Jesus selv som værende Guds Ordets begivenhed og realitet i vores liv rækker meget videre end til hvad forfattere til nogle teologiske biografier har skrevet lang tid efter Jesu død.

Du vanhelliger Jesu ord fra evangelierne, ved konstant at få dem vendt som en moralsk pegefinger, som noget i etisk forstand negativt, og underskudsagtigt, der begrænser mennesket og sætter grænser for og hæmmer menneskets åndsliv og spiritualitet.

Så godt vi har Paulus til at vise os urmenighedernes Kristustro.

Jesus binder Gudsriget til sin egen person, han er sandheden og vejen og livet. Gud er altså ikke tavs; i mennesket Jesus Kristus har vi Guds kald, Gud der kalder os, Guds Ord til os, og vi har bare at svare igen, respondere og reagere herpå.

omskåret er den som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven


jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner; Joel

Den kristne etik er bygget på en overskudssituation og en tilførelse af Guds ånd og ikke på at ånden udelukkende og i et og alt afstemmes i henhold til tilfældige kanoniske bogstaveligheder, dette er netop en form for fundamentalisme Jesus ikke kunne godt med, men da de skrives lang tid efter hans død kan manden jo ikke forsvarer sig herimod, kun sandhedens ånd og Helligånden, Guds ånd, kan hjælpe os her.

Du forstår slet ikke det opbyggelige i Jesu ordene som Guds ord. Du bruger Jesu ord konstant som farisæerne brugte moseloven, den der konstante moralske pegefinger rettet imod andre mennesker.

Kristendommen var opstået lang tid før de der evangelier overhovedet var påtænkt.

Jesus gik ikke med mundkurv på, Hanskrist. Det er ikke hans kød, der blev hængt på korset, der er ordet. Han sagde selv, at kødet ingen gavn gør, men at hans ord er ånd og liv.

Hvis du ikke kan høre Guds ord, så er du ikke af Gud. Men den, der er af Gud, hører Guds ord.

Du har altid vendt dig mod ordene og ment, at de blot er nogle forfatteres ord, ikke Jesus'... for du kan ikke høre, hvilken himmelsk storslåethed de er af. Du forguder et navn og hykler en tro på dette navn, men mandens ord afviser du som værende 'teologiske biografier'.

Gud er ikke tavs, nej, men han forlanger vores hjertets åbenhed for de ord, Hans Søn ofrede sig for at tale. Og heraf vores lydighed. Din bladren frem og tilbage i Freuds teorier har intet - intet! - at gøre med Guds ord.

Men hvis du ikke kan tage imod ånden i de ord, som du afviser som 'teologiske biografier', så kan ingen hjælpe dig. For at tage imod disse ord er det største, du kan gøre - at få disse ord ud i verden krævede det største offer af dem alle.

Og du fortsætter med at anklage mig på mine motiver. Dit had til ordene har som konsekvens, at du nu også hader den, der holder fast i dem. Læs, hvad du skriver om mig, du aldrig har set - det er et vidnesbyrd om dig selv op i dit åbne ansigt.

Hej Arne.
Jeg er bange for at du efterhånden kommer til at finde dig i The Big Bang teorien, idet forskerne jo har gjort nye epokevækkende opdagelser ang. hvordan universet er opstået i forbiundelsen med The Big Bang, men det er muligvis gået din næse forbi.

Eller måske du ikke ønsker at blive informeret om dette, det kan jo vælte hele religionshistorien af pinden, selvom der nok skal være nogle tosser, der ikke vil indrømme dette og hage sig fast i Jesuskrønen med arme og ben.Man skal dæleme ikke tage narresutten fra dem.

Som du måske har set under Gallerier så har jeg pyntet mit "juletræ" så noget kan han da bruges til.

Men kan du have en Glædelig Jul og et Godt Nytår min kære ven.
Og spis og drik nu ikke formeget.

Vi kan stadig se ud af vinduerne her, men ved ikke hvorlænge, sneen hober sig op, godt vi skal være hjemme.

Kære Arne,

Tak for dit perspektiv på min og Hanskrists diskussion. Du har naturligvis ret - det gavner intet at beskylde på livet lys.

Hvis jeg skal forklare kernen i min tro på Jesus, så er den:

At tro på Jesus er at tro manden på hans ord. Det er at lade hans ord, bud og lære gennemvæde hjertet. Dét er selve troen. Kødet gør ingen gavn, men hans ord er ånd og liv (Joh.). Og kernen i dette - hvis vi skal gå endnu længere ind - er kærlighed, medfølelse, uselviskhed.

Dertil kommer meget andet. Forargelserne, verdens had. At blive født påny, ånden der tager bolig i den troende. Og jeg kunne blive ved...

Thomas