Uselviskhed er forfængelighed. Enhver tilstand, der er sig selv bevidst er sin modsætning, uanset om det er beskedenhed, ydmyghed eller uselviskhed.

At være sig bevidst, at man er uselvisk, er forfængelighed.

Uselviskhed findes derfor slet ikke, kun selviskheden findes og når man forstår sig selv som værende selvisk forsvinder denne selviskhed fuldstændig.

Uselviskhed er en vammel og uklar følelse. En rolle man spiller fordi man ikke forstår sig selv i sandhed.

I klarhedens lys, ærlighedens og forståelsens lys er der hverken selviskhed eller uselviskhed hinandens modsætninger og begge forfængelighed.

I klarhedens lys tager man ingenting højtideligt eller forfængeligt, allermindst sig selv.

Uselviskhed findes overhovedet ikke som andet end forfængelighed. Der er forfængelighed, selviskhed og dettes fravær, ikke dets modsætning.

Uselviskheden er selviskhedens fravær og findes overhovedet ikke som en positiv entitet.

Vær venlig at forstå dette, før du ''bringer Jesu ord videre''.

Jeg søger ikke min egen ære, men hans som har sendt mig, og I vanærer mig.

Jeres tomsnak diskuterer I til hudløshed, og i kævler strid af hinanden på emnet. Men de ord, der stiller krav, føler I jer afsløret af - og så bliver I personlige.

Sandelig, hvad hjertet er fuldt af, flyder munden over med.

Hanskrist skriver:
"dette at finde en person i stedet for en lære, noget individuelt i stedet for noget universelt, er ensbetydende med sammenstødets, forargelsens mulighed"

Der er tale om en lære. Jesus giver os denne lære, som ikke er hans, men Guds.

"Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv."
(Johannes 7, 16-17)

Taler du om forargelse? Ja, sandelig, men du bliver jo ikke andet end forarget konstant.

"Salig er den, der ikke forarges på mig."
(Matthæus 11, 6)

...men sådan bliver Jesu ord altid underkendt. Hvem der blot kan tage imod og lade sig forvandle. Men mennesker flest ser forbi dem og mener ikke, at de er noget særligt. De ser ikke fylden, livet og ånden i dem.

Mennesket skal ikke leve af brød alene. Men det kræver udholdenhed at holde fast i Guds bud.

Hanskrist:
"hvad er kærlighed andet end 2 der føres sammen, bliver et kød, som mand og kvinde, som menneske og gud, nemlig Kristusmennesket, Gudmennesket"

- Din brug af de hellige ord 'Kristus' og 'Gud' gør ikke din tale mere sand. Du taler om begær, Hanskrist, ikke kærlighed.

- Ville du blot åbne dit hjerte for Jesu ord, så ville du se, hvad kærlighed, uselviskhed, er. Men du er så forblændet af storskrydende intellektuel snak, at du ikke hæver dig op i ånden, men forbliver i kødet og i forstillelsen.