Kære Arne,
Næh, det kan du have ret i - altså det med, at jeg ikke behøver skamme mig over min glæde over at besøge kirker!
Til gengæld er det jo rigtigt, at jeg ikke er sat i verden for at (be) (for) dømme de dispositioner, som kirkens personale træffer - også, når de falder mig for brystet. ...
Husker for år tilbage, at min fagforening - som fejrede sig selv og en mærkedag - gav alle sine medlemmer et VÆKKEUR. ...
Jeg blev lidt forarget, men min kloge ægtemand dæmpede mig ved at sige: "Hvis du er utilfreds, må du jo møde op til generalforsamlingen og brokke dig!"
Sidste afsnit må så gælde for en lille cadeaux til Simon.
Sådan har vi så meget underligt for, os mennesker på jorden.
m.v.h.
Zenia