annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15677574
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2381473
Et andet syn 1991162
Jesu ord 1523083
Åndelig Føde 1522276
Galleri
Limfjorden, Strandparken Nørresundby
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 216 gæster og 108 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 6 1 2 3 4 5 6 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#10918 - 19/05/2011 22:03 Kvinden i mit liv
Hanskrist Online   content
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3663
Sted: Nørresundby
Kvinden Katy, Kate Bush, i mit liv. Lyt lyt til min spirituelle joybird og vokalbird, se senere.

jeg har altid haft en svaghed for Katy, Kate Bush, men her rammer hun mig så præcist, hun finder min inderste kerne af temperament og spiritualitet, gejst, humør, overskud og livsglæde, blæret ironi overfor det prosaiske i tilværelsen, især 3 minutter fremme får hun fat og så, ja så kører det, hende må jeg hilse på før jeg forlader denne planet. Foreløbig har jeg alle hendes cd-er og har meldt mig ind i fanklubben.


Hendes dobbelt album Aerial ("A Sea of Honey" og "A Sky of Honey"), er måske nok det bedste jeg nogensinde har hørt. Ja nu er jeg sgu forelsket igen. "fucking brilliant", "a true original". Den der blærede ironi overfor det prosaiske i tilværelsen, hjertelige latterlige hån overfor det prosaiske i tilværelsen må være min religion og jeg er tæt på at sige: "I don't believe in God, but if I did, her music would be my bible".

Om noget kvinden formår at forene det poetiske og erotiske med sjælelig dyb alvor og seriøsitet.

hendes violin crazy vokal spiritualitet rammer mig så præcist og igen: "I don't believe in God, but if I did, her music would be my bible". Nøjagtig den samme joy spiritualitet og crazy blærethed overfor det prosaiske her i livet, finder vi hos Paulus, blot i den maskuline udgave, hvor hun er meget fin og feminin. Som Paulus er religionernes Shakespeare er hun rockens, den poetiske erotiske sensuelle rocks "Shakespeare -inde". Hun er nøjagtig lige så provokerende som Paulus, fordi vi normale, dødelige og jordiske må bøje os og sige om dem begge: "fucking brilliant", "a true original".

http://www.youtube.com/watch?v=9M8bpPL6FUI


Mange kærlige hilsner HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#10919 - 20/05/2011 06:25 Re: Kvinden i mit liv [Re: Hanskrist]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej "lovebird"...;)

"Som Paulus er religionernes Shakespeare er hun rockens, den poetiske erotiske sensuelle rocks "Shakespeare -inde"...".

- Prøv Joni Mitchell...;)

mvh
Simon

Top Svar Citer
#10921 - 21/05/2011 13:43 Re: Kvinden i mit liv [Re: Simon]
Hanskrist Online   content
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3663
Sted: Nørresundby
hihi til den med "lovebird",

ja Joni Mitchell er også en rigtig ekvilibristisk vocalbird der spænder vidt, måske jeg kunne blive glad for hende også

du er glad for musik og jeg husker dine "snakke" med en vis salome mener jeg det var.

De første mange år af mit liv har musik stort set ingen rolle spillet, og min bror var sur over at jeg gav ham Sparks i julegave, fordi han bestemt ikke brød sig om Sparks og han godt vidste det var det eneste musik jeg havde en forkærlighed for, så han havde gennemskuet at den julegave jeg gav ham mere var til mig selv (vi lyttede jo til hinandens musik).

Jeg er en analfabet mht musik, selv om min bonus søn der er udøvende musiker (ikke professionel endnu) og vild go med en spade/guitar, påstod at både ham og jeg selv, vi måtte revidere den ide at jeg var en total analfabet med hensyn til musikglæde, fordybelse og forståelse, efter at han havde læst nogle mails jeg sendte til ham om hvad Jimi Hendrix havde gjort ved mig. Nemlig introducerede han mig for Hendrix og jeg købte straks alt, og begyndte at lytte dertil og så skrev jeg hvordan jeg blev påvirket og hvori jeg fandt mandens originalitet og hvori han adskilte sig fra stort set alle andre. "Du kender ikke begreberne Hans (og ja du aner ikke hvad en akkord eller tone er for noget), så du bruger dine egne ord til at beskrive din oplevelse, glæde og forståelse af Hendrix, men efter at have læst hvad du skriver, må du aldrig mere sige at du er dum på musik, for det er du ikke, for din anmeldelse er en fremragende præcis beskrivelse (og original da du bruger helt andre ord end vi ellers bruger) og afslører at du er meget følsom overfor musik og virkelig har sans for musik". Så nu har ham og mig "chiller" aftener hvor vi nyder Coca Cola og pizza og musik sammen. Dog har vi lige bestemt at traditionen skal ændres til Culottesteg og rødvin efter i nogle år at have været som beskrevet.

Nå men sandheden er at jeg føler mig dum på musik og sådan vil det nok altid være, men min umiddelbare glæde, følsomhed og påvirkelighed (at blive grebet og rørt og bevæget) til trods den "idiot" jeg er, den vilde, eller ukultiverede person jeg er på området, kan ingen ta fra mig.

Husker da jeg studerede medicin, en skøn attraktiv kvindelig medicinstuderende, som jeg fulgtes med på holdet, besøgte mig og fortalte mig om en forelskelse der blafrede i hendes liv. Jeg hørte om denne person som hun på malerisk vis beskrev, og ja det mest karakteristiske ved ham var at han var et musisk menneske. At denne person, dette menneske, var mig, havde overhovedet ikke strejfet mig (men da jeg blev underrettet herom havde skæbnen spillet ind og vi var begge gået til anden side). Fra da af var jeg klar over at dette at være et musisk menneske, ikke nødvendigvis har at gøre med om musik og sang spiller nogen rolle i ens liv.

Men guderne skal vide jeg er skide misunderlig på folk der er udøvende musiker og sanger og kan deres kram eller folk der professionelt set har forstand på musik. Og jeg vil altid have et mindreværdskompleks i den sammenhæng.

For få år siden ville det være helt utænkeligt at jeg turde en drøftelse om musik og sang og genre, og fx svare dig her.

At gå i Operaen med Bjørnen og RoseMarie ville jeg også kunne nyde vildt meget, men Bjørnen er usikker på min uslebne ukultiverede adfærd, "inkonsitistente" griner verbale adfærd og hvis jeg lukker "Tiger pis" ud mener han det bliver en fæl oplevelse. De få gange jeg fik gratis billetter til klassisk musik i Århus Musikhus, har jeg været i den syvende himmel, jeg elsker klassisk musik, men er ikke kender af klassisk musik overhovedet, igen jeg elsker noget jeg ikke har en dyt forstand på, nøjagtig som jeg indimellem forelsker og elsker kvinder.

Ud fra psykoanalyse, med fokus på min opvækst, kan jeg godt forklare hvorfor Katy (Catherine), Kate Bush, rammer mig så præcist, men det vil jeg spare dig for Simon.

Forleden dag talte mig og min underbo om at vi ingen stærer havde set i år. Så igår spillede jeg Aerial for fuld skrue med alle vinduerne åbnet, så det kunne høres selv i Aalborg, og så da jeg kommer ud efter at have spillet stykket om igen og igen fra ca 2:20 - 4:00 hvor Kate Bush er i en hjertensskærende mellemgulvs latter duet med en solsort der åbenbart tricker hende vildt, da sidder der sgu en stær på nabohuset der har fanget solsortens strofer ret præcist.

En lille selvbiografisk afsløring er at jeg er så priviligeret at have været sammen med, i selskab med, flere kvinder der ler nøjagtig både så djævelsk mystisk og himmelsk vidunderlig som Kate Bush gør der. Hvorfor de også ofte har gjort det når vi skal ha sex sammen, forstår jeg ikke ler eller gør jeg tosset ligefrem at sige til dem at der da ikke er noget at grine af, for nu er det alvor, har jeg heller ikke turdet, så vi har så lige fået os et godt grineflip som indledning, og nogle gange er grineflippet så dominerende at det sjove ender med at blive aflyst. Det er godt at kunne få kvinderne til at slappe af, men der er åbenbart grænser, for så hysterisk afslappet kan åbenbart påvirke biologien i en uhensigtsmæssig retning, set i forhold til ens oprindelige forehavende.

Jeg tror jeg er inde i en mindre identitetskrise som får mig ud i lange selvbiografiske udflugter. Min mor siger godt nok, "Hans, kriser er det ikke noget der går over, en overgang, det er da ikke noget man kan være i hele livet, er det det?". Hun er både skarp og lidt fræk.

dbh

Hans-Kristian
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#10923 - 22/05/2011 12:05 Re: Kvinden i mit liv [Re: Hanskrist]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Jeg kan godt forstå din betagelse af Kate Bush, hendes personlighed, hendes musik, hendes fremtoning og totalt intuitive og meget sensuelle sceneoptræden. Det virker erotisk og næsten som en hel religiøs hengivelse.

Når jeg hører hende, tænker jeg på både Bjørk og Eivor. Og så vækker Wuthering Heights mange minder, og den er vel nærmest "implanteret" i mig fra teenageårene smiler

Musikken i Aerial er nærmest helt hypnotisk dragende og meditativ. Den kalder på hengivelse, og kan nok kun virkelig nydes, hvis man kan hengi' sig. Og der kan jeg godt forstå, at du hører den for fuld skrue. Sådan har jeg det også med enkelte U2-numre og klassiske stykker/værker.

Og oplevelsen fuldendes, hvis musikken høres og opleves live ... ligesom opera ... apropos ler Og ja, hvornår er det så liiige, at vi skal i Operaen? Er tiden ikke snart ved at være moden til den fede dames skønsang? ler

KNUS og glade tanker fra RoseMarie
Top Svar Citer
#10925 - 23/05/2011 12:52 Re: Kvinden i mit liv [Re: Hanskrist]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Birdie..;)

Joni Michell var et pip til kvalitetsbevidste ører, hvor det stort set er ligegyldigt fra hvilken skive nålen sættes i rillen, for små vibrerende ører vil sikkert uanset stimuleres af den stemningsmættede lyrik fra ret originale kompositioner, frembragt af en lang række sublime musikere fra det amr. jazzmiljø, dvs. forudsat ørerne da ikke er helt galt skruet på fjerposen. Du går nok ikke helt galt i byen med ”Mingus” ell. ”Don Juans Reckless Daughter” på trilleren. Der er intet i vejen med ”bushmusikken”, ta’ ikke fejl, men som underlægningsmusik i ”kærlighedsbox 1” synes jeg du bør overveje en gennemlytning af sidste nummer fra albummet ”Wild things run fast”, og jeg sætter da gerne en struds på at du derefter slet kan holde dig fast på væggen Birdie, tro mig, dén sidder lige i stærekassen! ;)

Fru Mitchell er skam kyndig ud i kunsten at skabe resonans for sin poesi med smukke toner, helt som forholdet er det, når vi fx anerkender Døden i Venedig som et mesterværk, hvor det tematiske dér bæres gennem kærlighedens slagmark af Gustav Mahler. I andre sammenhænge er trenoi og oder bare understøttet af spinkle noder, hvor det at være glad eller trist i en musik, der løfter og fører os ganske bestemte steder hen, pludselig bliver noget lidt andet end det at være glad for musik. Ak ja, hvad bruger vi dog ikke musik til i denne tid? Den akkompagnerer snart alle livets forhold, lige fra oplåsning af døre til et indestængt fylde til oplåsning af toiletdøre hos DSB, hvor den kværner én i faste rotationer, hvorfor nogen sikkert snart låser sig ud af sig selv. Så er man så at sige på den. Men er du mons tro så også på Ella Fitzgerald når hun synger Cole Porters…”Birds do it, bees do it, even educated fleas do it…”…hvor hverken krager eller skader jo er udelukket fra sagens natur, ej heller de gamle, no offense, for enhver ved jo, at det med tiden godt kan blive svært vanskeligt at svinge sig op i træet, hvorimod det altid er gået lidt tjep med at komme ned, ik’ Birdie? ;)

Jeg husker fint de klagende lyde fra ’Sparks, men lå de ikke truende nær lydoplevelser fra et fluidum af grønt fostervand, hvor ”bushmusikken” var et andet habitat?
Nutidens musik ser jeg for en stor del som ”økonomisering” med tidligere kunstneres værker – når man ikke selv kan, må man bruge de andre osv. Godt man ikke er musiker…;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 6 1 2 3 4 5 6 >


Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
23/04/2024 23:40
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Kom op på bjerget...
af ABC
23/04/2024 13:13
Tanker - idéer - visioner.
af Hanskrist
23/04/2024 11:55
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Sønderjyske-matchvinder i vild guldrus:..
23/04/2024 23:51
31-årig mand død efter skud fra tysk p..
23/04/2024 23:46
Modløse Chelsea får prygl af topholdet..
23/04/2024 23:04
Tre mindreårige afhørt om syrebomber p..
23/04/2024 22:06
Russisk viceforsvarsminister anholdt for..
23/04/2024 21:50
Nyheder fra Religion.dk