#11415 - 18/09/2011 10:05
Denne her gjorde indtryk på mig ...
|
|
|
En gammel kinesisk kvinde går hver dag med sit åg med to krukker hængende på nakken efter vand ved bækken. …
Den ene krukke er fin og ren og hel og den bringer hver dag hver en dråbe hjem til den gamle kones husholdning.
Den anden krukke derimod har en revne, så kun det halve af vandet er med hjem – resten er spildt.
Krukken føler sig mindreværdig og en dag klager den sin nød til den gamle kone og siger: ”Jeg er så ked af, at jeg hver dag mister halvdelen af vandet!”
Konen svarer: Hør nu her: Jeg er så glad for dig, for prøv at se de smukke blomster, der er på din side af vejen … og så kig over på den anden, som er helt bar!. … Jeg har de sidste to år haft blomsterfrø med i min lomme, når jeg gik efter vand. Frøene har jeg strøet, og du har med det ”spildte” vand sørget for, at de nu blomstrer i fuldeste flor.
Morale: Selv om ingen af os ér hele, men stadig har revner og sprækker hist og her, har vi dog alle en mission her på Jorden.
God søndag
Zenia
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#11417 - 21/09/2011 09:17
Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
[Re: Anonym]
|
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1749
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zenia.
En dejlig historie - og med en meget smuk morale, synes jeg 
Det får mig til at tænke på, hvad det egentlig er for noget med vore mange "historier".
Vi har selvfølgelig den videnskabelige historieskrivning, hvor man ad kritisk vej søger at finde ud af, hvad der rent faktisk er sandt.
Og vi har eventyret, den fiktive hændelse, der ofte alligevel ender med ordene: "og det er ganske vist" - selv om vi alle ved, at det er det netop ikke 
Der er også godnat-historierne, som bringer børn ind i drømmeverdenen på en dejlig måde.
Og så er der jo myter, sagn og legender, som vel kan ses som begyndelsen til - eller en del af - egentlig religiøs tro om verdens væren (på alle de områder, hvor vi ikke har viden - ja, i ekstreme holdninger endda på trods af videnskabelg viden).
Mundtlige overleveringer af fortællekunst har vist været en del af menneskets væren meget langt bagud i tiden.
Jeg mener, de er en del af menneskehedens kulturelle rigdom - en rigdom, man nok skal være ret så forsigtig med at undervurdere
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (21/09/2011 09:18)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#11423 - 22/09/2011 19:48
Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Arne,
Tak for din respons. ...
I mine gemmer har jeg følgende beretning (?):
Der var en gang en mand (Nasrudin) som faldt ned fra en klippekant. Hans tøj greb fat i en gren fra et træ, som groede på klippesiden. Han hang der, halvvejs nede, i overhængende fare for at falde ned i en flod som rasede forbi nedenfor.
Manden kiggede op mod himlen, og råbte i angst:
”Er der nogen deroppe?”
En stemme svarede omgående:
”Hvad ønsker du?”
Han svarede:
”Fortæl mig, hvad jeg skal gøre!”
Stemmen sagde:
”Giv slip og fald!”
Manden tænkte sig om et øjeblik, kiggede ned igen, og skreg op mod himlen;
”Er der andre der oppe?”
På dette tidspunkt adskilte træets rødder sig fra jorden...Slut.
Denne her giver grundlag for eftertanke (hos mig i hvert fald) omkring det at tro ... at tvivle ... og at turde slippe kontrollen, når man har fundet sit ståsted. ...
Oplever lige for tiden, at det er et springende punkt for mange af os. ...
Tænker på apostlen Peter, som kunne gå på vandet, indtil tvivlen tog over, eller for os at nå til at være så sikker i vores tro, at vi tør slippe kontrollen og overlade ting til højere magter. ...
En af mine nære veninder har to gange gået på glødende kul og fik kun en lillebitte vabel ved den ene lilletå. ... Det funderer jeg også over og tænker, at dér skal tillid til. ...
Hvis jeg tør gå lidt længere, tænker jeg på, om man kan nå til det stade at kunne hvile i tanken om, at der i alt det tilsyneladende meningsløse, som sker i verden, ér en højere mening, som vi måske "bare" ikke ser, mens vi går her på planeten.? ...
I eftertanke og m.v.h.
Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#11425 - 22/09/2011 22:09
Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
[Re: Anonym]
|
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1749
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zenia.
Det er et vanskeligt emne, du er i gang med, den fuldstændige hengivelse til en tro på en højere magt, kunne man måske kalde det.
Og jeg fornemmer, at det ikke bare er "akademisk interesse" fra din side, men at det er noget dybt eksistentielt.
Det minder mig om historien (sand eller ej) om Poppo og Harald Blåtand:
"I det Herrens år 966 omvendte en mand ved navn Poppo danerne til troen. Han bar i overværelse af vidner et stykke hvidglødende jern, der havde form af en handske, uden at blive skadet. Kong Harald, som så dette, opgav sin afgudsdyrkelse og lod sig med hele sit folk omvende til den sande gudsdyrkelse. Poppo blev forfremmet til biskop."
Der er jo masser af den slags beretninger, og vi plejer vel at trække på skuldrene ad dem.
Men du har jo ret i, synes jeg, at det nok er en lidt for nem måde at forholde sig på.
Og tanken om, at alt har en højere mening, som vi bare ikke kan få øje på, den er jo simpelthen vidunderlig - samtidig med at den hverken kan bevises eller modbevises - men ind imellem vist kan anes
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (22/09/2011 22:10)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#11426 - 23/09/2011 09:21
Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Godmor´n Arne,
Tak for respons ... og for historien om Poppo. Den vil jeg (også) gemme.
Tænker på, at der ér en styrke i så fast en tro, som både Poppo ... og min nære veninde demonstrerer. ...
Tænker også på, at troen jo gerne skulle vise positive resultater i omgangen med andre, for findes de ikke, kan det vel kun ligestilles med rendyrket Egoisme?
Den højere mening, som vi ikke altid kan få øje på, men bare ane ... og tro på, ja den er vidunderlig, og den kan bære én over meget, finder jeg. ...
På samme tid afføder den jo den rette ydmyghed i hjertet - finder jeg også ... en ydmyghed overfor Altets Skabers Storhed. ...
Ved godt, at dét er store ord, ... og endda rækker de slet ikke, finder jeg. ...
I min verden er vore mange, mange jordeliv en kendsgerning mere end en tro ... og reinkarnationserfaringen kan ikke undgå at få mig til at tænke, at den højere mening med et menneskeskæbne-forløb ... findes oppe, selvom vi - når vi får lov ... netop via et regressionsforløb kan få løftet sløret en smule. ...
Og ja, Arne ... du fornemmer rigtigt i det eksistentielle ... og tak, fordi du tager både emnet og mig seriøst.
Ønsker dig alt vel - og en dejlig dag.
Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#11456 - 08/10/2011 17:30
Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
[Re: Anonym]
|
|
|
Tanker omkring troens betydning i et menneskeliv: For år tilbage var min mand og jeg på pilgrimsfærd til Medjugorje, hvor Jomfru Maria for over 30 år siden åbenbarede sig for en lille flok børn. ... Nu er børnene blevet voksne, men Jomfruen viser sig stadig for nogle af dem. ... Atmosfæren i den lille by, som på særlige tidspunkter rummer flere hundrede tusinder af pilgrimme fra hele verden med mange forskellige trosretninger ... kan ikke beskrives, men må opleves på egen krop. ... En dag travede vi op til toppen af det bjerg, hvor Jomfru Maria viste sig første gang. Her er opsat en smuk hvid statue af Jomfruen, og rundt omkring hende er bænke, så man kan knæle ned. Min mand og jeg bemærkede - efter en tid i stilhed - at der var en lille familie på vej op ad, det var italienere bestående af mor, far og to små drenge, og snakken gik livligt og hørligt for sig. ... Efterhånden som de nærmede sig det hellige sted, blev niveauet sænket ... indtil de helt stille og tavse nærmede sig Jomfru Maria. ... Uden ord knælede forældrene ned. De to - før så livlige smådrenge - kiggede efter, hvad far og mor gjorde ... og knælede derefter ned på samme viis ... med hænderne samlet foran brystet ... og der var ikke længere nogen, som behøvede tysse på dem. ... Billedet af denne unge familie med de to kønne, mørkhårede drenge gjorde et dybt indtryk på mig, og jeg har ofte glædet mig over denne erindring. ... Tænker, at børnene her har fået noget med, som må kunne modvirke den eventuelle stress og det hastværk, som ellers plager så mange moderne mennesker. God søndag hele vejen rundt. Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#11457 - 10/10/2011 12:26
Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
[Re: Anonym]
|
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 1749
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zenia.
Din beskrivelse af de unge ægtepar og deres to børn, der nærmer sig - og tavst tilbeder - statuen af Jomfru Maria - eller snarere, hvad den står for - synes jeg er gribende - og det endda selvom det jo er en dagligdags begivenhed, som har fundet sted i mange, mange tusind år - helt tilbage til oldtidens jægersamfund - og nok endnu længere tilbage til, da vi levede af at samle, hvad vi kunne finde.
I hele perioden - fra de første primitive redskaber og til nutidens højt udviklede teknologi - ser det ud til at der har været en rigdom af måder, hvorpå vi forholder os til det hellige.
Og så kommer jo straks det kritiske spørgsmål: Hvad betyder hellig?
Selv om vi vel næsten alle udmærket godt ved, hvad det er - alene af den grund, at vi har mødt noget, vi har oplevet som helligt, så er det straks vanskeligere at definere det.
Det kan jo så også egentlig være lige meget, efter som vi jo allerede kender det - som også stenalder-mennesket gjorde.
Og for de få, der ikke har haft den oplevelse, er det vel uvæsentligt
DEN DANSKE ORDBOG siger:
Oprindelse oldnordisk heilagr, tysk heilig afledt af hel i betydningen 'uskadet, sund'
Og om ordets betydning er det første, der nævnes:
Som er forbundet med det guddommelige eller indeholder guddommelig kraft, og som derfor behandles med religiøs ærefrygt.
Men der er også andre, mindre kraftige, betydninger, såsom:
Som har krav på ærbødighed pga. sin betydningsfuldhed, skønhed el.lign.
Og så er der jo en hel del ironiske og/eller nedsættende betydninger.
Wikipedia siger:
Begrebet bruges om noget der er sat til side.
Jeg synes nu ikke disse forklaringer helt svarer til oplevelsen af hellig.
Måske skal vi helt tilbage til det ældgamle begreb mana for at få det hele med.
Her siger Wikipedia:
Mana er en religionshistorisk og polynesisk betegnelse for en større eller mindre kraft, som hver eneste del af universet besidder. Mana kan findes overalt og i alt, og både personer, dyr, planter, sten, himmellegemer og naturfænomener som regn og torden identificeres alle på deres mana. Sprog har sågar mana, især når det anvendes i formularer, som fx velsignelser, bøn, forbandelser og profeti.
De to voksne og de to børn - knælende med foldede hænder foran visualiseringen af kristendommens helligste menneske - Jomfru Maria - Gudsmoder - det er for mig noget af det allersmukkeste i menneskehedens mana-verden
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (10/10/2011 12:27)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#11459 - 10/10/2011 18:54
Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
[Re: RoseMarie]
|
|
|
Kære Arne,
Du gav mig (atter) grund og tid til eftertanke, når du kommer ind på, hvad ordet hellig står for. ...
Tænker tanker omkring tydning, som går i retning af uskadet og hel ...
får mig til at tænke på EKIM´S lære, som jo netop siger det samme, at mennesket engang - når det har udviklet sig tilstrækkeligt ... vil ende op med at forstå, at vi alle er uskadede og hele ... rene kærlighedsvæsener ... rent lys ... OG hellige. ...
Indrømmes skal det, at der ser ud til at være lang tid, inden dette stade, men en dejlig tanke er det da, synes jeg.
Ellers tænker jeg udfra egne oplevelser gennem livet, at oprigtig bønsdyrkelse gør noget ved både mennesker og steder, det finder sted på ... det være sig i bygninger som i naturen. ...
Husker, at min mand og jeg engang under besøg i Lissabon tog op til den store Kristusfigur, som troner højt over byen. ... Under denne figur er et lille, ydmygt kapel, hvor mennesker kan være stille en stund. ... Her var en kraft/energi, som næsten fik os til at tippe i den. ...
På en nyåbnet holistisk højskole i Sønderjylland, hvor jeg i sommer deltog i et kursus, oplevede jeg en kraft i naturen, som i høj grad spillede med i kursisternes livstemaer. ... Med fare for at lyde rørstrømsk vil jeg påstå, at Helligåndens nådegaver blev strøet ud over os alle med mild hånd. ...
En bestemt dag drog vi alle ud i skoven og fandt et sted, som blev kaldt katedralen, og da vi i en rundkreds stod stille og mærkede efter, kom tanken om oplevelsen engang i Lissabon Katedralen klart frem. ... For mig blev det endnu engang en dyb følelse af hellighed. ...
Måske bliver skolen og naturen omkring også med tiden til et helligt sted?
Som et modstykke kan jeg nævne, at vi for nylig besøgte Theresienstadt, som havde en tyngde og en alvor, vi begge græd over. ... Som om stedet endnu var tynget af de uhyrligheder, som blev begået under 2. verdenskrig. ...
Vi ville gerne have brugt en stille stund i den lokale kirke, men den var lukket og låst ... og så ikke for velbesøgt eller for velpasset ud. ...
Man har planer om at bygge et universitet i byen, og man kan kun håbe, at de unge, som kommer til at studere her både har psykisk, åndelig og fysisk kapacitet til at tilbringe studietiden dér. ...
M.v.h.
Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
|
Forrige tråd
Index
