Der er 4 vigtige spørgsmål i livet:

1. Hvad er helligt?
2. Hvad er Ånd lavet af?
3. Hvad er værd at leve for?
4. Hvad er værd at dø for?

Svaret på alle spørgsmål er det samme: Kun kærlighed. ...

m.v.h. og god søndag
Zenia

Hej Arne:

Jeg har heller ikke svaret, men tænker, at det hjælper mig, når jeg tænker på spørgsmålene og sætter dem i forbindelse med svaret, også selvom det både er luftigt og umuligt at sætte ord på.

m.v.h.
zenia

Hej Zenia..

"Hvad er helligt?".

- Værdisyn ka' jo udmærket fremhæves uden brug af helligdomme. På samme måde, som du ka' validere etik, uden at gøre den til en hellig ko. Hvad der er helligt for a, vil ikke nødvendigvis være det for b, hvorfor du (velvidende dette) må anerkende forskellige, ja tilmed indbyrdes diskvalificerende svar på spørgsmålet her.

"Hvad er Ånd lavet af?".

- "Ånd" må være analog menneskelig tankekraft - uden tanker/sprog til kvalificering, ingen "ånd(s-tanker)". At "udånde" sprogligt genkendelige tanker, kan kollektivt set være åndstanker der bredt værdsættes, til fx. besvarelse af spm. vedr. livsværdi, som kan være værd at leve/dø for. Vi værdsætter/kommunikerer fx. beskyttelsen af børn, en information/morale/åndstanke, funderet helt ned i instinktet.

Man kan leve for noget, der (ikke) er værd at dø for, og man ka' dø for noget, der (ikke) er værd at leve for; der ligger i valget en individuel frihed, mens individet kan føle sig dybt forpligtet af kollektivets værdisyn/åndstanke, som også kan vise sig som ren instinktiv overlevelse - deler man fx. ikke værdisynet; tænk her, på mennesker der under Stalins levede i gru og fortrædelighed. Værdier har altid et modsætningsforhold..;)

mvh
Simon

Hej Arne:

Funderer stadig over spørgsmålet: Hvad er Kærlighed?

Givet er det vel, at den aldrig kan blive kommanderet frem, for var det tilfældet, ville det kun blive til hykleri og falskhed!

Man kan jo forestille sig, at man foregiver kærlighed, men det vil jo så kun kunne kaldes en form for bedrag ... hvor det værste ville være, hvis man så selv troede sig i besiddelse af den ægte vare.

Som jeg tænker det, ér Kærligheden en størrelse, som vi i verden slører med alskens syslerier (kalder det selv Ego halløj).

Men ... at vi gør os så stor umage med at sløre den kærlighed, som er i vort indre/ hjertet konstant og uophørligt fra vor skabelse i tidernes morgen - ændrer jo ikke på dens eksistens. ...

Hvordan kan vi så få kontakt med Kærligheden, tænker jeg?

Måske sker det for nogle i mødet med en ikon - måske for andre i en stille eftertænksom stund - i en meditation - i en naturoplevelse - i mødet med smuk poesi - i kunsten og/eller lignende?

og når det sker, er man ikke i tvivl: Kærligheden ér ... og måske dette bliver til den vigtigste kilde til undren og til en drivkraft, som leder mennesket videre. ...

m.v.h.
Zenia