Næh, Arne, det er "fastslået", at ateisme er viden - så meget vi nu kan vide på indeværende tidspunkt - men altså ikke viden om alt.

Af naturvidenskabelige forskere er mindst 93% ateister ifølge nyere undersøgelser, og de forholder sig absolut ikke afventende, men udvider vor viden dagligt.

De nævnte spørgsmål er endnu ubesvarede, men som det også fremgår af artiklen, er de ti gåder heller ikke nødvendigvis uløselige.

Det er fastslået (af Ole selv), at hans spørgsmål ikke sigter på at omvende folk, så derfor er Arnes sammenligning med den spanske inkvisition meningsløs, som alle Arnes forsøg på ordkløveri og citatfusk ligeledes er. Et formål kan ikke sammenlignes med en praksis.

Endnu engang har Arne demonstreret, at han har et både mangelfuldt og anstrengt forhold til det danske sprog og til saglig viden.

Ole Bjørn :o)

Mine "budskaber" har jeg fra universiteternes fakulteter og videnskabelige tidsskrifter og nyhedsbreve fra videnskabelige organisationer, forelæsninger, møder med kollegaer i forskellige videnskaber, forskningsrapporter og korrespondance med andre forskere, så informationerne er faktisk gået den anden vej.

Men det kan jo være svært at forstå for en, der kun har sin viden fra journalister og tilfældige (udvalgte) fund på det brugerredigerede netleksikon, wikipedia.

Jeg viderebringer så videnskabens opdagelser til andre, der kan have glæde af dem.

Ole Bjørn :o)

P.S. Det er derfor, det er så svært for dig at finde videnskabelige autoriteter, der modsiger mig.

"Ateisme er ikke en tro, det er fravær af tro".

- Det ka' du sige.

"Og når ateisme ikke er viden, og heller ikke er en tro, hvad mon det så er?"

- Præcist: et fravær af gudetro.

Men jeg forstår Oles def. af ateisme som en viden. For i og med at man opdagede at man ingen grund havde til indføring af guder til forklaring af verdensbilledet samt forståelse af menneskets udvikling (gennem naturvidenskaber), da skabte man sig jo i kraft af spørgsmål til de verdensbilleder man var omgivet af indirekte den viden, at guder faktisk manglede evnen til eksistens.
Oplysningstiden var jo et opgør med rigtig mange dogmer i det sociale, der stod i vejen for fremadrettede samfundsformer og bedre viden indenfor mange vigtige områder. Her fik videnskaber afgørende fodfæste og et økonomisk boost.

"Hvad var der før big bang?".

- Det er interessant i en diskussion om astrofysik, mens selve livets udviklingsproces (som du jo snakker så meget om som din fascination) er en langt senere historie. M.a.o. er der heller intet belæg for at indføre guder i det ukendte før BB, idet de også dér måtte observeres.
Naturvidenskaber fungerer ikke på den måde, at man bare fantaserer eksistenser ind i teorier og derefter anerkender dem som viden. Den arbejdshypotese eller metode er helt og holdent religioners.

Illustreret Videnskab er som du siger et populærvidenskabeligt magasin, m.a.o. forsimpler man i magasinet med stor forklaringskraft og udgiversucces spørgsmål og svar fra videnskabelige tidsskrifter, og søger dermed at bearbejde mange spørgsmål og (i særlig grad hypoteser) svar på en sådan måde, at de henvender sig til en bred gruppe af læsere. Men at der er ting og sager man ikke ved, giver altså ikke belæg for at proppe videnshuller med fantasier man godt kan lide, heller ikke i populærvidenskabelige magasiner - hvilket næppe heller sker.

mvh
Simon