Jeg fokuserer på dig, Arne, fordi mit emne er de misforståelser og mistolkninger, der præger alle dine indlæg. Det fremgår også klart af mine overskrifter.

At du med et nyt forsøg på ordkløveri forsøger at fastholde en af dine løgne om mig er ret patetisk. Jeg tror ikke, at nogen her andre end dig er så dårlige til dansk, at de har opfattet mine ord som om, at jeg anser læserkommentarer som en konkurrence mellem læserne og forskerne.

Din fremhævelse af visse kommentarer er i allerhøjeste grad en farvning på basis af din egen tro. De fleste af de citerede placebo forskere nævner overhovedet ikke begrebet kærlighed, og det ser du heller ikke i nogen videnskabelige forskningsrapporter. Du fremhæver altså nogle journalistiske misforståelser som værende forskernes opfattelse, og det er groft citatfusk.

Jeg er heller ikke en "selvudråbt repræsentant" for naturvidenskaben. Min holdning til naturvidenskab er selvfølgelig til diskussion for alle, der har lyst, og jeg har da livet igennem været involveret i mange diskurser med andre forskere, som har differerende opfattelser. Det er netop gennem konstruktiv kritik af hinandens arbejder, at videnskaben udvikler sig, så din påstand er blot en ny løgn, som du har føjet til de mange løgne om mig, som du har fremsat gennem tiden.

Jeg bliver hverken ophidset, sur eller fornærmet over kritik, for mine argumenter hviler på konstaterbare fakta, og de er svære at komme udenom for en, der kun har en urealistisk tro at komme med, og i tilgift har problemer med sprogforståelse.

Jeg har heller aldrig sagt, at jeg har været "lærer i 60 år", for det har jeg ikke. Løgn på løgn på løgn Arne. Har du virkelig ikke andet at komme med?

Ole Bjørn :o)

Hej Arne og Zenia

Ja, selvfølgelig betyder opmærksomhed, omsorg, nærvær og kærlighed da noget, og det for både dyr og mennesker. Det er kærligheden, der får os til at kæmpe, kærligheden til og fra andre mennesker (og dyr) og kærligheden til livet som sådan. Det er den, der skaber mening i livet.

Men kan man kalde kærlighed og omsorg for placebo? Kærlighed og omsorg er en behandling i sig selv, en tillægsbehandling" som altid vil gi' livskvalitet, glæde og velvære ... og derfor også må ses som værende en del af behandlingen.

Men er det det, man forstår ved placebo?

... men kærlighed og omsorg er en ikke helt uvæsentlig faktor i mange behandlinger

Kærlige tanker fra RoseMarie

Hej Zenia..

"En gang for et par år tilbage besøgte jeg familien, hvor deres Gizmo ikke var helt på toppen. Efter at være blevet budt velkommen, satte jeg mig ned i en stol, og Gizmo strøg omgående hen og satte sig mellem mine ben og kiggede appellerende op på mig. ... Jeg var ikke et eneste øjeblik i tvivl om, hvad den "sagde", nemlig: "Heal mig, please!!!". Og det gjorde jeg selvfølgelig, og vi blev begge siddende helt stille i temmelig lang tid: Jeg healende og Gizmo med tungen hængende langt ud af munden og (bilder jeg mig ind) kiggende tilbedende opad. Min svigersøn, som kom ind, kiggede et øjeblik på dette i hans øjne mærkelige scenarie, hvorpå han sagde: "Hvad i alverden er der i vejen med Gizmo?". Så ja, alting afhænger af øjnene, som ser, tænker jeg bare".

- Og efter vapper blev udsat på lidt håndspålæggelse, blev han helt rask igen med kold våd snude, næsten som en hel lille "placebobehandling"...ja, det var da en sød lille historie..;)

mvh
Simon

Jeg tror, at en del af artiklen skulle forstås sådan, at de relationelle kompetencer styrker placebobehandlingen - og at man kan uddrage af placebobehandling, at det er relationen - omsorgen, kærligheden - der er altafgørende.

Hej allesammen:

En oplevelse mere fra mit eget liv:

En kvinde, som i en terminal fase med mange smerter havde bedt om healing.

Da jeg kom hen til hende, nåede jeg dårligt nok at få hænderne lagt på, før hun faldt i en tryg søvn, som varede ved under den næste halve time. ...

Jeg selv var og er ganske overbevist om, at det var hjælp fra højere sted, som både gav hende og mig selv en utrolig dejlig og varm stund sammen. ...

Da hun vågnede sagde hun: "Jeg er nok ikke blevet rask, men jeg har sovet så dejligt, som jeg ikke har gjort det i lang, lang tid". ...

Tænker, at selvfølgelig er der tale om kærlighed, når en healing udføres ... og selvfølgelig kommer den fra en kilde oppefra, og finder den genklang hos den, som stiller sig til rådighed og ikke mindst hos den, som vil modtage den, så må det da være optimalt. ...

Tænker i forbindelse med dyr, at de måske har meget renere og ikke så kritiske sansemuligheder overfor det guddommelige, som vi mere skeptiske og kloge (?) mennesker er i besiddelse af.

I min vennekreds har jeg en dejlig veninde, som arbejder bl.a. med Bachs blomstermedicin. ... Hun kan fortælle ting omkring behandling af hendes mands besætning af køer, som det vist kræver en dyrlæge af Arnes kaliber for at kunne og ville lægge øre til. ... Flere gange har hun således kunnet melde om tilfælde af bedring hos en syg ko, efter at hun har doseret blomstermedicin?

Så ja, som jeg ser det, har Arne ret i, at der er åbnet for en lang række af forvirrende muligheder, men det bør vel ikke hindre nogen i at GLÆDE sig over positive resultater på levende skabninger, mennesker som dyr. :)Dét gør jeg i hvert fald.

m.v.h.
Zenia

Eftertanke - mest til Simon.

Måske er dét, som her fortælles i virkeligheden morgendagens videnskab. !!!

m.v.h.
Zenia

Så eller hørte for nogen tid siden om følgende forsøg med dyr:

En række bure med dyr, som jeg husker som små gnavere, blev udsat for forsøgsmedicin - tænkt med det formål at lindre menneskers kræftsygdomme. ...

Efter en tid bemærkede man, at visse af dyrene overlevede markant længere end andre. ...

Dét undrede man sig over, men fandt årsagen:

En ung medhjælper, som havde som opgave at medicinere nogle af dyrene, tog dem først op og "snakkede" lidt med dem, inden medicinen blev givet. ...Det viste sig så netop at være de dyr, som overlevede behandlingen længst.

Tankevækkende, synes jeg.

m.v.h.
Zenia

... Og smukt!

Kærlighed er den største kraft i livet

Fred,
Thomas