Hejsa kære Venner.

Jesus fortæller i EKIM:

Lidelse er en understregning af alt det, verden har gjort for at krænke dig. Her demonstreres verdens forrykte udgave af frelse klart. Ligesom i en drøm om straf, hvor drømmeren er ubevidst om det der forårsagede angrebet på ham, ser han sig selv uretfærdigt angrebet, og af noget der ikke er ham selv. Han er et offer for dette >>noget andet<<, noget udenfor sig selv, som han ikke har nogen grund til at være ansvarlig for. Han må være uskyldig, fordi han ikke ved hvad han gør, men hvad der gøres imod ham. Og alligevel er hans eget angreb på ham selv tydeligt, for det er ham der lider. Og det kan han ikke undgå, fordi dets kilde ses udenfor ham selv.
Nu bliver du vist, at du KAN undgå det. Alt hvad der er nødvendigt er at du ser på problemet som det er, og ikke sådan som du har stillet det op. hvordan kunne der være en anden måde at løse et problem på, der er meget enkelt, men som er blevet tilsløret af tunge skyer af komplikationer, der blev lavet for at beholde problemet uløst? Uden skyerne vil problemet fremtræde i al sin primitive enkelthed. Valget vil ikke være vanskeligt, fordi problemet er absurd når det ses klart. Ingen har vanskeligt ved at beslutte sig for at lade et simpelt problem blive løst, hvis han ser det sårer ham og meget let kan fjernes.
Den >>fornuft<< denne verden er lavet med, som den hviler på, og som den opretholdes med, er simpelthen denne: >>DU er årsag til det jeg gør. Din tilstedeværelse retfærdiggør min vrede, og du eksisterer og tænker adskilt fra mig. Så længe du angriber, må jeg nødvendigvis være uskyldig. Og det jeg lider under er dine angreb.<< Ingen, der ser på denne >>fornuft<< nøjagtigt som den er, kan undgå at se at den er uforståelig og ikke giver nogen mening. Men den synes fornuftig, fordi det ser ud som om verden krænker dig. Og derfor ser det ikke ud som om det er nødvendigt at gå bag om det indlysende med hensyn til årsagen.
Det er sandelig nødvendigt. Verdens befrielse fra fordømmelse er et behov, som de der lever i verden er forenet i at dele. Men de erkender ikke deres fælles behov. For hver enkelt tror, at hvis han gør sin del, vil verdens fordømmelse hvile på ham. Og det er DETTE han opfatter som sin del i dens befrielse. Hævn må nødvendigvis rettes mod noget. Ellers ligger hævnerens kniv i hans egen hånd og peger imod ham selv. Og han må nødvendigvis se den i en andens hånd, hvis han vil være et offer for angreb han ikke selv har valgt. Og således bliver han offer for de sår, en kniv han ikke holder, har tilføjet ham.
Dette er formålet med den verden han ser. Og set på denne måde, stiller verden de midler til rådighed, hvormed dette formål synes at være opfyldt. Midlerne vidner om formålet, men er ikke selv årsag. Og årsagen vil ikke blive ændret ved at se den adskilt fra sine virkninger. Årsagen frembringer virkningerne, som igen vidner om årsagen, og ikke om sig selv. Se altså forbi virkninger. Det er ikke i dem årsagen til lidelse og synd, for de er kun afspejlinger af deres årsag.
Den rolle du spiller i at frelse verden fra fordømmelse, er din egen befrielse. Glem ikke, at vidner for det ondes verden, ikke kan tale for andet end det der har set et behov for ondskab i verden. Og det var her du først så din skyld. I adskillelsen fra din broder, blev det første angreb på dig selv begyndt. Og det er dette verden bekræfter. Søg ikke efter en anden årsag, for se ikke efter dens ophævelse blandt mægtige hærskare af dens vidner. De støtter dens krav på din loyalitet. Det der skjuler sandheden, er ikke det sted du bør søge for at FINDE sandheden.
Syndens vidner står alle indenfor et meget lille område. Og det er her du finder årsagen til dit syn på verden. Engang var du ubevidst om, hvad grunden virkelig var til alt det verden syntes at påtvinge dig, uden at du havde inviteret det eller bedt om det. Een ting var du sikker på: Din skyld var ikke blandt de mange årsager du opfattede, som det der bragte dig lidelse og smerte. Og på ingen måde bad du selv om dem. Sådan er alle illusioner opstået. Den der laver dem, ser ikke sig selv som den der laver dem, og deres virkelighed er ikke afhængig af ham. Uanset hvilken årsag de har, er det noget helt adskilt fra ham, og det han ser er adskilt fra hans sind. Han kan ikke tvivle på sine drømmes virkelighed, fordi han ikke ser den rolle han selv spiller i at lave dem, og få dem til at synes virkelige.
Ingen kan vågne op af en drøm verden drømmer for ham. Han bliver en del af en andens drøm. Han kan ikke vælge at vågne fra en drøm han ikke lavede. Han er hjælpeløs, og offer for en drøm der er udtænkt og værdsættes af et andet sind. Dette sind må virkelig være uden omsorg for ham, lige så hensynsløs overfor hans fred og lykke som vejret, eller tidspunktet på dagen. Det elsker ham ikke, men kaster ham som det vil ud i en hvilken som helst rolle, der tilfredstiller dets drøm. Så lidt er han værd, at han kun er en dansende skygge der hopper op og ned, og følger en meningsløs intrige, der er udtænkt i verdens intetsigende drømmeri.
Dette er det eneste billede du kan se; det eneste alternativ du kan vælge; den anden mulige årsag, hvis du ikke er drømmeren af din drøm. Og det er dette du vælger, hvis du fornægter at årsagen til lidelse er i dit sind. Vær virkelig glad for at den er det, for så er du den eneste vælger angående din skæbne i tiden. Valget er dit, og det står imellem en sovende død med onde drømme, og en lykkelig opvågnen til livets glæde.
Hvad kan du vælge imellem, andet end liv og død; at være vågen og at sove; fred og krig; dine drømme og din virkelighed?
Der er en risiko for at tro at død er fred, fordi verden sætter kroppen lig med det Selv Gud skabte. Men en ting kan aldrig være sin egen modsætning. Og død er en modsætning til fred, fordi den er det modsatte af liv. Og liv er fred. Vågn op, og glem alle tanker om død, og du vil opdage at du har Guds fred. Men hvis valget virkelig er givet dig, må du se årsagerne til de ting du vælger imellem nøjagtig som de er, og hvor de er.
Hvilket valg kan træffes imellem to tilstande, hvoraf kun den ene erkendes klart? Hvem kan vælge frit imellem virkninger, når kun den ene ses som afhængig af ham? Det kan aldrig opfattes som et ærligt valg, hvis valget står imellem et lille dig og en enorm verden, med forskellige drømme om sandheden i dig. Kløften imellem virkelighed og drømme ligger ikke imellem verdens drøm, og det du drømmer i hemmelighed. De er een. Verdens drøm er kun en del af din egen drøm, som du har givet væk, og ser som om den både er dens begyndelse og dens afslutning. Men den blev startet af din hemmelige drøm, som du ikke opfatter, skønt den er årsag til den del du ser, og ikke tvivler på er virkelig. Hvordan kan du tvivle på den så længe du ligger og sover, og i hemmelighed drømmer at dens årsag er virkelig?
Det du drømmer om, er en broder adskilt fra dig, en ældgammel fjende, en morder som jager dig i natten, imens han i hemmelighed planlægger din død, men påtænker at trække den ud og gøre den langsom. Men under denne drøm er der endnu en, hvor du bliver morderen, den hemmelige fjende, ådselæderen, den der tilintetgør både din broder og verden på samme måde. Her er årsagen til lidelse, afstanden imellem dine små drømme og din virkelighed. Du ser endog ikke den lille afstand, som er arnestedet for illusioner og frygt, for rædslens og det gamle hads tid, og katastrofens øjeblik; det hele er her. Her er årsagen til uvirkelighed. Og det er her den vil blive ophævet.
DU er drømmeren af drømmens verden. Den har ingen anden årsag, og vil aldrig få det. Ikke noget mere skræmmende end en intetsigende drøm har skræmt Guds Søn, og fået ham til at tro at han har tabt sin uskyld, fornægtet sin Fader, og fører krig imod sig selv. Så rædselsfuld er drømmen, så tilsyneladende virkelig, at han ikke kan vågne på til virkeligheden uden angstens kolde sved, og et skrig af dødelig rædsel, hvis ikke en blidere drøm gik forud for hans opvågnen, og tillod hans rolige sind ikke at frygte, men at byde den Stemme velkommen, Der kærligt kalder på ham for at vække ham; en blidere drøm hvor hans lidelse helbredes, og hvor hans broder er hans ven. Gud ville, at han vågner blidt og med glæde, og gav ham midler til at vågne uden frygt.
Tag imod den drøm Han gav dig, i stedet for din egen. Det er ikke vanskeligt at ændre en drøm, når det først er ekendt hvem drømmeren er. Hvil i Helligånden, og tillad Hans blide drømme at træde i stedet for dem du drømte i rædsel og i frygt for døden. Han bringer drømme om tilgivelse, hvor valget ikke står imellem hvem der er morderen og hvem der skal være offeret. I de drømme Han bringer, er der ingen mord og ingen død. Drømme om skyld svinder ud af syne, selv om dine øjne er lukkede. Et smil er kommet for at oplyse dit sovende ansigt. Søvnen er fredelig nu, for disse drømme er lykkelige.
Drøm blidt om din syndfri broder, som forener sig med dig i hellig uskyld. Og af denne drøm vil Himlens Herre Selv vække Sin elskede Søn. Drøm om din broders venlighed, i stedet for i dine drømme at opholde dig ved hans fejltagelser. Udvælg hans betænksomhed til at drømme om, i stedet for at tælle de gange han har krænket dig. Tilgiv ham hans illusioner, og giv ham tak for al den hjælpsomhed han gav. Og afvis ikke hans mange gaver, fordi han ikke er fuldkommen i dine drømme. Han repræsenterer sin Fader, Som du ser som Den Der tilbyder dig både liv og død.
Broder, Han giver kun livet. Men det du ser som gaver din broder tilbyder, repræsenterer de gaver du drømmer at din Fader giver dig. Lad alle din broders gaver blive set i lyset af barmhjertighed og venlighed, der tilbydes dig. Og lad ingen smerte forstyrre din drøm om den dybe værdsættelse af hans gaver til dig.

Jesus:

"Der er ingen død, fordi Guds Søn er som sin Fader. Intet du kan gøre kan forandre Den Evige Kærlighed. Glem dine drømme om synd og skyld, og kom i stedet med mig, så vi kan dele Guds Søns opstandelse. Og tag med dig alle dem Han har sendt dig, for at du skulle drage omsorg for dem, som jeg drager omsorg for dig".

Kærligst Jan.