Der er 4 vigtige spørgsmål i livet:

1. Hvad er helligt?
2. Hvad er Ånd lavet af?
3. Hvad er værd at leve for?
4. Hvad er værd at dø for?

Svaret på alle spørgsmål er det samme: Kun kærlighed. ...

m.v.h. og god søndag
Zenia

Hej Arne:

Jeg har heller ikke svaret, men tænker, at det hjælper mig, når jeg tænker på spørgsmålene og sætter dem i forbindelse med svaret, også selvom det både er luftigt og umuligt at sætte ord på.

m.v.h.
zenia

Hej Zenia..

"Hvad er helligt?".

- Værdisyn ka' jo udmærket fremhæves uden brug af helligdomme. På samme måde, som du ka' validere etik, uden at gøre den til en hellig ko. Hvad der er helligt for a, vil ikke nødvendigvis være det for b, hvorfor du (velvidende dette) må anerkende forskellige, ja tilmed indbyrdes diskvalificerende svar på spørgsmålet her.

"Hvad er Ånd lavet af?".

- "Ånd" må være analog menneskelig tankekraft - uden tanker/sprog til kvalificering, ingen "ånd(s-tanker)". At "udånde" sprogligt genkendelige tanker, kan kollektivt set være åndstanker der bredt værdsættes, til fx. besvarelse af spm. vedr. livsværdi, som kan være værd at leve/dø for. Vi værdsætter/kommunikerer fx. beskyttelsen af børn, en information/morale/åndstanke, funderet helt ned i instinktet.

Man kan leve for noget, der (ikke) er værd at dø for, og man ka' dø for noget, der (ikke) er værd at leve for; der ligger i valget en individuel frihed, mens individet kan føle sig dybt forpligtet af kollektivets værdisyn/åndstanke, som også kan vise sig som ren instinktiv overlevelse - deler man fx. ikke værdisynet; tænk her, på mennesker der under Stalins levede i gru og fortrædelighed. Værdier har altid et modsætningsforhold..;)

mvh
Simon

Hej Arne:

Funderer stadig over spørgsmålet: Hvad er Kærlighed?

Givet er det vel, at den aldrig kan blive kommanderet frem, for var det tilfældet, ville det kun blive til hykleri og falskhed!

Man kan jo forestille sig, at man foregiver kærlighed, men det vil jo så kun kunne kaldes en form for bedrag ... hvor det værste ville være, hvis man så selv troede sig i besiddelse af den ægte vare.

Som jeg tænker det, ér Kærligheden en størrelse, som vi i verden slører med alskens syslerier (kalder det selv Ego halløj).

Men ... at vi gør os så stor umage med at sløre den kærlighed, som er i vort indre/ hjertet konstant og uophørligt fra vor skabelse i tidernes morgen - ændrer jo ikke på dens eksistens. ...

Hvordan kan vi så få kontakt med Kærligheden, tænker jeg?

Måske sker det for nogle i mødet med en ikon - måske for andre i en stille eftertænksom stund - i en meditation - i en naturoplevelse - i mødet med smuk poesi - i kunsten og/eller lignende?

og når det sker, er man ikke i tvivl: Kærligheden ér ... og måske dette bliver til den vigtigste kilde til undren og til en drivkraft, som leder mennesket videre. ...

m.v.h.
Zenia

Kære Zenia.
Jeg må lige give mit besyv med om kærligheden, hvad det er for en mystisk "tingest" der invaderer os, eller nogle af os.
Kærligheden har haft og har jo yderst ringe kår og ikke mindst takket være religionerne, man viser, viste ikke sin kærlighed til sin viv - udkårne, ved f.eks. at give hende et lille kys, når man mødtes på et offentligt sted.

Man skal helst vise en fuldstændig neutralitet og især hvis man var IM, jeg havde nogle meget søde IM svigerforældre for år tilbage, men jeg har aldrig set dem i "nærkontakt" et lille klem, kys eller et lille dask i halen, nej uha.

Jeg har boet i Thailand i flere omgange og min viv blev lettere forarget, når jeg prøvede på offentligt sted, at give hende et lille kys når vi mødtes, hun skubbede mig væk - uha det gjorde man skam ikke.

Du ser aldrig en muslimsk mand og kone i " nærkontakt", religionen lægger bånd på de stakkels mennesker der følger den.

Er kærligheden så forbeholdt menneskene, nej man ser også blandt dyr at kærligheden kan blomstre, hvis det så er kærligheden, eller det kun er, ja hvad?? du ser også kærligheden mellem dyr og mennesker, hvordan en hund kan krybe hyggeligt ind til et menneske og ligge tæt, eller en delfin der kommer op til vandoverfladen og "snakker" med menneskene og kan lide at blive kløet på hovedet, er det kærlighed eller hvad??.

Du kan ikke kommandere kærligheden, frem det er helt udelukket, kærligheden kommer af sig selv, hvis den kommer og kan man så være sikker på at det er den ægte kærlighed, det rigtige ærlige menneske ved når kærligheden rammer ham/ hende er jeg sikker på, sådan næsten 100%.

Nogle slører kærligheden, men det er vel netop fordi religionen lægger bånd på nogle af os, selvom præsterne ikke bestiller meget andet end om at fortælle om kærligheden, men selvfølgelig mest til nogle gespendster der svæver frit i luften, aldrig om en jordisk kærlighed - det er tabu.
Der er så mennesker der har nok i denne form for kærlighed, selvom den kan siges at være lidt simpel og kærlighedsforladt, er ikke hvad jeg mener er kærlighed, men sådan er vi så forskellige, nogle kan nøjes med en luftig kærlighed, mens andre vil kunne føle den gensidige varme i kærligheden og føle som han/hun svæver på en sky og det gør jeg stadig.

Om mennesker som Hitler, Stalin, Hoenecker o.s.v. har følt kærligheden selvom de var nogle sataniske banditter, ved vi ikke meget om, selvom der er billeder af Hitler i kærlig leg med småbørn, og hvad med Paven og hans lede lejesvende, den kærlighed de kender til, er vist ikke værd at tale om, et pauvert liv med kun et(muligvis) i hjernen/hjertet, der er da menneskeuværdigt at leve et sådant liv, men ok de har selv valgt det, men menneskene som nogle af disse "kække" katolikker har set sig varme på, ville nok betakke sig for deres "kærlighed" hvis den ikke var dem påtvungent.

Jo kærligheden har mange veje og religionerne sætter bomme op, der er kun en vej til kærligheden og den fører lige op i himlen, hvor den så befinder sig, andet er falsk kærlighed
iflg. de hellige skrifter.

Kære Treram:

Tak for dit indlæg her, som jeg finder interessant.

Hvis jeg lige må hoppe ind i din dialog med Arne omkring meditation.

Som jeg ser det - er det en dejlig hobby du har med din modelbane - og på sin vis vel også afslappende, men dét, jeg ser Arne unde dig ... og som jeg er så enig i, er en stille stund, hvor absolut intet kræves af dig, hvor du ikke forventes at skulle præstere noget som helst ... hverken med dine sysler med succulenterne eller med banen.

Her i huset har vi begge to mediteret i mange år ... og vi kan gensidigt mærke på den anden, hvis der er underskud på kontoen her, så at sige. ... Det er et godt og anerkendt middel mod stress af enhver art. ...

Og så til det med kærligheden. ... Enig er jeg i, at der er mange slags kærlighed. ...

Den, jeg tænker på, og som kommer nærmest kan måske lignes med kærligheden til ens børn. ...

Den slags kærlighed kan opleves - og hos mig i meditation - som en kilde, der bare må deles med andre ... for at lande hos mig selv.

Religion er det ikke, men måske en form for religiøs følelse, som kan kendes netop ved, at den kun bliver større og mere tilfredsstillende ved at blive delt med andre.

Få, mangelfulde ord om det største i verden, nemlig KÆRLIGHEDEN.

God bedring og alt vel
Zenia