annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
Hønseskidning i Svaneke
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 331 gæster og 283 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 13 1 2 3 ... 12 13 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#10896 - 14/05/2011 11:13 INTUITION
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Om intuition falder ind under samlebetegnelsen "åndelig fordybelse", er jeg ikke rigtig klar over, men det er den af de mulige kategorier her på Trosfrihed.dk, der er mest nærliggende, synes jeg - så derfor her.

Evnen til intuition har vi vel alle, men i en nylig dialog begyndte det at gå op for mig, at jeg egentlig ikke rigtig har noget klart billede af, hvad intuition er.

På: http://www.psykosyntese.dk/o-35/ fandt jeg følgende:
Citat:
C.G. Jung har anerkendt intuitionen som en selvstændig psykologisk erkendelsesform, der er lige så sand og legitim som alle andre typer af erkendelse.
-
Intuition er en erkendelsesform, der opfatter helheden i et nu og derfor står i modsætning til det logiske ræsonnement, der leder til helheden ved at analysere dens enkelte dele.
Intuitionen kan fungere på flere planer. På det personlige plan, hvor den giver glimt og indsigt i fx personens højere formål med livet. Men intuition på de højere transpersonlige planer – er indsigten universel, og vedrører dermed hele menneskeheden. Det er fra disse bevidsthedslag at de store ideer om frihed, lighed og broderskab har sit udspring. Man kan derudover sige at intuitionen er: spontan og direkte og derfor ikke indirekte og fremadskridende som den analytiske tænkning.
Den er syntesisk, holistisk og derfor en direkte erkendelse af en helhed. Den er i sin højeste form uden følelsesmæssig reaktion, forstået som følelsen af sym- eller antipati mod det der erkendes.
Intuitioner er flygtige og forsvinder lige så hurtigt og spontant som de kom, hvis vi ikke straks forsøger at fastholde indtrykket. Derfor anbefales det altid at nedskrive dem.

Man kan selvfølgelig godtage denne beskrivelse - eller lade være - men på mig virker den rigtig, fordi jeg synes, jeg genkender det, der beskrives - omend i noget mindre format blinker

Forholdet til det religiøse er ikke direkte nævnt - og så kom jeg i tanker om, at dét begreb måske også er lidt uklart.

På: http://da.wikipedia.org/wiki/Religion fandt jeg her:
Citat:
Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter.

Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad der menes med "højere magter eller kræfter".
For mig er det naturlovene - den del, vi kender til, og den del, vi ikke kender til - her også tilfældigheden (eller rettere: de for os uoverskuelige årsagssammenhænge) - og så er spørgsmålet jo, om der er mere.

Det der jo være, for det her nævnte er jo ikke nok til at forklare, at verden eksisterer.

Og herfra er det jo så, at man kan kaste sig ud i alverdens religiøse idéer - eller lade være smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (14/05/2011 11:13)
Top Svar Citer
#10897 - 14/05/2011 12:51 Re: INTUITION [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Citat:
Evnen til intuition har vi vel alle, men i en nylig dialog begyndte det at gå op for mig, at jeg egentlig ikke rigtig har noget klart billede af, hvad intuition er.


Nej, det tænkte nok, da jeg læste din diskussion med Simon.

For her skriver du:

Citat:
Nu er vi så kommet ud i en diskussion af, om man alene skal holde sig til fornuften, eller om man også skal tillade sig at inddrage intuitionen, fantasien, følelserne og fornemmelserne i opfattelsen af tilværelsen.


Og du skriver også:

Citat:
Du har jo ret i - tror jeg, alle vil være enige om - at intuition, isoleret set, er langt, langt mindre pålidelig end fornuft.


Derfor skulle jeg da også til at fortælle dig lidt om intuitionen. ...Som du nu selv har fundet lidt læsestof om.

Grunden til at jeg IKKE greb ind og besvarede dit indlæg og dine ord om intuition, var, at jeg tidligere har oplevet at have forsøgt en saglig dialog med dig - om tilfældigheder - hvor du pludselig valgte at trække dig uden et ord og vente med at skrive herinde igen, til indlægget var forsvundet under horisonten ude til højre.

Nu ser jeg så, at du igen skriver:

Citat:
[...]den del, vi kender til, og den del, vi ikke kender til - her også tilfældigheden (eller rettere: de for os uoverskuelige årsagssammenhænge)[...]


For også dengang skrev du:

Citat:
Som rationalister opererer vi ganske vist med begrebet tilfældighed - dog kun forstået på den måde at årsagssammenhængen er uoverskuelig, men stadig er der.



Men der er ikke nødvendigvis tale om "de for os uoverskuelige årsagssammenhænge", hvilket du jo også mente dengang, og hvor jeg reagere med et linkt til en artikel, der viser, at videnskaben virkelig opererer med "tilfældighed" som "tilfældighed":

Angående 'tilfældighed' er her en interessant artikel:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/erkendelser-kvantemekanikken

Fra artiklen:
"Den klassiske fysik og vores hverdagserfaringer siger, at årsag og virkning altid følges ad. I kvantefysikken er det derimod aldrig muligt at finde årsagerne til en begivenhed – og det skyldes ikke manglende indsigt, men afspejler en dybtliggende tilfældighed i naturen"
Top Svar Citer
#10899 - 14/05/2011 14:53 Re: INTUITION [Re: Anonym]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
”Derfor skulle jeg da også til at fortælle dig lidt om intuitionen. ...Som du nu selv har fundet lidt læsestof om.
Grunden til at jeg IKKE greb ind og besvarede dit indlæg og dine ord om intuition, var, at jeg tidligere har oplevet at have forsøgt en saglig dialog med dig - om tilfældigheder - hvor du pludselig valgte at trække dig uden et ord og vente med at skrive herinde igen, til indlægget var forsvundet under horisonten ude til højre”.

- Diskussionen med Arne handlede godt nok om noget lidt andet end hvad Arne førte den ud i, hvor det at bortforklare sig selv gennem afvisninger af fornuftige betragtninger for egne meninger på debatter, i sig selv ender i meningsløshed – herefter reduceres meninger jo til bare synsninger. Og det hjælper jo altså ikke sagen stort, at man derefter tror synsningerne kvalificerer sig til relevante iagttagelser for menneskene alene fordi man tolker sin intuition som var den et indlysende element fra en større universel mening udenfor menneskets egen hukommelse og bevidsthedsproces! For den slags kaster i lige så høj grad forklaringskrav af sig, hvor der også for disse meninger må redegøres med nøjagtig samme værktøjer og metode som de forrige - ellers tilfører man bare sig selv og andre mennesker endnu større forklaringsvanskeligheder. Så også idéer om intuitionen som et eksogent tankeelement, må forklares og med betragtninger der hænger logisk konsistent og rationelt sammen. Ellers viser man kun at mennesket er i stand til at tolke dets egen tankeverden ret ud i det sorte himmelrum, og det ved vi jo i forvejen lader sig gøre og savner altså ikke yderligere dokumentation.

Ej heller rækker det at vise at man er glad for sine meninger, eller at meninger man har, kan skabe glæde hos i forvejen enige troende. Så en intuitiv forståelse af trosanskuelser troende hinanden imellem, forklarer altså ikke i sig selv noget om intuitionen. Bergson har forøvrigt skrevet en del om disse ting, hvor flere af disse betragtninger samles - hvis Arne o.a. skulle være interesseret i ham.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (14/05/2011 15:41)
Top Svar Citer
#10900 - 14/05/2011 15:06 Re: INTUITION [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Anonym.

Jeg genkender dig ikke, men du har da ret i, at det kan ske for mig, at jeg finder en fortsat dialog omsonst - og det er jo min gode ret at ytre mig - ligesom det også er min gode ret ikke at ytre mig blinker

Jeg mindes ikke at have været i dialog med dig om, hvad intuition egentlig er, men forstår, at du ikke har indvendinger mod det, jeg skriver herom, og citerer, i denne tråd.
Du har i hvert fald ikke givet noget sådant til kende.

Angående "tilfældighed" har du jo ret i, at jeg ikke medtog kvantemekanikken (tak for linket) - som jo egentlig gør det hele endnu meget mere spændende (Er nanoteknisk tilfældighed "højere magter eller kræfter"? - og hvad med "entanglement"?) - så tak for, at du peger på dét smiler

Når jeg søger at fokusere på menneskets intuitive evne, er det bl.a. også fordi, jeg synes, den gamle diskussion: Der er gud(er)! - der er ikke gud(er)! er en gold ørkenvandring, som ikke fører os nogen steder hen.

Det kunne måske blive mere frugtbart at fokusere på, at der noget, vi mener, vi ved (med rimelig sikkerhed), samt at vi er bevidste om, at der er ganske meget, vi ikke ved - og hvad stiller vi op med dét?

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (14/05/2011 15:09)
Top Svar Citer
#10901 - 14/05/2011 15:51 Re: INTUITION [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Jeg er helt enig i dine betragtninger over fornuftens begrænsninger. De er faktisk åbenlyse. Du har selv så fint sat fokus på dem, og din tidligere med- og moddebattør fik da heller aldrig svaret på dine tydelige indvendinger mod hans efter min mening overfladiske (mis)brug af vigtige begreber.

Ateister og rationalister har ment det deres priviligerede ret at være "spørgeren" og udfordre de religiøse på deres verdensbillede og begreb om "Gud". Hvad de dog tydeligvis ikke selv formår (og nu tænker jeg på personer som f.eks. Simon og Ole, ikke på universitetsuddannede) er at problematisere deres egen begrebsverden, hvor "fornuft" øjensynligt er et nøglebegreb.

Denne diskussion og problematisering er dog et fortsat diskussionsfelt for de højere læreanstalter, hvor de to nævnte herrer aldrig har sat deres ben. Uden en kandidatgrad og en dertilhørende "skoling" reducerer de i virkeligheden deres begrebsbrug - som kunne have været seriøs - til en række hurraord, som de forsøger at trumfe deres meddebattører med, hvis nuancering af de gamle religiøse verdensbilleder de heller ikke formår at gå i dialog med.

Det kunne være interessant med en diskussion af fornuftens muligheder og begrænsninger, men det nytter ikke med en dialog med debattører, der ikke ønsker at forholde sig kritisk og selvkritisk til egen begrebsbrug - denne vilje og evne til at forholde sig kritisk er et kerneelement, når kvaliteten af den undersøgende proces skal højnes.
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 13 1 2 3 ... 12 13 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Nyheder fra Religion.dk