Ønskeseddel - til Folkekirken:

Jeg holder meget af salmerne og altergang m. m., og under velsignelsen savner jeg, at præsten opfordrer kirkegængerne til at hilse på hinanden, som man gør i den katolske kirke. Når det sker, virker det som at få lov at "komme hinanden lidt mere ved". ...

Når Tjenesten når til præstens prædiken, kunne jeg ønske mig:

1. Formen ændres, således at præsten kun bestiger prædikestolen, når der direkte skal citeres fra Bibelen.

2. Derefter går præsten ned i niveau med kirkegængerne, og en form for dialog opstår. F. eks. kunne præsten spørge, om der var nogle, som havde spørgsmål til dagens tekst - gerne udvidet til dagsaktuelle og vedkommende problemstillinger - som præsten derpå gav SIT svar/mening til kende om, og andre i menigheden kunne derefter komme til orde. ...

Skriver dette her - vel vidende, at jeg er totalt uvidende omkring, hvad præsten har "skrevet under på" at måtte medvirke til. Måske er hun/han bundet så hårdt op til ritualerne, at en anden måde at gøre det på, ikke er mulig ... men i så fald kunne det måske godt ende med en adskillelse mellem stat og kirke?

Tænker lidt omkring det, som var at læse i avisen forleden, at mange præster finder det helt i orden at lukke kirkerne, når de ikke bliver besøgt i tilstrækkeligt omfang, at det virker lidt som om, de ikke selv anser vigtigheden af troens betydning i menneskers liv for særlig stor? ...

I hvert fald ikke så stor, at de vil gøre sig en anstrengelse for at møde mennesket dér, hvor det er ... nu i 2012. ...

Ville selv være meget glad for at opleve vor rummelige folkekirke endnu mere rummelig - i den forstand, at den blev et sted, hvor mennesker frit kunne og turde udtrykke tro og tvivl. ...

m.v.h.
Zenia

Kære Zenia



Jeg har flere steder oplevet der serveres kirkekaffe efter gudtejnesten. Har du prøvet at spørge din lokale præst vedr. dine forslag?




Jeg har oplevet flere kirker hvor præsten er i øjenhøjde med publikum. Jeg har ikke oplevet spørgetid efter gudstjenesten, men der kan kirkekaffen jo være en mulighed for en snak med præsten eller andre fra menigheden.

Jeg er helt enig med dig, Hr Arentzen

Hvis der var en helt uformel snak over kirkekaffe efterfølgende hver gudstjeneste (som måske kun praktisk la'r sig gøre efter højmessen (eller i hvert fald en gudstjeneste, hvor præsten har mulighed for at ta' sig lidt tid bagefter).

Jeg holder meget af prædikens nuværende form ... på prædikestolen. Rent praktisk kan alle se, uden at skulle spejde imellem rygge og bevægende mennesker. Og når jeg lytter intenst har jeg brug for også at få kropssproget og øjenkontakten med. Det er en meget stor del af min adskillelse af gudstjeneste og almindeligt foredrag. Ordene fra en prædikestol virker altså anderledes i mig ... de får en "anden indgang", kan man måske sige ... og det er en meget stor del af den sammenhæng, som en hel gudstjenste er.

Dialogen er oplagt til at foregå lige efterfølgende gudstjenesten ... og jeg synes, at det er en god idé og fornyelse af højmessen. Jeg er sikker på, at hvis det var praksis, så ville der langsomt komme tilstødende i menighederne. Her ville der også være en mere uformel mulighed for både præster og organister at stikke en finger i jorden på menighedens ris og ros og måske forslag til nye tiltag og muligheder ... og menighedens aktive deltagelse, så alt ikke kom til at hænge på præst, personale og menighedsråd.

Zenias forslag om at hilse hinanden med gensidig velsignelse eller Guds fred er en brandgo' idé og kan netop være den lillebitte indgangsvinkel til samtale i våbenhuset eller sognehuset efterfølgende gudstjenesten ... og så er jeg stor tilhænger af, at man står op og synger og sidder ned under læsningerne. Respekten for Bibelen og det skrevne ord viser man størst ved at kunne lytte koncentreret, og det gør man altså bedst siddende ... ligesom man også synger bedst stående

Og efter mit ønske skal salmerne sættes ned i toneleje, så alle kan deltage i den velsignelse, det er at kunne dele sangen med hinanden ... med glæde og ikke med en sammensnøret hals, der hindrer ilttilførslen til hjernen ... og orgelmusikken må meget gerne supleres med klaver ... måske bare til den sidste af sangene. Mange af de nye salmer vinder stort ved at blive spillet på klaver, fordi det er lettere at høre og få fat i selve melodien.

Ja, det var lige med det første mine bud på en enkel og simpel fornyelse i en ganske almindelig gudstjeneste i Folkekirken

Tanker fra RoseMarie, som er gudstjenestebruger i Folkekirken og stor tilhænger af både fornyelser og traditioner og ritualer

Hej Zenia..

"1. Formen ændres, således at præsten kun bestiger prædikestolen, når der direkte skal citeres fra Bibelen".

- Du almægtige, her blir der udsigt til lidt motion, man må håbe benene holder..;)

"Tænker lidt omkring det, som var at læse i avisen forleden, at mange præster finder det helt i orden at lukke kirkerne, når de ikke bliver besøgt i tilstrækkeligt omfang, at det virker lidt som om, de ikke selv anser vigtigheden af troens betydning i menneskers liv for særlig stor?".

- Spørgsmål rettet imod begrundelser for at fritage kirker for økonomiske besparelser i en tid hvor mange anvendte institutioner rent faktisk nedlægges, kan jo ikke besvares med henvisning til den betydning brugere af folkekirken måtte tillægge deres tro for hele menneskeheden.
Meningen var vel mere end selve trosspørgsmålet begrundet i en mere realistisk indtilling til unødvendige udgifter forbundet med tomme kirker, ja det svarer faktisk til en forventning om at slukke lyset efter sig, når man forlader et tomt rum.

"Ville selv være meget glad for at opleve vor rummelige folkekirke endnu mere rummelig - i den forstand, at den blev et sted, hvor mennesker frit kunne og turde udtrykke tro og tvivl".

- Egentlig sjovt du skriver dette, for mit indtryk er at folk netop går i kirke p.a. deres tvivl..;)

mvh
Simon

Morn' lille rose..

"Og efter mit ønske skal salmerne sættes ned i toneleje, så alle kan deltage i den velsignelse, det er at kunne dele sangen med hinanden ... med glæde og ikke med en sammensnøret hals, der hindrer ilttilførslen til hjernen".

- Nuuuj, hvor jeg i siddende stund havde en morsomhed på tungen her, i særdeleshed da jeg videre læste flg. "og så er jeg stor tilhænger af, at man står op og synger og sidder ned under læsningerne", ak ja, hvad ilttilførsel dog ka' gøre...;)

"og orgelmusikken må meget gerne supleres med klaver...måske bare til den sidste af sangene".

- ...med tanke på det liv der er i gospel, hvor man jo nærmest har indtrykket af at hele nabolaget gynger længe efter, snak lige om glædesudbrud. Synes også orgel kan skabe en dunkel dyster stemning, og det er måske lettere at synge sig glad og befriet, omgivet at klare konsekvente toner. Var jeg en sangglad kirkegænger, ville jeg netopp søge glæden og letheden, ikke så meget det højtragende dystre.

"Tanker fra RoseMarie, som er gudstjenestebruger i Folkekirken og stor tilhænger af både fornyelser og traditioner og ritualer".

- Lyder fint. Men hvordan forestiller du dig, hvis du gør det, at kunne fastholde de kristne traditioner midt i fornyelsen? - indtrykket mit er at netop her skilles vandene i trossamfund.

mvh
Simon