Arne skriver: Ja, Arne, vi ved jo allerede, at det er svært for dig at forstå, hvad du læser, men det er jo altså heller ikke formålet med mit lille kursus at belære dig. Det er mere rettet mod mennesker, der har en normal opfattelsesevne.

Ole Bjørn :o)

Vel ingen grund til at du "føler" dig sat udenfor døren, forventninger til kritik i debatter er som altid relevante begrundelser...

mvh
Simon

Dagligsprog og begreber.

Som danskere taler vi selvfølgelig dansk, men taler vi det samme sprog? Det gør vi overhovedet ikke, hvis vi forestiller os, at vi forstår alle almindelige ord på samme måde. Det gør vi kun i den udstrækning, at ordene betegner fysiske ting og begivenheder, som vi har nogenlunde de samme erfaringer med. Alle forstår sætninger som "sæt dig ned", "der går en hund og snuser", "det bliver måske regnvejr i morgen" og "jeg havde en voldsom hovedpine i går".

Men så snart ordene skal beskrive eller involverer følelser og begreber, så opfatter vi dem vidt forskelligt, afhængigt af de erfaringer vi har i forbindelse med de pågældende ord eller sætninger. Et ord som kærlighed vækker helt andre associationer hos mennesker, der føler sig ensomme, end hos mennesker med et stort socialt netværk. Hvad ét menneske opfatter som retfærdighed, opfatter et andet måske som en uretfærdighed, og et begreb som demokratisk har næsten lige så mange forskellige betydninger, som der er mennesker. Endnu værre står det til med et begreb som moral. Hvad der er god moral hos den ene, er dårlig moral hos en anden.

Vi betegner sådanne ord som værdiladede, fordi de vækker følelser i os, som kan udnyttes til at manipulere os. Hvis en politiker siger om en modstander, at "han har en dårlig moral", så vil de fleste forbinde det med handlinger, som er i modstrid med deres personlige opfattelse af "god moral", og ikke med politikerens opfattelse af moral eller taktiske hensigt.

Nu er vi dog så vante til, at politikere søger at nedgøre hinanden, så den slags udtalelser bliver kun taget for pålydende af mennesker med samme politiske overbevisning som ophavsmanden. Hvad de færreste tænker over er dog, at den samme form for retorik anvendes af næsten alle mennesker i udpræget grad i dagligdagens diskussioner. Vi (mis)bruger også værdiladede ord for at hævde vores opfattelse.

Debatsprog og citatfusk.

Informationsværdien af værdiladede ord er i sagens natur meget lille, da de ikke refererer til fælles opfattelser. Lidt populært kan man sige, at et debatindlæg fyldt med værdiladede ord fortæller mere om "forfatteren" end om det, indlægget søger at beskrive. Vi røber en masse om os selv gennem den måde, vi udtrykker os på.

Den saglighed og rationalitet, der præger videnskabelige diskussioner, finder man sjældent i internetdebatter. De fleste fora er fyldt med debattører, hvis primære intention er en social kontakt, hvor de kan få anerkendelse for deres synspunkter, noget som de måske savner i deres nærmiljø. De drives ikke af en trang til at forstå andre, men af en trang til selv at blive forstået. Det skævvrider selvfølgelig enhver dialog.

Typisk tager det form som citatfusk, hvor man omfortolker de andres udsagn i modstrid med den faktiske tekst eller med den kontekst, som den er bragt i. En anden retorisk teknik er at antyde sin egen store viden og kendskab til "anerkendte" autoriteter ledsaget af udvalgte citater, eller sarkastisk at beskylde andre for "bedrevidenhed" eller for "dumhed". Begge postulater har samme formål, at fremstille sig selv som den overlegne i viden og forståelse. Det er let at se, at alle udtalelser af ovennævnte slags ikke indeholder nogen som helst sagligt værdifulde informationer.

Der er to hovedårsager til, at mennesker deltager/læser internetdebatter. Den første er for at blive klogere på de emner, der diskuteres. Her er der meget langt mellem snapsene på trosfrihed.dk. Den anden er den underholdningsværdi, der ligger i at overvære den verbale magtkamp mellem deltagerne. Her viser statistikken, at jo højere bølgerne går, des flere læsere (gæster) tiltrækkes af debatten.

Det kan næppe være anderledes, når hovedparten af debattens faste stok reelt ikke er interesserede i at forstå andre mennesker. Når det sammenholdes med, at undersøgelser har vist, at de fleste mennesker er funktionelle analfabeter - d.v.s. at de har vanskeligheder med at forstå skriftlige udsagn, fordi de digter deres egne fordomme ind i det, de læser, så er der lagt et solidt grundlag for at tale forbi hinanden, eller i informationsteoretisk forstand, at kommunikationen mislykkes totalt.

Man kunne ønske, at sprogforståelse var et skolefag, så alle lærte om de misopfattelser, der er en følge af sprogets mangler som kommunikationsredskab. Men det er jo altså ønsketænkning, for de fleste foretrækker at bruge sproget til at hævde deres position med i stedet for gennem deres handlinger. Ordet er jo (omkostnings)frit indenfor rammerne af ytringsfriheden.

Mvh og på gensyn

Ole Bjørn :o)

Spørgsmål til uddybning af mit kursus i sprogforståelse besvares gerne.

For de få læsere, der behersker dansk godt nok til at have forstået mit kursus i sprogforståelse, og kunne have lyst til lære lidt om psykolingvistik - læren om hvordan vi opfatter sproglige informationer og deres indflydelse på vores opførsel - har jeg fundet et link til en af de førende kapaciteter på området.

Et rimeligt kendskab til engelsk er en forudsætning for at kunne følge med. Steven Pinker gennemgår her myten om den stigende voldsmentalitet.

http://www.ted.com/talks/steven_pinker_on_the_myth_of_violence.html

Lær her om nogle af vore mest almindelige fejlopfattelser.

Mvh og på gensyn

Ole Bjørn :o)

P.S. Funktionelle analfabeter vil næppe få noget ud af at kigge med.

For de, der (med rette) undrer sig over Arne Thomsens måde at debattere på, kan det måske øge forståelsen at genlæse dette link.

http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/ubb/userposts/id/14/view/posts/page/2.html

Arnes retorik er en primitiv version af politikernes tricks, og dem kan du læse mere om her:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/spin-sadan-snakker-politikere-udenom

God læsning.

Ole Bjørn :o)

Jeg beklager at referencesystemet ikke fungerer som forventet. mit første link skulle referere til

#12054 - 27/01/2012 11:23 Kursus i sprogforståelse, lektion 5.

som findes i denne debat.


Ole Bjørn :o)

Hvad forstår man ved synonymer? Ordet er sammensat af to græske ord, der kan oversættes som med-benævnelse. Sprogteoretikere har tidligere diskuteret, om det skulle forstås som ord med præcis samme betydning, men i dag hersker der koncensus om, at det betegner ord, hvis betydning overlapper hinanden i visse tilfælde og har forskellig betydning i andre tilfælde.

Problemet er aktuelt i den pågående diskussion om hvorvidt videnskab er en trossag eller noget andet. Troende hævder ofte, at både videnskab og ateisme blot er andre "trosretninger", hvilket forståeligt nok irriterer både forskere og ateister, der absolut ikke opfatter deres holdninger som en tro, og følgelig ikke vil påduttes denne betegnelse, som kan give anledning til misforståelse af deres syn på verden.

Begrebet tro forstås hovedsageligt som en religiøs forestilling om guddommelige væsener med overnaturlige egenskaber, men ordet har også en mere dagligdags anvendelse som betegnelse for en forventning om fremtidige begivenheder, som f.eks. "jeg tror, det bliver regnvejr i morgen," eller "tror du, den økonomiske krise snart er ovre?"

Den sidste betydning af ordet dækker forestillinger, som alle mennesker har, og det har ateister da intet mod at indrømme. Det er den religiøse betydning af ordet, de ikke vil sættes i bås med, fordi ateisme er betegnelsen for ikke-gudetroende. Så når religiøst troende kalder ateisme for en religion, så er det ordkløveri. De vælger at bruge ordet i en anden betydning end ateisten bruger ordet. Hensigten er selvfølgelig bevidst at mistolke ateistens synspunkt for at forsvare sin egen religiøse holdning.

Et tilsvarende ordkløveri er videnskaben ofte udsat for. Videnskabelige antagelser sammenlignes med tro i den religiøse betydning af ordet. Man sammenligner "tro" på videnskaben med en religiøs tro, fordi videnskaben ligesom religionen beskæftiger sig med spørgsmål om universets tilblivelse og menneskets egenskaber og begrebet liv. Men videnskaben gør det på en måde, der ikke kan sammenlignes med religion.

Ordet antagelse er delvis synonymt med den ikke-religiøse betydning af tro. Det dækker bl.a. en forventning om et muligt udfald af fremtiden. Hvor religiøs tro dækker et bestemt fast verdensbillede, så dækker den videnskabelige antagelse blot en enkelt af et uendeligt antal teoretiske verdensbilleder.

Den videnskabelige antagelse er blot en mulig teori, opstillet på grundlag af kendte observerede fakta. Efterfølgende søges teorien så be- eller afkræftet gennem nye observationer for at se, om den repræsenterer en brugbar fortolkning af fakta - brugbar til at forudsige udfaldet af fremtidige begivenheder.

Vi har forskellige ord for at betegne forskellige hændelser og holdninger. En mængde ord har også flere betydninger. At tage ord og sætninger ud af deres sammenhæng og fortolke dem i andre betydninger end de tilsigtede er citatfusk og ordkløveri. Det tjener kun til at forplumre en kommunikation, men det er der altså nogle mennesker, der ser et formål med.

De psykiske årsager til denne trang skal jeg undlade at komme ind på her, men at det er ødelæggende for en frugtbar meningsudveksling og for enhver form for videnformidling, vil de fleste nok kunne forstå.

Mvh

Ole Bjørn :o)