Næh, Arne, jeg ønskede at du skulle svare på mit spørgsmål til dig i indlæg #12119.

Men du svarer jo aldrig på spørgsmål, for dine svar vil afsløre din pinlige argumentation.

Jo, det har du Arne, for som enhver normalbegavet skoledreng kan forstå, så refererede min udtalelse til dit manglende svar, som stadig mangler, og ikke til din smædeskrivelse, som du havde lovet debatten at bestræbe dig på at undgå.

Du gør både det forkert, at du mistolker andres tekster, og at man ikke kan regne med, hvad du selv skriver i nogen af dine indlæg.

Du gør masser af andre ting forkert, men det er ikke mit problem, så det er en sag mellem dig og de mennesker, som lider under dine fejltagelser.

Du behøver ikke at spille dum, Arne. Det rækker rigeligt med at opføre dig som du plejer.

Dit nye forsøg på ordkløveri viser tydeligt, hvad du ønsker debatten skal handle om. Det er da rart at alle nu kan se, hvilket niveau du befinder dig på.

Men det er da glædeligt, at du ikke (for tredie gang) stikker af fra et for dig ubehageligt spørgsmål. Svaret er jo som forventet ret afslørende.

Du finder det altså mere interessant, hvad tilfældige mennesker uden videnskabelig baggrund mener om en artikel om videnskab, end mine referencer til, hvad forskningen mener om emnet. Det står så i skærende kontrast til, hvad du senere skriver, at
Det tyder jo på, at du ikke mener, at videnskaben kan give dig svaret, men at det kan nogle læsere af Information måske. Det ser yderligere ud, som om du har den opfattelse, at hvis noget interesserer dig, så er det også af interesse for debattørerne på trosfrihed.dk. Her overvurderer du nok din egen betydning.

Men jeg vil da gerne igen bidrage med nogle videnskabelige fakta. Hverken hjernescanninger eller endorfin produktion antages at trigge en placebo effekt. Det antages at en suggestion trigger effekten, og den kan komme fra en person eller fra noget man læser eller en tilfældig hændelse, som igangsætter en tankeproces, der ender med at påvirke regenerationsevnen. Tilsvarende med nocebo effekten, der, som jeg før har nævnt, i ekstreme tilfælde kan lede til, at personen dør.

Virker det også på hunde, spørger du? Som dyrlæge burde du vide, at dyr kan dø af chok eller kan lægge sig til at dø, uden at der direkte kan påvises en specifik fysisk dødsårsag. Så vi kan med god grund formode, at de samme suggestive processer forekommer i hunde og andre dyr, selv om de ikke ejer menneskets store evne til abstrakt tænkning. Men selv en høne kan hensættes i en hypnoselignende trance.

Placebo forskningen er af nyere dato, og dens virkemåde kan endnu ikke forklares tilfredsstillende, men det problem skal videnskaben nok klare efterhånden. Jeg anser ikke Informations læsere som nogen alvorlig konkurrent i den proces.

Jeg har ikke overblik over udviklingen i samtlige videnskaber, kun i de 20-25 jeg har sat mig ind i, og søger at følge med i. Hvorfor du føler dig berettiget til at håne, at nogle mennesker bruger tid på at tilegne sig aktuel videnskabelig viden, fortæller jo en del om din indstilling til andre. At du nu også pludselig frasiger dig en "kærlighedspåstand", som du i årevis har forfægtet, men aldrig selv har fulgt, fuldender billedet af dig.

Og så venter vi bare på den næste smædeskrivelse fra dig og Thomas - jeres måde at "hæve niveauet på".

Som det er sket tidligere, når Arne bliver presset af fakta, som enhver kan eftervise, så forfalder han til lodrette løgne, og slutter af med at erklære, at nu gider han ikke mere.

Løgn nummer 1.
Jeg skrev som kommentar til, at Arne fandt tilfældige læserkommentarer mere interessante end at korrigere de videnskabelige unøjagtigheder i artiklen, det stik modsatte, nemlig "Jeg anser ikke Informations læsere som nogen alvorlig konkurrent i den proces."

Men det bliver værre. Han skriver; Det er langt fra første gang, at Arne løgnagtigt har beskyldt mig for at prøve at øve censur, og hver gang har jeg svaret klart og tydeligt, at alle kan skrive, hvad de vil her på trosfrihed.dk indenfor lovens rammer. Det var noget Peter og jeg var helt enige om, da vi startede denne portal, og kun Peter har i praksis muligheden for at censurere. Jeg har ikke på noget tidspunkt fremsat noget forlangende, som det Arne påstår.

Løgn nummer 3. Det er dog ingen andre end Arne selv, der i sit første debatindlæg skrev; Søger man i Arnes ældre indlæg, finder man hans beskrivelse af, hvordan han mødte kærligheden i form af en ikon på en lille græsk ø. I årevis har han følt, at den "kærlighed" gennemtrængte hele universet, en påstand han på det seneste har reduceret til, at kærligheden gennemtrænger ham selv.

Arten af denne "kærlighed" giver sig udtryk i hans indlæg, hvor han også betegner det jeg skriver som sygeligt. Hvem der på den nævnte baggrund egentlig er "syg i roen," vil jeg overlade til den enkelte at afgøre med sig selv.

Jeg kunne nævne flere ting, men det triste er, at mennesker som Arne ikke kan tåle nogen form for kritik af sine synspunkter, men vil have lov til at lufte dem uimodsagt, uanset om det er mistolkninger af videnskaben eller misforståelser af det, som andre debattører skriver. Dette er trods alt en debatportal, ikke Arnes private missionshus.

Der skal to til en frugtbar dialog, men kun en til at smadre den med løgne, citatfusk og smædeskrivelser. Desværre har vi flere denne type på trosfrihed.dk, men heldigvis kan deres gerninger dokumenteres i arkivet.

Som Arne jævnligt udtrykker det: Det er de jo i deres gode ret til.

Ole Bjørn :o)

Godmor´n her - men nok mest til Arne.

Uden at ville gå ind i debatten her, har jeg stor lyst til at fortælle om en oplevelse fra mit eget liv:

Min svigersøn, som hører til den skeptiske type overfor alt, hvad ikke just kan beskrives, ejer en dejlig cockerspaniel, som i parantes bemærket både er en rigtig kærlig og god familiehund ... og under jagt med sin ejer viser ganske andre kvaliteter. ...

En gang for et par år tilbage besøgte jeg familien, hvor deres Gizmo ikke var helt på toppen. ...

Efter at være blevet budt velkommen, satte jeg mig ned i en stol, og Gizmo strøg omgående hen og satte sig mellem mine ben og kiggede appellerende op på mig. ... Jeg var ikke et eneste øjeblik i tvivl om, hvad den "sagde", nemlig:

"Heal mig, please" !!!

Og det gjorde jeg selvfølgelig, og vi blev begge siddende helt stille i temmelig lang tid: Jeg healende og Gizmo med tungen hængende langt ud af munden og (bilder jeg mig ind) kiggende tilbedende opad. ...

Min svigersøn, som kom ind, kiggede et øjeblik på dette i hans øjne mærkelige scenarie, hvorpå han sagde:

"Hvad i alverden er der i vejen med Gizmo?". ...

Så ja, alting afhænger af øjnene, som ser, tænker jeg bare.

m.v.h.
Zenia