys, for debataktiviteten handler jo om noget ganske andet...;)

Først bagatelliserer man virkelige problemer, så identificerer man sig med en eller anden stor litterær og gerne afdød personlighed – det ka’ være en kendt teolog, evangelist eller filosof, bare én med nogle af de egenskaber man selv gerne ville have haft i det virkelige liv, gerne lidt mystisk i konturen, og for alt i verden ska’ man undlade logisk konsistente forklaringer med objektive referencer for ens synspunkter, de er hverken særlig mystiske og henviser opmærksomheden til kun synspunkterne, ikke til personen bag!
Derefter udgiver man sig så for at være identisk med identifikationsmodellens personlighed, naturligvis gennem dennes åndrige og vidtløftige menneskesyn, som altså skal være selve redskabet der skal få nogen til at udvise en lidt personlig interesse – husk på, at redskabet samtidig skal skjule et bagvedliggende mindre interessant levned, ja måske endog et ret tragisk. Virkeligheden spiller her ingen som helst rolle overhovedet, kun de søde små ord der jo skal agere krog, og altså skal hapse lidt af den opmærksomhed man higer efter - og nu har pludselig debat fået en helt ny mening, ser du nok...

Ind imellem sker der så bare det, at hjælpsomme mennesker som fx. netop Anne gennem personlige snakke lurer noget lidt alvorligere end bare de søde små ord, og af denne grund ønsker at være behjælpelig. Da kickstartes så et voldsomt udbrud af forloren stolthed og ondskabsfuldhed, en vrede der skaber en yderligere afstand, der så igen medfører nye vredesudbrud og tilmed medlidenhed, som ka’ være det værste at tackle, for den appellerer jo til personlig sandfærdighed, hvad der skjuler sig bag fiktive selvsyn.
Det er aldrig let at hjælpe ukendte mennesker, slet ikke hvis man pludselig føler sig ført bag lyset af historier der bygger på selvbedrag, og hvordan sku’ man også kunne se under huden på helligfranzerne? Så det ka’ være ubehageligt at blive udsat for forurettelser der bygger på den slags, og så meget desto mere er der grund til at fastholde synspunkterne som omdrejningspunktet for debat. Personen bag ka’ så for den sags skyld lege Bonaparte, Thomas-evangelist eller marxistisk Paulusfreudianer om en hals, det blir...pffft...perifert.

Mon ikke frøkenen du omtaler har det udmærket, efter sigende blev hun jo færdig med en fin eksamen og fik et lille embede, måske en ægtemand og en lille bæbse i tillæg, who knows. Men kritiser hellere synspunkter du ikke bryder dig om, der er masser at ta’ fra, og dér ka’ alle være med..;)

mvh
Simon

Kære Michael,

Sikken fjendtlighed og sikke et selvbillede, Michael!

Jeg takker for "venligheden" og svarer aldrig igen på dine indlæg.

Må du have det godt i støttende omgivelser.

Fred,
Thomas

Hej Thomas

Det nytter vel ikke at fortælle dig, at ''fjendtlighed'' er en projektion - jeg er ikke fjendtlig.

Ordet selvbillede forstår jeg ikke, men jer svagpissere ynder vist at give udtryk for en ''forståelse'', som i ikke er i besiddelse af.

Det er svært for jer, at forstå, at man blot ved at se og lytte kan forstå hvem I er.

Det glæder mig, at du ikke vil henvende dig til mig igen, hav et godt liv.

Det er mit arbejde her i din rædselsfulde verden, at hjælpe alle de som du ødelægger i din selviskhed og uvidenhed.

Om det man ikke har forstand på bør man tie, men kun de vise ved hvad de ikke har forstand på, mennesker som dig fremturer i uvidenhed i det uendelige, aldrig lytter de, aldrig bøjer de sig, men altid bør de tales midt imod.

Vil man spise skemad med Djævelen har man brug for en lang slev.

Så det glæder mig, at du ikke længere vil kommentere mine indlæg.

Ingen fjendtlighed, blot en vrede klar og dyb som universet selv.

Du bør tie og erkende at du intet ved.

Kære Arne,

Tak for dine gode intentioner

Fred,
Thomas