Hej Hans..

Du store kineser, for en læsning - for ikke at tale om udviklingen fra loverboy'en tilbage til sanktehansen...;)

Du skr. til Arne flg.:

"jeg tror stadig ikke på at du ikke forstår et ord af det jeg skriver, blot har du opdaget at min tale er så meget anderledes end din egen tale og det du står for, som du helt sikkert har opfattet som altfavnende, nu får du så slynget et alternativ i synet (det jeg står for) som du aldrig selv har kunnet tænke dig frem til, magtet at...osv.osv.osv.". Suk...

- Du verden! Sig mig, hvorfor altid denne flom af unødvendigheder, der jo bare overbelyser mulige glasklare små pointer der ved enkle hjælpemidler ku’ gøre det så meget bedre, ja endda mere interessant? Du narrer jo alligevel aldrig debattørers indre lille psykolog, der med det samme gennemskuer et mindreværd i al dets møje.
Det er temmelig meningsløst. og på den måde kommer du jo aldrig frem til kap. 2., som måske ku' være lidt interessant, vel!

Mere interessant og sjovt hvad musikken angår, skr. du:

"Joni Mitchell: Dog Eat Dog; Ladyes of the Canyon; Shine; Wild Things run Fast; Court and Spark og Hejira, er de 6 albums, cd'er jeg har og de er nævnt i rækkefølge som jeg sætter pris på dem på nuværende tidspunkt. Mingus og Don Juan's Reckless Daugther, var for avanceret til mig endnu (og fordi det var mig sagde de i butikken, fik jeg dem byttet".

- Akkurat, jamen det er da fint nok - jeg var næsten ved at sige, at der jo bestemt heller ikke er grund til at lege avanceret (og intellektuel) ud i musikken, hvis det enkle og i mine øjne lidt banale tilfredsstiller lydbøfferne med "bushmusikken" osv.
Mingusskiven var jo en hyldest, som man måske nok skal være glad i jazz for at værdsætte. Det er lidt i stil med Thelonious Monk, hvor smukke ballader væltes lidt om på siden, og på en måde kræver en slags tilvænning, en anden form for banalitet måske.

Men tilbudet var jo ikke et eksempel på at forme musiksmag som var det et franskbrød, hvor pointen nok ikke var så svær for dig at gå ret ind i, da lyrikken på nummeret "Love" jo var en morsom silhuet af dig som loverboy i kærlighedsbox 1, kald det gerne en hyldest, ik' bassemand? ;)

mvh
Simon

Altså I to musikbøffer ... Nu må jeg vist på visit på biblioteket for at lede efter de forskellige Cd'er ... Som næseboer skulle der jo nødigt gå min næse noget forbi ... ja, ej heller ikke ørerne ... og da slet ikke øjnene

MorgenKNUS fra RoseMarie

Morn' RoseMarie..

Ja, det er et ret imponerende udbud bib. har indenfor musikken, synes jeg, det er tit en herlig overraskelse. Og hvis det var Monk du blev inspireret af, så prøv om de har "Monk's Dream, The Thelonious Monk Quartet" [CBS 460065 1], hvorpå bl.a. nummeret Just a Gigolo findes - nu vi boltrer os i de kærlige sysler..;)
Af smukke alternativer indenfor genren kærlighed, kunne være Nico "Chelsea Girl" og/eller "Desertshore" - hun var en interessant skikkelse i datidens Velvet Underground, hvor skiven "Loaded" måske ku' råbe solen frem på chathimlen igen, hvormed også Arne sikkert tvinges til at smile forførende..hyp hyp, afsted på bib med sig! ;)

mvh & god weekend dér,
Simon

P.s.: M.h.t. JM er jeg på ingen måde enig med Hans' favoritter. For bare at nævne nogle af de særdeles smukke sager fra hendes tidlige produktion, må nævnes, "Blue", "Clouds", "Shadows and Light" og "For the Roses" - "Court and Spark", "Wild Things run Fast" og "Hejira" er jeg helt enig i er rigtig smukke skiver, mens jeg ser det som absurd at skulle sætte musikken i rækkefølge. Musik lægges på trilleren efter stemning, og gerne af andre end én selv, hvor man pludselig genopdager glæden ved noget man måske ikke har hørt i evigheder.