Hermed mine noter - til de, som måtte have interesse. ... Noter, som blev skrevet under et spændende foredrag, jeg var til i går.

Start på mine noter:
"
Paradiset = ingen skam
Efter syndefaldet fik mennesket skelneevne … og dermed kom skam og skyld ind i dets liv.
Dét er svært at leve med – derfor projektionerne – og vi mister os SELV.
Jeg bevidsthed = livsvilkår, som er fælles for os alle.
Jesus kom for at hjælpe os med at leve i vore fælles livsvilkår.

Johannes Evangeliet: Vi søger ære fra hinanden i stedet for at søge æren i os selv – nemlig i det billede, Gud har skabt i os.

Måden at læse bibelen på kaldes tropologisk, som handler om, at det udvortes er billeder på det indvortes.

”Jesus sagde til disciplene: ”Lad os tage over på den anden bred” … og med det mente Han, at man skulle skifte spor i sit liv, men det koster dyrt - giver hvirvelstorme ... men giver til gengæld en helt anden tilgang til livet. ...

Jesus spurgte den lamme: ”VIL du være rask?” (trods alle besværligheder med omverdenen) … og svaret må være et uforbeholdent JA ... og ikke som i lignelsen, hvor den helbredte tager sin seng og går bort - møder nogle skriftkloge, som bebrejder ham, at han arbejder på sabbatten, hvortil den helbredte svarer: "Det var ikke mig, men ham dér, som gjorde det ... og henviser til Jesus" ... (Og dermed tilbage endnu engang i projektionernes verden)

Det er ikke så let, når man selv skal til at tage ansvaret for sit liv og ofte møder andres bebrejdelser i den anledning, fordi man uundgåeligt forandrer sig og ikke længere er den samme. ...

Helbredelse = At synderne tilgives.

Hvis et menneske er sygt, er det vigtigt at helbrede det indre.

Når glæden bor i et menneske er livet godt – selv, når det stormer og uvejret raser.

Jesus vil vise, at det indre er det vigtigste.

Det kan være SÅ svært at tilgive, at det kun kan overgives til Gud.

Lignelsen om de 10 spedalske, hvor kun 1 kommer tilbage for at sige TAK til Jesus – de 9 andre fortsætter ”bare” det liv, de forlod, da de blev spedalske. ...

Vi er skabte af Gud, men vi har en opgave, som går på at blive bedre til at leve vore liv, således at Gudsbevidstheden i os kan vokse og dermed også glæden og taknemmeligheden over livet. …

" ... Slut på mine noter.

Eftertanke: Hvis vi havde sådan en præst, var jeg i kirke hver søndag. Tænker, at meget af det falder så fint i tråd med ekim, som jeg jo er dedikeret til

God søndag
ønsker
Zenia

NB: Foredragsholderen var cand. mag. Lene Højholt, som jeg skylder en stor tak for god og spændende inspiration.

Godmor´n Arne og tak, fordi du læste med i mine noter fra mødet med Lene Højholt i lørdags. ...

De gjorde et stort indtryk på mig ... og nok allermest p.g.a. de mange sammenfald med EKIM´S måde at undervise på. ...

Til dit sidste spørgsmål egentlig blot dette enkle svar:

"Livet er ikke så meget, hvordan du har det ... men mere hvordan du ta´r det" .... og dér kommer det mentale arbejde, man kan gøre med sig selv jo i spil, tænker jeg ....

m.v.h.
Zenia

Jeg bevidsthed = livsvilkår, som er fælles for os alle

ja det er så sandelig i overensstemmelse med EKIM,,

om natten er alle katte grå

om natten er alle køer på marken grå

Vrøvl, Arne, ingen her elsker vel sig selv mere end Hanskrist gør, og han elsker absolut ikke hele verden og ikke engang deltagerne i denne debat.

Dit eget eksempel er jo en yderligere grund til at "ateisterne ikke køber den", og vi har altå ikke behov for at sætte noget i stedet.

Man skal selvfølgelig kunne acceptere sig selv på godt og ondt, hvis man vil leve et harmonisk liv, og det er nemmest, hvis man ikke har nogle forskruede religiøse kærlighedsidealer. Vi er født med et yngelpleje instinkt, som udmønter sig i en kærlighed til vore børn, en seksuel tiltrækning som bl.a. kan medføre kærlighed til en partner i livet. Derudover har vi et socialt instinkt, som giver os samhørighed med den flok, vi er en del af. Resten af verden har vi intet reelt kærlighedsforhold til. Vi kan da suggerere os selv til at tro, at vi også elsker menneskeheden eller alt levende, men det er kun indbildning.

Sandhedens mirakel eksisterer ikke, og hvad Mevlana sagde om det, er revnende ligegyldigt for vores liv og lykke her og nu. Vi er hverken muslimer, sofister eller lige så uvidende, som han var, da han stiftede sin mellemøstlige sekt.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Tror du virkelig selv på "urevangeliet", som Thomas gør?

Hej Ole..

"Sandhedens mirakel eksisterer ikke".

- Herregud, Arne hulker jo af masochistisk lettelse i sin jagt på dette Nirvana, himlen osv., og er omsider ved at opløse sit eget intellekt, det gik som bekendt fint at få reduceret tilgangen til en smule sund fornuft i beskrivelser tilbage i tiden.
Ligesom så mange andre troende kristne banditter tilbage i tiden, der i pludselig salighed fandt deres hjem i et vildnis af retoriske dybsindigheder fra østlig religiøs retorik, står nu Arne foran "essensen af det hele, er det guddommeligt sande". Du store kineser! De tibetanske munke ville klappe i deres små hænder! ;)
Ak ja, at diverse tibetanske munke så kan opleves som en parasitisk magtelite der i århundreder holdt den tibetanske befolkning nede i regulær trældom, det vil på ingen måde anspore Arne til kritiske eftertanker i et fornuftens skær - det ska' netop floskler som fx. "den sande harmoni med menneskets ukendte natur og evigheden" nok dæmme op for, det er jo selve meningen med den slags. Og synges den som et mantra i gentagelse på gentagelse, da ska' det såmænd nok lykkes her også.

Med mystik har han forlængst lagt afstand til mulige sande beskrivelser og betragtninger af verden, sandhedssøgen er blevet til en smule kæleri med gammel mystik. Derfor kommer han jo heller ikke videre og kan slet ikke bruges til i fællesskab at udforme et bedre samfund. For mennesker der politisk virkelig vil fremme bedre alternativer til noget bestående, vil jo ikke bolles i ørerne med floskler og mystik ingen kan sandsynliggøre. Den slags har jo udelukkende dette ene formål: at troende kan fremme interessen for sig selv, som mystifistiske dybsindige personager der adskiller sig fra alle andre pattedyr i et enestående billedsprog.

Etablerede religioners kriser viser på utallige måder hvordan det faktisk er lykkedes den religiøse moral at synke langt under gennemsnitsmenneskets egentlige niveau i nutiden. Og de bekymrede sjæle der stadig ses på tanke- og dannelsesrejser østpå, i stedet for at deltage politisk aktivt for at medvirke til forbedringer af reale forhold de kritiserer, taler jo for sig selv - eskapisme.
Behovet for flugt fra en uoverskuelig verden er menneskets egen historie, men viser mere om selve verdensbilledet end om religioners nødvendighed. For ikke at tale om de søde anekdoter der klinger sødt i ørerne og som let får næsen til at løbe af med den troende, der i sin higen efter et ståsted i livet, blindt accepterer at sluge alt råt og af denne grund sætter en kritisk tilgang i skammekrogen.

Et utal af historiske forf. har med dramatisk poesi og prosa i århundreder parodieret denne overtroiske blindhed hos det mennesker, som visualiseres langt ind i politiske forhold af ingen mindre end Shakespeare, hvor den tronde i følelsers vold må agere på livet med hovedet under armen. Hvad Arne mellem linierne siger er, at han ikke aner sine levende råd og af den grund vælger blindt at tro på de søde små historier, i håbet om at strået holder i blæsten. Hvad så denne slags følelsesporno har at gøre med verden og mennesket som individ, har egentlig heller ikke han interesse. Det er ikke sandsynlighed i beskrivelser der kan hjælpe nogen til en bedre forståelse, der driver ham - mere resignation ud i fantasier, og det viser vel så noget om hvor rædselsfuldt han skuer verdens tilstand fra forestillinger, ikke mindst synet på de frygtelige ateister - du sidder nok stadig godt på hylden Ole, og har indirekte en indflydelse på tænkemåden gennem små provokationer; keep up the good work..;)

mvh
Simon

"Tænk, at så lidt kan bringe dem så meget i affekt".

- Kritikken af dine meninger afspejler ikke følelser.
Er det ikke belastende at være så overfølsom på en debat?

"For mig ser det ud, som om de to stiller sig udenfor verden og derfra iagttager den ensidigt nøgternt og fonuftsorienteret".

- Dine forklaringsproblemer skyldes fikse idéer uden objektive referencer, kritikken drejer sig om et verdensfjernt natur- og livssyn.
Man løser ingen problemer fordi man propper dem med kærlighed, og religiøs dogmetro er ingen elegant forklaring på verden og menneskene i den. Den slags er set før men virker ikke, Arne.

"Det gi'r mig overskud til også at interessere mig for, hvilken kurs andre vælger - hvis de da ellers har en".

- Sir du det, på støt kurs mod gud, er du på pilgrimsrejse Arne? ;)
Synd overskuddet ikke rækker udover næsetippen her på debatten. Vi er en del med interesse for den fælles verden og menneskers forhold i den - men endogene himmelnisser er i høj kurs på planeten dér?

mvh
Simon

Ja, sikke noget svineri, Arne, at nogle har en anden opfattelse af verden end den, som du så ihærdigt prøver at sælge os. Der må bestemt være noget i vejen med dem, når de både lyver og laller afsted uden kontakt med den "virkelige" gudefri verden, som du selv lever i.

Hvor er det lige, at vi lyver, Arne? Hvad er løgnagtigt i vore indlæg? Hvad får dig til at tro, at vi skulle være "i affekt?" Og hvorfor tør du ikke fortælle Thomas, at du ikke tror, at det falske "urevangelium" fortæller sandheden?

Ja, vi ved jo, at du aldrig svarer på direkte spørgsmål om din holdning til konkrete forhold, så vi kan vel heller ikke forvente noget svar denne gang. Når jeg skriver, som jeg gør, er det altså ikke fordi jeg er i affekt, men fordi det er den mest effektive måde at afsløre dit hykleri på. Det viser nemlig tydeligt, at din interesse for andres synspunkter indskrænker sig til at nedgøre dem, hvis de ligger langt fra din egen indbildte virkelighed.

Virkeligheden er, at mennesker har vidt forskellige opfattelser af livet, og kun ved at debattere dem, kan man afgøre, om der er noget af værdi i dem, som man selv kan bruge. Det er denne virkelighed, du sætter dig selv udenfor, ved at nægte at debattere din egen holdning, og derfor er der heller ikke noget af værdi for andre i den.

Hvad får dig til at tro, at din form for ateisme er bedre end trerams, Simons, min og andres, og at det giver dig ret til at nedgøre både vore holdninger og enhver anden fornuftsbetonet holdning? Hvad får dig til at tro, at din "ikontilbedelse" og dine postulater om videnskabens uvidenhed skal være fritaget for kritik?

De fleste af dine indlæg er præget af en hoven arrogance overfor andre livsholdninger. Hvis det er din opfattelse af "mental livskvalitet", så er den ikke anbefalelsesværdig. Det er dig vel undt, at din "kurs" gør dig lykkelig, men din "lykke" er åbenbart ikke så stor, at den kan rumme tolerance overfor andres kurs mod lykken.

Hvad vil du egentlig på en debatside, når du ikke vil debattere? Er din tro så skrøbelig, at den ikke tåler at blive endevendt? En kurs forudsætter en bevægelse, men jeg har ikke set nogen bevægelse i dine synspunkter i al den tid, du har skrevet her. Men jeg har set masser af bevægelse hos både troende og ateister her på debatten. Vi har noget at give hinanden. Det har du ikke, Arne, med dit fastlåste syn på andre.

Du kan så trøste dig med, at du ikke er den eneste her, der er gået i stå i en tro på at besidde en universel sandhed om livet. Heldigvis er I alle indbyrdes uenige, så jeres indflydelse er ikke stor. Tværtimod ansporer det os til at tænke selv, og det har vi det godt med, så du er velkommen til at fortsætte. Vi har nemlig brug for "missionærer" til at udstille hykleriet og foragten for andre menneskers mening.

Men det forstår du sikkert ikke, Arne.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hvilke af vore påstande er det, du anser for "falske", Arne? Hvad mener du helt præcist med, at vi "laller"? Hvad er det "kollektivt ubevidste"? Hvorfor omfatter din "kærlighed til verden" ikke ateister og andre mennesker med en anden opfattelse end din? Hvad er det, der gør dem ringere, i din opfattelse?

Hvad forstår du ved "mental livskvalitet"? Kom nu med noget konkret fra din egen tankevirksomhed, som vi kan tage stilling til, og ikke bare med citater fra andre (afdøde) menneskers tanker.

Hvordan afgør du, at du har fundet dit "sande selv", og hvorfor mener du, at vi andre ikke har fundet vores?

Undskyld de mange spørgsmål, men dine postulater kan ikke stå alene, især når din påståede kærlighed til verden ikke fremgår af dine indlæg og kommentarer til andres indlæg.

Vi vil da meget gerne diskutere "mental livskvalitet". For mig dækker begrebet bl.a. at have tolerance overfor alle livsopfattelser, der ikke er til skade for andre, og ikke missionerer for bestemte overbevisninger.

Lad nu være med at krybe udenom, Arne. Lad os høre dine argumenter for, at dit livssyn er bedre end andres.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Mens et par ateister "laller videre" og meget energisk søger at pådutte mig deres falske påstande - om mig - i stedet for at fokuserer på emnet: mental livskvalitet - og selv at præsentere noget - ser jeg nu, at jeg kan forenkle min "kurs" yderligere til: Elsk dit sande selv - og resten af verden".

- Tilsyneladende er Arnes kadish denne mdr. blevet ordet "mental livskvalitet"”. Om muligt, ser vi her endnu et eksempel på Alice-syndromet – fx. tror Arne han kontrollerer en krampagtig egomania-mystik alene ved at angribe symbolet på et onde; en almen religiøs bouillon, med blot en smule mere empati end en uge gammel camembert.

Hvad menes egentlig med ordet "mental livskvalitet", er der igen tale om frugten fra overflødighedshornet af adjektiver alias "bredt panorama"? - livskvalitet er jo altid mental, hvordan skulle det være anderledes?
Eller måske den "mentale livskvalitet" er endnu en dårligt skjult form for mentalhygiejne, hvor Arne udrenser fornuften fra argumenter der opr. skulle begrunde et væld af søde meninger der jo flyder som en bæk udenom enhver kritisk eftertanke...? ;)

Arne antager altid en masse om mennesket og livet, men bygget på tro alene. Problemet hans er her at ingen kan ha’ tillid hans antagelser bygget på tro, men hvordan skal Arne dog komme ud af dette dilemma?:

Jo, tænker Arne: jeg reducerer bare forventningerne til mine meninger. Hvis nu jeg ekskluderer kravet om sandsynlighed til sandhedsværdien, da vil mine anskuelser bygget på tro alene, være fuldt ud gyldige som sandheder. Omfatter jeg desuden mine meninger med sandhedsvidner og gerne mystikere der i forvejen forsøger at argumentere med følelser, da vil mine meninger tillige kunne autoriseres på lige fod med rigtige videnskabelige teorier; og bimbambusse min tro er nu en viden!

Mon ikke denne selvoverbevisning nogenlunde afspejler Arnes metodiske tænkning, det ka’ ikke være helt hen i skoven ;)

mvh
Simon

Du er igen gået i selvsving og gentager bare dig selv - det blir du hverken mere fornuftig eller kærlig af!
Ta' dig nu lidt sammen og forklar i stedet for det gas dine synspunkter, det er trods alt en debat og ikke din køleskabsdør, det her...

mvh
Simon

Det kollektivt ubevidste er et jungiansk begreb, som man ikke anvender i moderne kognitiv psykologi. Det udlægges på flere forskellige måder alt efter hvilken "skole" man tilhører.

Men det, jeg gerne ville vide, Arne, er hvordan du selv opfatter begrebet, og hvad det har at gøre med dit hjemmestrikkede begreb "mental livskvalitet?" Hvad er det for noget, Arne? Kan du ikke forklare os det?

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hvis du vil citere mig, Arne, så gør det korrekt. Jeg skrev: Det er noget andet og langt mere nuanceret, end du prøver at give det udseende af, og så er det ud fra et defineret udgangspunkt om, at disse nydelser er af psykisk natur.

Har du virkelig ikke andet at komme med, end at citere mig? Og hvorfor bliver du stædigt i en tråd, der skal handle om kirkelige oplevelser? Hvorfor er du bange for en saglig diskussion om dit selvopfundne begreb i en dertil oprettet tråd? Vi er faktisk mange, som har opnået en høj livskvalitet uden at gå i kirke eller stirre på ikoner. Livet er meget andet end det, og psykiske oplevelser kan også føles meget sanselige.

Mvh

Ole Bjørn :o)