Hey Arne,,

Du skriver:




dette er en total misforståelse, og jeg må igen sige som så ofte før med dig, læser du overhovedet mine indlæg, og hvis du gør må jeg konstatere du ikke magter at forstå hvad der ellers er penslet ud for enhver.

Jmp/Michael og dig og Esther og Jan Sero og hvem fanden I er, I må meget meget gerne ha jeres verdensbilleder, virkelighedsbillder, det er slet ikke der jeg har problemer, det er når I går ind og siger noget direkte forkert, blander begrebene forkert sammen og misforstår begreberne. Som fx jmp/Michael der fandt Buddha i Jesus og ikke kunne se forskel, som fx EKIM forkerte udlægning af kristendommen, som dit forkerte brug af og forståelse af hvad Guds Riget fra NT dækker over. Det er der jeg og alle må sige fra, men selvfølgelig må I i jeres eget hovede og sind rode lige så meget rundt i begreber og forståelsen af de her forhold, men ikke offentligt på en debat, der vil og skal det før og siden opdages og korrigeres. Ellers kunne vi lige så godt nedlægge universiteterne, skolerne og al uddannelse og indlæring. Hvad ville du sige til hvis alle ud fra deres private ideer og tanker om tingene fik lov at praktisere som dyrlæger??????

Nej det ville ikke gå an. Vi må bruge vores forstand, vores opsamlede viden gennem hundrede af år, vores forståelse osv, dette er nødvendigt ellers bliver sproget privat og volapyk, som jmp/Michael er fortaler for, måske derfor han konstant beder os alle om at holde kæft og ikke tænke og ikke tale, fordi han ikke kan holde sit eget volapyk i hovedet ud.

Om noget jeg begrunder det jeg skriver, og jeg mere end de fleste andre. Fx dit forkerte brug af begrebet Guds Riget er påpeget ganske præcist (og yderligere begrundelse og argumentation følger fortløbende om du magter at tage tråden op, og følger op på det jeg skriver, men det gør du tydeligvis ikke har jeg erfaret nu op til flere gange). Nøjagtig det samme bøvl havde jeg med dig da vi drøftede hvad der går ind under eksistentielle væsentlige grundspørgsmål, og da du gerne ville have at vide hvad jeg stod for. Jeg vil forsøge at undgå at komme nærmere ind på hvad jeg er oppe imod når jeg debatterer med dig, men blot konstatere at du tilsyneladende overhovedet ikke forstår det man skriver til dig eller også læser du det ikke. Jeg vil tro du læser det, men er så dorsk at du ikke gider ordentlig sætte dig ind i hvad der står, det er viljen og indsatsen der mangler fordi du er frelst og så godt tilfreds med dig selv og det hele, så du slet ikke oprigtig er interesseret i debat og dialog.

Jan Sero og Esther må for min skyld ha deres EKIM som de lyster, men der hvor jeg må protesterer er når de ud fra EKIM begynde helt ukritisk at fortælle om Jesus og hvad han stod for, uden at skæve til hvad vi ved om disse historiske forhold. Jmp/Michael må gerne tro at Buddha og Jesus er et fedt det hele og at de stod for det samme, men vi er på en debat, og begynder jmp/Michael med dette vrøvl offentligt, da må jeg selvfølgelig gå ind og kommentere på det. Alt andet ville være absurd i et moderne højtudviklet videnssamfund.

Jeg spør mig selv gang på gang, hvad er det med ham Jesus, folk flokkes om ham og vil ha ham på deres side, også selv om det de siger ligger lysår væk fra Jesu egentlige budskab og mission og forståelse af vores spirituelle muligheder og hvor vores engagement i verden burde ligge.

Hvis nu jeg begyndte her på siden at lege dyrlæge og fortæller om sygdom og medicin i den sammenhæng, som du kunne se var fuldstændig ude i hampen, ville du så ikke fare i blækhuset og kommentere og advare andre imod at falde for mine misforståelser og manglende forståelse af forholdene, som ikke svarer til den viden der findes på fagområdet?

Det betyder ikke at folk ikke må tro hvad de vil, og have et hvilket som helst virkelighedsbillede de finder sødt og trøstende, fyldt med sødme (for det er jo det der er på tale oftest, og ikke et ønske om at se realistisk på tingene, nøgtern og videnskabeligt og konkret, praktisk så vi kan få noget ud af tingene, få et udbytte, forståelse, og en anvendelse og dermed implementere vores indsigter i dagligdagen til nytte og gavn for hinanden).


Folk må for min skyld gerne sige følgende ekimsk 7. stratofæriske luftige himmelsnak: Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er.,,, jeg vil endda gå med til en undersøgelse af hvordan denne selvsuggestetion virker positivt på vores sind, hjerne, og hvilke positive forhold den kan igangsætte hos folk. Det er selvfølgelig et forsøg på at styrke især hippocampus og hukommelsen vores, konsolidere en kontinuitet og sammenhæng så vi mennesker ikke går i stykke psykisk og mister orienteringen. Ingen tvivl om at disse sætninger har at gøre med hjælp til selvhjælp, og virker som trøst, virker opbyggelige og måske endda kan heale/helbrede på kort sigt nogle uheldige forhold der truer hjernen og bevidstheden hos visse personer der er religiøst søgende. Men på den lange bane må vi ej heller slippe jordforbindelsen og forståelsen for det med ånden, bevidstheden, og her må vi sige at ånden/bevidstheden er truet, konstant er truet og bestemt ikke er det eneste der er. Vi må ta de her forhold seriøse, ta psykiatrien seriøs, demensforskningen seriøs, vore egne mentale evner og kapacitet og åndsfrished og vitalitet op i årene seriøs, og ikke ende op i kun religiøse fantasier og ønsketænkning, det tjener kun på den korte bane, ikke på den lange bane, det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm.

Jeg er da godt klar over at mange af jer ser syner og er væk fra jeres kropslighed/legemlighed i verden væren, i en form for ideal drømmetilstand om både det ene og det andet, men når I kommer tilbage igen, til vores fælles virkelighed, så må I sgu også lære at være kritiske overfor, hvor brugbart det nu også er det jeres sentimentale dagdrømmeri forgøgler jer. Måske vejen fremad er at vågne op og vi begynder at hjælpe hinanden (med vitalitet og åndsfriskhed og mental sundhed), frem for at bilde hinanden religiøse røverhistorier på ærmerne.

Det eneste der er 100% sikker er vores krop, vores legeme, om det er en tempel for Guds Ånd, for Helligånden, den højeste form for bevidsthed, mennesket kan opnå, visse genier kan opnå, dette er det store spørgsmål. Og det er op til pædagogik at fremme disse forhold, psykologi og forældrenes opdragelse af deres børn, børnehaver, skoler og uddannelsessystemet ja vores indretning af samfundet og de kultiveringstilbud vi stiller til rådighed osv.

Men ta ikke fejl, til trods for hvad jeg siger, så må folk gerne, have et virkelighedsbillede der ikke holder i den videnskabelige byret, og vi har brug for metafysiske betragtninger (også gerne uden jordforbindelse, bare det øger vores følsomhed og stimulerer vores fantasifuldhed og livlighed/vitalitet og livsmod og humør, spirit), vi har brug for fantasierejser, romaner og litteratur, for poesi og musik osv. Og uanset hvor uvirkeligt dette er, så påvirker det vores konkrete fysiske følelsesfulde hjerne og endda ofte i gunstig retning hvis man kan bevare sin kritiske sans og man ikke mister orienteringen og den praktiske livsduelighed, så andre skal tørre røven på os og administrere vores liv til sidst.

Vi er beskæftigede med det åndelige, altså det bevidsthedsmæssige (forstandsforhold og hjernefunktioneren) og det må vi gøre seriøst og ikke kun religiøst.

Vi må stille os selv det kritiske spørgsmål om hvorfor fortællinger som EKIM der er fyldt med usandheder, alligevel til trods, føles så skønne at beskæftige sig med og nogle ligefrem mener at de kan profitere af en sætning som den omtalte her:

Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er.

At nogle kan finde på at sige at Ånden ikke kan trues, skyldes jo at det er netop det den kan, om noget ånden/bevidstheden forstanden er truet hele tiden og måske det mest sårbare vi har, men nok også mest værdifulde. Og vi siger det ikke fordi det er en sandhed, har Nietzsche lært os, men vi siger det fordi det er en drøm, ønskeligt og noget vi gerne vil går i opfyldelse i vores liv, at ånden/bevidstheden vores ikke bliver ramt af sindssyge eller rammes af lidelser, psykiske sygdom og smerter. Måske vi lige har drukket en kop kaffe og ikke er til at skyde igennem, fordi hormonierne i hjernen bare er toptunet i øjeblikket og vi tænker, sådan skal det altid være, bare det var sådan altid, og det bliver så til påstanden, sådan er det altid: Ånden kan ikke trues. For hvad skulle den trues af? - Den er det eneste, der er.

Lad os være lidt mere kritiske og nøgterne, og det gælder både simon der tror på fornuften lige så meget som I religiøse tror på ånden, jeg ønsker også at simon begynder at interessere sig for fornuften, frem for konstant at forudsætte den som en ubetvivlelig kendsgerning der understøtter os. Og igen hvad er fornuft, og hvis fornuft er der tale om, deres der har magten, er det deres fornuft, og hvilke interessere har nogle I at definere fornuften på en bestemt måde, tjener det deres egen ære og forfængelighed, fordi det er deres profession her i livet der skal oppromoveres (Dawkins fjolset fx burde gennemtænke disse forhold, for han har om nogen forudsætningerne for at forstå disse forhold, men jeg er bange for at han er ved at blive en smule kulret i hovedet, dement, som dem han kritiserer er lidt galt afmarcheret og ikke alt for stærke i forhjernen).


mange kærlige hilsner HansKrist.

sådan var det også tænkt, jeg ville en gang for alle fjerne enhver tvivl

eller som Vang siger, dejligt at du forbliver dig selv HansKrist og ikke er til at ta fejl af, du er den du er, du er som vi kender dig.

Iøvrigt yndede Vang at læse dine indlæg Arne, som han fandt interessante, blot gik han ikke sådan ind og kommenterede på dem, han var engageret til anden side på debatten.

Jeg er så klog at jeg igår blev forskrækket over et indlæg der kom frem i forbindelse med at jeg googlede noget, gang på gang blev jeg overvældet og måtte op og se hvem pokker denne kloge mand var der havde skrevet dette indlæg, jamen der stod HansKrist og jeg måtte nive mig selv i armen, havde jeg lille mand virkelig skrevet dette. Nøjagtig som dengang jeg bestod forprøven på medicin og karaktererne hang på 2. sal i en universitetsbygning, hvor jeg hver gang når jeg kom ned for at låse min cykel op, måtte løbe op igen, fordi jeg ikke forstod om dette dog kunne passe, mon ikke jeg havde læst forkert og skiftet linie fra venstre side papiret hvor vores navne stod i række og helt over til højre hvor karakteren var. Jeg siger ikke hvor mange gange jeg løb op og ned af trappen, hvilket vist ikke taler til fordel for min IQ at jeg rendte op og ned der.

Nogle af de indlæg jeg har skrevet er rent ud sagt så imponerende for mig at genlæse at jeg bliver helt rundt på gulvet over at det tilsyneladende er mig der har skrevet dem, og det er lige før jeg som Schopenhauer, der om sit filosofiske hovedværk, verden som vilje og forestilling, indimellem overvejede om ikke Helligånden her havde haft en finger med i spillet.
Nej det jeg vil sige med det, er at selvfølgelig spiller intuition og det ubevidste ind så der indimellem er mere om det man skriver end man lige i første omgang har tænkt og været bevidst om hvis man vælger min skrivestil. Som sportsmand var jeg også indimellem overrasket over mig selv og mine præstationer. At der bor noget inde i os der kommer bag på os og at vi kan blive ved med glædeligt at overraske os selv, fordi der åbenbart er mere mellem ørerne på os, end vi lige går rundt i hverdagen og er os bevidst, dette er psykoanalyse i en nøddeskal.


to liberate the quality of genius latent within our personalities and follow our unique creative calling, however insignificant it may appear to the eyes of the world.









det er svært at sige om jeg stinker af humor og selvironi eller jeg stinker af pral, og måske har jeg lært disse såkaldte narretaler af Paulus, som også brugte sig af denne form for retorik eller jeg som Verner altid sagde, er den direkte inkarnation af Paulus.


Nå men når alt det her er sagt, så forfalder jeg til humor, fordi du overhovedet ikke magter at forstå mig Arne, og det er ikke min skyld, det er alene noget over i dig, noget ved dig, for andre forstår mig endda rigtig godt og forstår at skatte og vurdere det jeg skriver, men det har du aldrig været i nærheden af. Du forstår simpelthen ikke hvad jeg skriver, glemmer aldrig da du pludselig interesserede dig for min position og jeg fremlagde dette uomtvisteligt klart hvordan det gik hen over hovedet på dig. Du får simpelthen ikke fat i forståelsen og meningen og sammenhængen. Men jeg har heller ikke brug for i det daglige at du forstår mig, jeg har brug for at teologer især forstår mig eller vil bestride mine påstande. Men når vi debatterer ville det da indimellem være skønt nok om du forstod det man skrev og magtede at følge forstandig op på det i næste indlæg, men det har jeg endnu ikke set bevis for.


mange kærlige hilsner HansKrist, ekvilibristen ud i det afsindige

PS:

en proportionsforvrænget urealistisk selvvurdering, selvopfattelse, er ofte nødvendige for kreative sjæle når de vil igennem med noget nyt aldrig set før, hvilket vi finder hos Bjørnen og HansKrist (der trak jeg lige Bjørnen lidt op igen, i fornemt selskab eller selvskab med HansKrist (uha nu vil han brumme arrig))


PPS:

lige til RoseMarie om du når bunden af mine indlæg, hihi "så er bunden nået".

Nå det jeg vil sige, så der ingen misforståelse skal være; så læste du forkert at jeg havde noget imod 1 Kor 13, jeg elsker dette sted, blot bruger Michael det i et ærinde den karismatiske excentriske musiske Paulus ikke har tænkt sig det. Michael tror der står man skal skrue ned for sit udtryk og intet kunne ligge Paulus mere fjernt, han opfordrer til at mennesket tar sine kreative karismatiske åndsgaver og begavelse i fuld anvendelse. Mick Jagger og AC/DC og HansKristi-lige indlæg er ikke nødvendigvis rungende malm og klingende bjælde, tværtimod.

Noget andet jeg bemærkede var at du forkert antog at jeg var blevet fornærmet over noget med musikken, husker jeg du skrev. Nej hvorfor skulle jeg det, selv om jeg ikke forstod en skid af det Michael skrev om fysisk udfoldelse og det med smagsdommeri omkring musik, det var netop ikke tænkt som noget med den gode eller rigtige smag, smagsdommeri, og at overgå hinanden (jeg ville temmelig sikkert også kunne overgå mig selv og pludselig mene noget andet musik nu var meget bedre, dette har jo med stemninger at gøre).

Hvis du spekulerer over hvorfor jeg ikke skriver i chatten mere, så skyldes det at Michael har taget pippet fra mig i den sammenhæng og jeg er begyndt at pippe andre steder. Så altså det har intet med dig at gøre, selv om jeg kommer til at svigte vores chat sjov og hygge og alle de honningsøde guldkorn vi producerede til bjørnen som han har lappet i sig med stor fornøjelse. Men vær forsikret om at jeg kommer igen på chatten, blot gider jeg ikke det samme og det samme om igen og igen om at vi skal være stille og ikke må tænke. Nu har jeg hørt på nøjagtig det samme i jeg ved ikke hvor mange år nu, og jeg har virkelig ondt af Michael og tænker tit gad vide hvordan han har det selv, med sig selv Michael, for mit eget vedkommende ville jeg blive sindssyg i hovedet af følgende mantra:

Når tanken er stille fordi den forstår sig selv, er det, som er, Gud.

Hvor mange mennesker er ikke blevet slået ihjel i åndelig og i særdeleshed kreativ, forstand på denne måde??? vi taler om millioner af mennesker der lider under dette mantra i dagens danmark. Det er det mest formørkede destruktive budskab, som stammer fra et sted hvor egoet, personligheden (genius), skal slås ihjel og ikke for alt i verden må udvikles, da man frygter denne frihed og menneskets individualitet (religionsfilosoffen Harald Høffding har fået øje på denne forskel mellem Buddha og Jesus).


Det er destruktiv i forhold til følgende, som er eneste farbare vej for menneskeheden:

to liberate the quality of genius latent within our personalities and follow our unique creative calling, however insignificant it may appear to the eyes of the world.

østen og michael har overhovedet ikke disse kvaliteter som kun findes i vest, fra fædrene til den vestlige kultur, Platon og Paulus.

Om Michaels og Esthers frygt og de østlige religioners største frygt kommer her:


Vor dybeste frygt er ikke
at vi er utilstrækkelige.
Vor dybeste frygt er
at vi er grænseløse kraftfulde.
Det er vort lys, ikke vort mørke
der skræmmer os mest.

Der er intet oplyst ved at gøre dig mindre
så andre mennesker omkring dig ikke vil føle sig usikre.
Vi er født til at manifestere det guddommelige i os.
Det er i os alle.

Vi spørger os selv:
”Er jeg virkelig strålende begavet,
vidunderlig, talentfuld og eventyrlig”?
Er det i virkeligheden ikke det du er?
Du er et guds barn!
At gøre dig mindre, tjener ikke verden!

Når vi lader vores eget lys skinne giver vi ubevidst
andre mennesker lov til det samme.
Når vi frigør os fra vores egen frygt
befrier vores tilstedeværelse automatisk andre.

Nelson Mandela