Hej Niels!

Tak for din gode eftertænksomme kommentar.

Hvem bryder sig om at anvende uhæmmet vold mod personer fra en anden civilisation, som selv er de primære ofre for en totalitær ideologi, pakket ind i en religion og derfor givet en religiøs begrundelse?

Noget sådant strider ikke blot mod min inderste overbevisning, men også mod de grundlæggende værdier og principper som den vestlige civilisation bygger på.

Faktisk er der intet jeg hader mere end netop vold. For at retfærdiggøre vold må der være tale om "lovligt nødværge" for at bjerge livet på det personlige plan, og legitimt selvforsvar efter folkeretten for på samfundsniveauet at sikre hele kulturens overlevelse.

Folkerettten bygger på dette princip samt et proportionalitetsprincip hvorefter der ikke må anvendes mere magt end øjemålet tilsigter. Øjemålet er overlevelse for individet eller for den sociale enhed han identificerer sig med (samfundet).

Etisk set er problemet med at anvende uhæmmet vold for at sikre vor kulturs overlevelse den, at hvis vi sætter os ud over de grænser som vor kultur selv definerer som legitime, så undergraver vi også vor egen kultur på en måske mere fatal måde end fjenden er i stand til.

Dette udtrykkes udmærket i et citat inspireret af Bibelen: Hvad hjælper det at erobre hele verden, hvis man samtidig mister sig selv. Så har man jo alligevel mistet alt.

Derfor skrev jeg også ovenfor, at spørgsmålet om, hvordan krigen skal føres mod islam som totalitær politisk ideologi er et vanskeligt spørgsmål.

Et historisk folkeretligt perspektiv

Efter min opfattelse begik USA en af de mest afskyelige krigsforbrydelser i historien ved at atombombe to japanske byer i august 1945. Grunden til min moralske fordømmelse af USA er her, at det var ganske unødvendigt for øjemålet, som var Japans kapitulation.

Strengt taget og formelt var øjemålet ikke "Japans kapitulation", men "Japans betingelsesløse kapitulation", og her stillede Japan, der havde forsøgt at opnå fred gennem mere end et år, een eneste betingelse, nemlig, at sejrherren skulle respektere Kejserens fredhellighed.

Hvorfor havde de allierede defineret krigsmålet som "fjendens betingelsesløse kapitulation" kan man så spørge?

Af een eneste grund, som faktisk intet havde med Japan at gøre. Efter at Stalin var blevet taget på sengen af Hitler med angrebet i juni 1941 og råbte hjælp, var han af Roosevelt (efter Tyskland krigserklæring mod USA 11/12-41), blevet accepteret som "medlem af de allieredes klub", og lovet militær støtte til kampen mod Tyskland på østfronten.

Det var den første fejl Roosevelt begik, idet han ikke erkendte, at det despoti Stalin stod i spidsen for, var mindst lige så farligt for demokratiernes overlevelse som axemagternes despotier. Den anden fejl Roosevelt begik var langt værre. Helt uopfordret og uden forinden at have konfereret med Churchill, definerede han på Casablance konferencen i januar 1943, suverænt krigsmålet som "fjendens betingelsesløse kapitulation". (Unconditional surrender).

Hvorfor gjorde han nu det? Svaret er, at den patologisk mistroiske Stalin havde krævet en garanti for, at de øvrige allierede ikke sluttede seperatfred med Tyskland og sammen med værnemagten fortsatte tilintetgørelsen af Sovjetunionen. For at berolige Stalin på dette punkt, var det, at Roosevelt helt spontant definerede det ufravigelige krigsmål som "fjendens betingelsesløse kapitulation."

Man kan hævde, at teknisk set kunne denne betingelse ikke have gyldighed for relationen USSR/Japan, idet Sovjetunionen ikke var i krig med Japan. Amerikanerne kunne således uden at byde deres ord til Stalin have afsluttet krigen mod Japan mindst et år tidlige, ved blot at meddele japanerne, der desperat søgte fred, at man accpetere overgivelse med den ene japanske betingelse tilknyttet, at kejserens fredhellighed - at han ikke kunne straffes for krigsforbrydelser - blev respekteret.

Det store spørgsmål er så, hvorfor USA ikke valgte at afslutte krigen med Japan i sommeren 1944?

Var det irrationelle følelser på grund af den amerikanske ydmydelse i Pearl Harbor og de store tab som amerikanerne led i krigens første fase, der forplumrede rationaliteteten? - eller hvad var grunden?

Ingen kan vel svare på det med absolut sikkerhed. Den mest sandsynlige forklaring synes at være, at de to kernevåben mod Japan ikke var "sidste salve" i anden verdenskrig, men "første salve" i den kolde krig. At USAs nye administration under præsident Harry S. Truman ønskede at sende et signal til Stalin, som han umuligt kunne misforstå: Vi besidder nu et dommedagsvåben, vi er beslutsomme og parat til at anvende det selv om det ikke er nødvendigt over for en fjende som de facto allerede er nedkæmpet. Så du gør klogt i ikke at udfordre verdens eneste supermagt som besidder våben, der kan udslette enhver anden nation.

At Stalin forstod budskabet, men også lod hånt om det, vidner hans kolde kyniske reaktion om. To dage efter Hirosima 6/8-45 blev atombombet, erklærede Sovjetunionen Japan krig. Stalin nåede lige akkurat at erobre lidt japansk territorium bl.a. nogle Japanske øer, de nordlige Kyriller, inden Japan kapitulerede betingelsesløst, 5 dage efter atombombingen af Nagasaki, den 14/8-45.

Ud fra de oplysninger jeg er i besiddelse af, er jeg mest tilbøjelig til at tro, at præsdident Truman blev ført bag lyset af sin krigsminister og kredse i militærledelsen. Som bekendt forsvarede Truman anvendelsen af atomvåben mod civile japanske mål ud fra en utilitaristisk etik. Præsidenten henviste med overbevisning til, at ifølge generalstabens beregninger ville en landgang på de japanske hovedøer koste omkring en million tabte liv - både amerikanske og japanske, såfremt japanerne kæmmpede som de hidtil havde gjort - til sidste mand. Ved at anvende atomvåbnet sparede man således mindst en halv million liv, i forhold til alternativet.

Den logiske fejl i denne utilitaristiske logik er selvfølgelig, at den kun holder, hvis der ikke fandtes nogen andre alternativer overhovedet. Det indlysende alternativ var selvfølgelig, at den nye præsident meddelte Stalin, at erklæringen om ubetinget overgivelse alene gjaldt krigen mod nazismen og fascismen og ikke Japan, som USSR ikke var i krig med.

Civilisationssammenstødet med islam.

I forhold til civilisationskrigen mod islam skal man selvfølgelig også først forsøge alle andre udveje end at anvende brutal hæmningsløs vold og selv da, er det ikke berettiget, at anvende mere magt end formålet berettiger efter proportionalitetsprincippet.

Her er det første spørgsmål som må besvares, om det er rimeligt at forvente, at islam ændrer sin ideologiske målsætning gennem omfortolkning af krigeriske og racistiske Koranvers, ahadith og tradition, således at fredelig sameksistens bliver mulig, idet man også skrotter det dogmatiske ultimative mål, om pligten til at udbrede islam med sværdet indtil der kun er islam.

Dette spørgsmål kan man selvfølgelig vurdere forskelligt, og der er da intet jeg ville ønske højere, end hvis jeg kunne se tydelige tegn på, at en sådan moderat udvikling var i gang internt i islam blandt indflydelsesrige retslærde eller imamer, som talte mange millioner tilhængere og derfor udgjorde en reel magtfaktor i islam. Trods mine studier af islams historie og teologi kan jeg ikke finde tegn på, at noget sådant er ved at ske. Alle tegnene peger i den nuværende islamiske vækkelsesfase desværre i modsat retning.

Da jeg ikke er ekspert i islam og islams historie bygger jeg især, men ikke udelukkende, min negative vurdering på vestens nok mest seriøse og anerkendte forsker på området, Bat Ye'or, der har præsteret banebrydende resultater på området gennem de seneste godt tre årtier.

Hendes samlede vurdering af situationen gav hun kort og klart udtryk for i et interview for et par år siden:

"Question: Daniel Pipes' slogan is "Fundamentalist Islam is the enemy; moderate Islam is the solution." But do you think there is hope for change?

B.Y.: I know moderate and brilliant Muslims, but I do not know of a school of thought, represented by teaching and publications, followed by millions of Muslims, called "moderate Islam."
Everyone hopes for a change, including Muslims. I never say "never."

But I think that changes will emerge if we start discussing these issues instead of hiding them under the carpet, and if we take measures to protect ourselves and become aware of language manipulation, like, for instance, pretending that jihad means peace and justice.

We should also support secular and modernist Muslims who are also targeted and hope desperately for our help and encouragement."

Jeg er også enig med Bat Ye'or og "debattens generalstab" om, at vi selvføligelig bør støtte de reformkræfter i islam som forsøger at udvikle en version som er forenelig med demokrati, menneskerettigheder og dermed også fredelig sameksistens med de andre civilisationer, samt tale åbent og ærligt om tingene.

Man jeg må også konstatere, at de kredse i islam som især EU støtter, er fundamentalistiske bevægelser som Hamas - der er på USA liste over terrororganisationer, men ikke på EUs liste - samt PLO og Hjemmestyrets prædident, ligesom der i EU er stillet forslag om, at man bør forhandle med Al Qaeda.

Faktisk har jeg intet konkret kendskab til, at Vesten yder støtte til de kredse i islam som arbejder for en moderat version af islam. Tværtimod er hovedlinien i EU, at man bøjer sig næsten betingelsesløst for de krav som fremsættes under trusler af den muslimske pøbel, gejlet op af præsteskabet, som går ud på, at vi skal indskrænke vor ytringsfrihed for ikke at fornærme muslimer og krænke deres sarte religiøse følelser.

Ytringsfriheden i EU er faktisk blevet indskrænket gennem orwellske nysproglige opfindelser som "islamofobi" og eftergivenhed over for kravet om skærpede blasfemilove. Hvis denne eftergivenhedskurs ikke bringes til ophør, så er det selve demokratiets livsnerve - ÅNDS- OG YTRINGSFRIHEDEN - som kappes over, og derved går demokratiet sin udslettelse i møde.

Men det skulle blot glæde mig, hvis jeg tog fejl på dette område, og skal derfor opfordre mine opponenter til at fremkomme med oplysninger om konkrete bestræbelser som Vesten udfolder, politisk, økonomisk eller på anden måde, med at yde støtte til moderate muslimer eller organisationer som arbejder på at skabe en version af islam som er kompatibel med demokrati og fredelig sameksistens.

Selv om jeg også vurderer, at den muslimske vækkelsesbevægelse senest løber ud i sandet mod århundredets slutning, eller måske allerede om nogle få årtier, efterhånden som Vesten og de øvrige civilisationer frigør sig fra deres olieafhængighed, hvorefter prisen vil falde drastisk, således at de enorme pengestrømme der er tilflydt OPEC og i vidt omfang strømmet videre til de fundamentalistiske muslimske bevægelser - anslået til mere end 10.000 milliarder dollars siden 1973 - langsomt men sikkert tørrer ud.

Olieprisernes nuværende himmelflugt har den positive virkning, at eftersøgningen efter olie i Vesten i områder som er vanskeligt tilgængelige intensiveres samtidig med at vælgerne i USA presser regeringen til at få ophævet de skrappe restriktioner som miljøhysteriet fik demokraterne til at vedtage love om.

Forleden dag hævdede en amerikansk oliemilliardær, at han ville påtage sig opgaven, at gøre USA fuldstændig uafhængig af olieimport fra de arabiske lande på blot 10 år, hvis lovgivningen blev ændret samtidig med, at der blev givet tilladelse til bygningen af 40 store atomkraftværker. I denne plan indgår også støtte til udvikling af den vedvarende energi samt hybridbiler der kan anvende biofuel og gas.

Så spørgsmålet er, hvor lang tid vi reelt har, inden de demokratiske retsstater er undermineret så meget, at de ikke længere har viljen til at kæmpe imod hvad der synes uundgåeligt.

Det næste spørgsmål er, hvor meget det egentligt kræver af rå magtanvendelse for at vende udviklingen?

Her tænker jeg f.eks. på den psykologiske effekt det vil have, hvis man gennem et massivt luftbombardement, f.eks. uophørligt gennem 72 timer af Iran går efter atominstallationer, den politiske ledelse, og infrastruktur, således at landet reelt bombes tilbage til stenalderen, uden ret store tab af civile liv.

Alternativt kunne man også jævne islams tre mest hellige steder med jorden med taktiske atomvåben uden at de civile tabstal bliver ret store, kombineret med en besættelse af oliefelterne i Saudi Arabien. Golfaraberne kan umuligt blive ret meget mere hadefulde og krigeriske over for Vesten, end de allerede er i øjeblikket, så hvad det angår, er det næsten en gratis omgang.

Konflikten har endnu ikke nået et så kritisk niveau at sådanne forebyggende angreb er aktuelle, men hvis Iran eller Hezbollah truer Israel med atomar udslettelse, er det efter min opfattelse optioner der bør overvejes alvorligt.

De civile tab ved sådanne målrettede aktioner med "rene" mini taktiske kernevåben, vil være langt mindre end de japanske tabstal efter atombombningen i august 1945.

Dette skal så vejes op imod velfærden for næsten to milliarder mennesker som lever i demokratier af vestlig type, samt den værdi som demokrati og retsstat har som fornemme åndsprodukter i menneskehedens kulturelle evolutionshistorie.

Vi er nødt til at gøre os alternativerne klart, og ikke trække afgørelsen alt for længe ud, sådan som apeasement politikerne gjorde i 1930ernes Europa, hvor angsten for krigen faktisk skabte fundamentet for den mest blodige globale konflikt i menneskehedens historie. Hitler kunne have være standset og mistet præstige, hvis der var blevet sat hårdt ind første gang Tysklande brød bestemmelserne i Versaillestraktaten eller senest ved den militære indmarch i det demilitariserde Rinland i 1936.

Et gammelt ordsprog siger: Hvis du ønsker fred, så forbered dig på krig. Vi bør heller ikke glemme, at enhver krigs endegyldige mål er fred.

Det er enhver demokratisk borgers pligt, at gøre sig sådanne overvejelser og selv søge den nødvendige information som sætter ham i stand til at træffe en politisk afgørelse som han kan stå inde for med sin samvittighed.

Det har jeg gjort gennem en længere årrække og det er så mit bud, som kan være forkert, hvis det bygger på forkerte forudsætninger. Men så er det op til mine kritikere at påvise og dokumentere hvor jeg går fejl eller hvor forudsætningerne bevisligt er forkerte.

En diskussion som alene går på hvad man føler, håber eller tror, eller refleksmæssig ad hominem, kan jeg personligt ikke bruge til noget som helst i en seriøs debatsammenhæng.

Her bør enhver træde i karakter og melde rent ud i stedet for at kaste sig over budbringeren.

De intellektuelle og de politiske lederes forræderi mod demokrati og folk, med deres fordækte aftaler med Den Arabiske Liga bag den europæiske befolknings ryg vil jeg vende tilbage til i et senere indlæg, suppleret med konkret dokumentation for mine påstande.

Hilsen

Ipso Facto :whistle:

----------------------------
"Great spirits have always found violent opposition from mediocrities. The latter cannot understand it when a man does not thoughtlessly submit to hereditary prejudices but honestly and courageously uses his intelligence." - Albert Einstein

Og så må Ipso Facto finde sig i en ad hominem reaktion: Disse overvejelser mere end tangerer en psykopati.

Kendetegn ved psykopatisk personlighedsstruktur
Mennesker med psykopatisk personlighedsstruktur - eller dyssocial personlighedsstruktur som er den officielle betegnelse - kendetegnes adfærdsmæssigt ved, at de er præget af umodne forsvarsmekanismer som autistisk fantaseren, projektiv identifikation, splitting, idealisering, devaluering og det at reagere uden omtanke for konsekvenser.
http://www.vidensteam.dk/rejseholdskonference-2007/psykopati-og-risikovurderinger.aspx

Her lades alt håb om international orden ude!

ad hominen , du mener formodentlig ad hominem!

Men i øvrigt er det dog en mimoseagtig attitude, du indtager.

Der er intet i Ole Bjørns indlæg, der alene går efter din person. At dine synspunkter måske ikke får en saglig og tør bemærkning, må du finde dig i, når du selv stikker snuden frem i en debat og bliver en ad hominem debattør ("Hvis det er sandt, at intelligens også er evnen til at lære af tidligere erfaringer, og ændre adfærd ud fra erfaringen, så må man sige, at du absolut intet har lært.")

Stik nu din sure pibe ind og forbliv den gode og i øjeblikket meget provokerende debattør, du kan være.

Kommentar henvendt til den tænkende del af debatten!

Hvis jeg nu var en af de få atypiske, en landsbytosse der var faldet ned fra Månen og sagde dybt mystiske ting, om at overveje anvendelse af rå magt i civilisationskonflikten med islam, så kunne man måske overveje, at tage de psykoanalyserende debattørers diagnoseforslag under overvejelse.

Men til orientering, findes der en større verden uden for de politisk korrektes lille danske andedam, hvor det jeg foreslår længe har været under overvejelse af professionelle politiske og militære analytikere.

I stedet for at fremkomme med de argumenter og begrundelser jeg har efterlyst fra opponenterne til støtte for hypoteserne om, at islam er ved at udvikle sig i en moderat retning, tæsker man blot løs med mere ad hominem ævl, eller bruger hele indlæg på, at jeg har stavet et ord forkert. Så kan man vist ikke gøre sig selv meget mindre, uden at ende på puslingenes lagkagehold. Sådanne debattører demonstrerer dog betydningen af begrebet "under lavmålet" - så lidt gavn gør de vel.

Nu har jeg måtte lægge ryg til den slags fnidder, åndsforstoppelser og forhånelser fra debatpjok igennem et årti, så jeg er for længst blevet fuldstændig imum og gejlefast over for disse desperate og tåbelige forsøg på debatafsporing ved at gå efter manden i stedet for bolden.

Da enhver tænkende debattør let selv kan gennemskue hjælpeløsheden og konstatere, at argumenter og dokumentation udebliver, mens vræleriet konstant skrues højere op, er der nok ingen grund til at vade mere i det selvfølgelige.

Eftersom mine indlæg primært er henvendt til selvstændigt tænkende og analyserende individer, så er jeg sådan set bedøvende ligeglad med, hvordan fåreflokken agerer.

Så af hensyn til den tænkende del af debatten, skal jeg da gerne henvise til en enkelt af mine højt estimerede kilder, for så vidt angår overvejelsen om, at iværksætte et massivt men kortvarigt luftbombardement der kapper hovedet af mullahregimet, amputerer dets atomare og militære ben samt infrastruktur.

Som sagt er jeg ikke ekspert i iranske forhold, men det er der jo heldigvis andre som er. For eksempel Kenneth R. Timmerman som i 2006 sammen med US ex. FN ambassadør John Bolton blev nomineret til Nobels Fredspris for deres analyser af Iran.

Timmerman er tillige administrerende direktør for "the Foundation for Democracy in Iran", og forfatter til bogen: "Countdown to Crisis: the Coming Nuclear Showdown with Iran", 2005.

Mig bekendt har ingen af dem nogen psykistrisk diagnose, men det kan jo være, at debattens psykoanalytikere snart udbedrer denne mangel.

Den 27. maj 2008 offentliggjorde nobelfredspriskandidaten Timmerman en artikel om Iran med titlen "Iranians Would Welcome Airstrikes" hvorfra jeg citerer en del af indledningen nedenfor og giver et link til slut:

" ... Emissaries from inside Iran have been meeting with Iranian exiles in Europe, the United States, and elsewhere in recent weeks to deliver this provocative message, which they claim comes from pro-U.S. dissidents at the upper-most levels of the regime.

“U.S. airstrikes must be powerful and sustained enough to break the myth of the regime’s absolute power and reveal the weakness of the leadership,” a former official who traveled outside of Iran recently said.

The United States should target the office of Iran’s Supreme Leader, Ayatollah Ali Khamenei, as well as the headquarters of the Revolutionary Guards Corp, the offices of President Mahmoud Ahmadinejad, and that of his predecessor and rival, Mullah Hashemi-Rafsanjani, Iranian sources say.

The goal should be to carry out sustained airstrikes over a 48-72 hour period that would “decapitate” the regime.
Such a strike would send a clear message to the Iranian people and to disgruntled officials throughout Iran’s faction-ridden government that the United States is serious about confronting the regime over its bad behavior in Iraq and is willing to strike the leaders responsible for that behavior, the Iranian sources argue.

Former U.S. ambassador to the United Nations John Bolton has urged the administration to launch airstrikes against Quds Force bases and facilities in Iran that have been used to support Iran’s campaign to help terrorist groups in Iraq to kill Americans.

But many Iranians contend that limited strikes would have a limited usefulness, and might even be counter-productive.
“The conventional wisdom is that limited strikes will allow the regime to rally the people around the flag,” says Mohebat Ahdiyyih, an Iran media analyst at the office of the director of National Intelligence.

“However, if the U.S. launches a major strike that goes after the leadership in Iran, that’s different,” he told Newsmax. “Most Iranians hate the regime. People would be very happy to see a major strike that took out the leadership.”

Mr. Ahdiyyih and other Iran analysts speaking at an American Enterprise Institute conference on Monday painted a picture of a bitterly-divided regime in Tehran that is “unstable” and fighting for its survival.

“The situation is so bad that former president Mohammad Khatami has said that the hard-liners [close to president Mahmoud Ahmadinejad] are worse than al-Qaida,” Ahdiyyih said.
Mr. Ahdiyyih regularly scans the Iranian media, including Web sites close to Ahmadinejad and his rivals, to find clues about the factional infighting in Tehran.

Mullah Hashemi-Rafsanjani, a rival to Ahmadinejad who is often mistakenly portrayed in the U.S. media as a “moderate,” has been warning that Iran “faces a serious threat of being attacked by the United States,” Ahdiyyih said.

“Ahmadinejad’s people say it’s just a psychological war. But if Iranians found out the risks of their nuclear program, the regime would face serious problems” from opposition inside Iran, he added.

Ahmadinejad has boasted frequently that Iran’s nuclear program “is like a locomotive with no brakes,” said Alex Vatanka, an Iran analyst with Jane’s Information Group.
Iranians interpret that to mean just one thing: that Iran is very close to acquiring nuclear weapons capability, if it hasn’t done so already. ..."

Link: http://frontpagemag.com/articles/Printable.aspx?GUID=1D7641E9-5820-4BC8-A74E-75BF57FEB5DE


Så hvad med at stikke en finger i jorden og en aspirin i øret til at klare hjernen, eller resterne af den :whistle:

Hilsen

Ipso Facto


--------------------
"...Endvidere indikerer alle tilgængelige beviser, at mennesker, specielt dem der lever i mindre samfund (”folk societies”), træffer beslutninger ved at anvende en undersøgende fortolkningsmetode (heuristik) som fremmer udvikling af faste uforanderlige meninger, selv om disse meninger er baseret på utilstrækkelig eller falsk information. Den samme heuristik opmuntrer også folk til at holde fast i deres meninger selv når de bliver konfronteret med vægtige beviser der dokumenterer, at det modsatte er tilfældet. R. A. Shweder er nået frem til den konklusion, at de menneskelige tankeprocesser er “begrænset til dets videnskabelige procedurer, usofistikeret i abstrakt ræsoneren og temmelig upåvirkede af erfaringsmæssige vidnesbyrd” (1980)." - Citeret fra "Culture Matters" redigeret af Lawrence E. Harrison og Samuel P. Huntington, New York, N.Y., 2000.

Kommentar henvendt til hele debatten!

I ovenstående indlæg nedvurderer Ipso Facto en række af de øvrige debattørers tænkeevne såvel som deres synspunkter med anvendelse af en række hånsord, som dog blot afslører hans eget debatniveau.

Han overtræder igen debatreglerne ved at bringe et langt indslag på engelsk uden mindste forsøg på oversættelse eller blot forklaring af indholdet. Det er blot en yderligere bekræftelse på, at Ipso Facto åbenbart føler sig hævet over de regler, vi andre har indvilliget i at følge, og som almindelig anstændighed og respekt for andres ret til at have en anden mening tilsiger. Det er dog ingen nyhed for de af os, der har fulgt hans inficering af andre debatter.

Men til glæde for dem, som ikke er velbevandrede i engelsk, kan jeg afsløre, at indlægget også bekræfter, at Ipso Factos såkaldt "selvstændige analyser" ikke er andet end en efterplapring af krigsgale politikeres og popforfatteres argumentation. Det eneste selvstændige er Ipsos tilføjelse med et forslag om bombning af muslimernes største helligdomme - en handling der højst sandsynligt ville resultere i en verdensomspændende serie af religiøse mord og bombning af kristne helligdomme, og måske endda trigge en kernevåbenkrig.

Med dette indlæg har Ipso Facto definitivt sat sig udenfor gruppen af debattører, der kan tages alvorligt, og har placeret sig selv i pauseklovnens rolle. Nogen indsigt eller ekspertise er der ikke tale om her.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Han Ipso kan bare det der med hykleriet!
På den ene side påstår han sig højt hævet over, hvordan fåreflokken agerer. På den anden side reagerer han kraftigt og tydeligt påvirket af fåreflokkens brægen. Forfængelighed er ikke ukendt for en, der mener at have viden om får m.m.
Se blot disse udbrud:
ad hominem brægeriet fra fårene
fårehjernerne her på debatten
puslingenes lagkagehold
åndsforstoppelser og forhånelser fra debatpjok
gennemskue hjælpeløsheden
vræleriet

Udover det fårede hos Ipso Facto kan det også konstateres, at hans henvisning til to personer, som skulle være garanter for hans tåbelige krigsforslag, er ret så tvivlsomme for Ipso Facto's egen reputation.

Den ene garant er
Kenneth R. Timmerman:
Den 55 år gamle Kensington journalist og neokonservative politiske aktivist oplyser på sin hjemmeside, at han bestemt tror, at en genopvækkelse af kristendommen i the 'Holy Land' (det er vist mere end Israels område) og i 'the land of Elam' (ca. det samme som Iran) er en del af Guds plan og udgør det eneste håb for fred i den region.
Han er også advisory board member on Jewish Institute for National Security Affairs.

Den anden garant er
John R. Bolton:
Han er stærk fortaler for at USA skal udnytte sin geopolitiske magtposition til det yderste, og imod internationale organisationer og traktater der måtte begrænse dette. Siden starten af 90'erne har han skarpt kritiseret FN, og så helst at organisationen forsvandt. Han omtaler selv brevet til FN i 2001 der meddeler, at USA ikke vil deltage i den Internationale Straffedomstol (ICC) som en de lykkeligste dage i hans offentlige karriere. Samme år lykkedes det ham at hindre, at den internationale konvention mod biologiske våben blev udvidet med en protokol om overvågning af disse.
[url=(http://www.leksikon.org/art.php?n=5006)]leksikon[/url]
Hvis Ipso Facto mener, at disse to skulle kunne være mere end blot et par uforsonlige krigskarle så må han henvise til andre af deres bedrifter.

PS: Jeg har bemærket, at Ipso Facto har proklameret, at han forlader denne tråd, fordi Ole Bjørn har givet ham 'tørt på'. Det er ingen ulykke, og andre kan da stadig læse med.

Dette er ikke et indlæg, men blot et forsøg på at standse yderligere forurening af denne tråd fra et af fårehovederne.

Hilsen

Ipso Facto :whistle:


------------------
"In order to form an immaculate member of a flock of sheep one must, above all, be a sheep." - Albert Einstein

Dette er et indlæg og et forsøg på at få overbeden i fåreflokken til at opføre sig manerligt! Som overbede må han da vide, at der ikke er nogen debatmæssig fremtid i at fremture med den lamme brægen, som kun en bede kan præstere.
PS: For de ikke så vidende om får skal jeg oplyse, at en bede er et kastreret hanfår.

Kære Ransom!

Du har nok ret. Hvor meget forlanger du i løsepenge?

Hilsen

Ipso Facto


------------------
"You've got to ask yourself one question: 'Do I feel lucky?' Well, do ya punk?" - Clint Eastwood i filmen Dirty Harry (1971).