Kære Simon, sorry jeg ved godt du ikke bryder dig om min "kære -lighed" da den truer din integritet og selvopfattelse lidt vel rigeligt.

vi to er så ulig hinanden som to mennesker kan være, du går udelukkende efter form (du ønsker publikum og latteren på din side), jeg går udelukkende efter indhold og substans (og er fløjtende ligeglad med om jeg får latteren og publikum på min side (paradoksalt nok måske netop derfor er jeg den eneste der har haft stor indflydelse på andre debattører og har gjort en forskel i flere menneskers liv, hvorimod du fortsætter med at være lidt til grin "fnis" men en hyggelig kælen fætter er du, der elsker at projicere selvbilleder og livssyn over i andre mennesker uden at gøre dig umage med indholdet af hvad de skriver). Og hvilket elegant sprog har du ikke, og ja det kan virke imponerende på en ordblind HansKrist til tider.

Iøvrigt troede jeg du var gået Thøger Hinseidenfahren vejen her i livet, men sørme du kan selv uden hans tilstedeværelse. Vi har snart kun dig som fjollet kulturradikal tilbage. Men jeres religionskritik er nu forældet som også Dawkins og Dennett og H-ernes ditto betragtes som useriøst og kun henvender sig til og har relevans overfor bibelfundamentalisterne fra usa, også dem I ligner mest selv i hysteri og sind der koger over, mistet besindesle og afsindighed, en usund forrykkethed modsat den grebethed og forrykkethed vi finder hos Paulus, Badiou og Hanskrist, der er sundere, meget sundere og mere social og politisk virkelighedstro.



Du skriver i vanlig elegant stil:



et misfornøjet selv- og socialforhold


elsker vendingen, og for en mand som mig der har scoret 34 på en seriøs autisme/asperger test og som engang blev kaldt Schopenhauer (næsten helt sikkert en asperger) og indlevede mig meget i mandens tankeunivers, men som også på et tidspunkt gjorde op med Schopenhauer i og med (eller ved hjælp af) Nietzsche og Høffding, og måske du rammer mig lidt med din bemærkning, men det er ikke rammende for min tænkning og den måde jeg i årene siden 2003 har talt om Paulus og kristendommen.


Iøvrigt elsker jeg at udlevere mig selv selvbiografisk ganske ærligt. Og utroligt mange kort (topatlet, enspænder, evighedsstudent (ingen studier afsluttet), ordblind, fra bonde og håndværkerstanden, mmm) har jeg spillet jer debattører i hænderne, og det er selvfølgelig også fordi det skal stå jer frit for at benytte jer heraf.

Men at du ikke har ret i din karakteristik af mig ud fra citatet dit ovenfor, kan enhver der gider læse mine indlæg eller kender til disse (Vang, Anne og disciple og få andre) forsikre sig om ved at læse mig, modsat dig, der aldrig har gidet dette, fordi du troede du vidste hvad der stod. Men mens verden bevæger sig fremad sover du i din fordomsfulde tynde kop te af dogmatisk fordummende religionskritik sammen med Dawkins, Rothstein, Tim Jensen, og H-erne og Dennett. Folk som er interessante nok og som jeg med glæde læser og har lidt studeret og drøftet med min venner, men som ikke magter en seriøs religionskritik, der skal vi vende os imod de kontinental europæiske filosoffer (Badiou og Zizek) og ikke disse ovennævnte positivister der ikke magter filsofisk og metafysisk (ontologien) tænkning, at tænke dybt over tingene.


På min facebook skrev jeg i dag følgende der klart afliver din påstand om kun selvbilleder der skriger til himlen og at der ingen er der kan bekræfte mig i at min tænkning har aktualitet og relevans (hvilket de private mails jeg har mødt i tidens løb også bekræfter at jeg ikke er ude af trit med den filosofiske og teologiske og især religionsfilosofiske tænkning, og ja min religionskritik er 1000 gange skarpere end Dawkins og hans H-er slæng og din simon og bjørnens ditto):

Jeg skrev følgende:


Begivenheden Kristus: "a genuine road-to-Damaskus experience". "Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.

Alain Badiou, ubestridt den største nulevende filosof, til trods for at han er ateist og marxist har han været en af hovedkræfterne bag filosofiens aktualisering af og drejning over imod Paulus og teologien. Om Kristusbegivenheden (den sandhedsindstiftende politiske revolutionære begivenhed ved Jesus vi lover troskab) altså opstandelsesbegivenheden Kristus i verden (som han finder denne hos Paulus), siger Badiou i mente sin egen Damaskusbegivenhed (relateret til maj 68): "Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Den største intellektuelle tilfredsstillelse for mig i nyere tid er at finde mine tanker om Paulus stort set gengivet og identiske med Badiou's ditto. Som Alain Badiou mødte jeg Paulus som ateist, og blev som ham bjergtaget af Paulus og fandt her den militante rebelske revolutionære figur der kan erstatte vores bevidstløse og ukritiske sværgen troskab til udelukkende viden/videnskab (græsk filosofi) og politisk nødvendighed, tradition (kult og kulturer (religiøse (jødiske) og sekulære (romerske))) og doktrinærer partiprogrammer der vil tænke på borgerens vegne (vi må gå ud fra at alle mennesker formår at tænke og interesserer sig for logik og argumentation, diskurser og dette at være uenige, altså tænkende, hvilket netop kendetegner Paulus der søsatte kristendommen tænkende og debatterende, argumenterende, ja det var endda et krav at der skulle være plads herfor, for meningsforskelle (endda trosforskelle, mindre Kristustroen, selv om Paulus dog kunne glæde sig over at selv Kristus (evangeliet) prædikes på skrømt) og udveksling af meninger og kontroverser som NT (især de paulinske breve) er fyldte med (de Paulinske urmenigheder var antiautoritære og anti-hierarkisk opbyggede (at kvinderne skulle lære at tie i forsamlinger skyldtes at de nu for første gang måtte være med på ligefod med mændene og måtte ytre sig, og det forpligtiger jo disse kvinder, der var de mest begejstrede og grebne af den politiske revolutionære sandhedsbegivenhed Kristus i verden (og ofte i overtal i urmenighederne), til at de også magtede at vente på at det bliver deres tur i talerækken (ligeledes tænker mænd langsommere end kvinder og skal vi ha et ord indført må kvinderne vise hensyn til mænd, hvis logiske resonnement foregår langsommere end kvinders ditto, også fordi nok mænd stiller større krav til den logiske symbolske/begrebslige orden end kvinderne, der er mere mindede for at være revolutionære her og nu, altså tættere på sandheden og den subjektive vilje til at nå målet (få sin vilje), hvor mænd er mere til viden frem for sandheden og til politisk historisk nødvendighed (mere pragmatiske) end at få sin vilje)). Upps Hansi pas på lixtallet og de der paranteser.


mange kærlige hilsner HansKrist

"Du har ret i at jeg måske ikke burde bruge ordet Gud fordi det er behæftet med så mange vrangforestillinger".

- Det er begrebet gud der bygger på en forestilling, uden nogen form for objektiv reference.

"Der er ingen grund til at gøre meditation til et følelsesmæssigt eller sentimentalt fænomen. Når det så ofte alligevel er tilfældet, så er det fordi vi mennesker aldrig rigtig er blevet voksne. Vi blander altid vores følelser og sentimentalitet ind i den måde vi lever vores liv på".

- Jeg ved ikke hvorfor pludselig meditation skal hæftes på gudespørgsmålet, men pointen var kort den, at kærligheden slet ikke forudsætter (sentimentale) idéer om guddommelige forestillinger, hvortil i øvrigt ansvar bygger på helt rationelle forhold.

"Ateisme er også en tro, man tror bare på at der ikke er noget der kan kaldes Gud".

- Nej, ateisme er et fravær af (gude)tro - en rationel afvisning af de påstande om guders eksistens, som netop religioner har præsenteret i verdensbilleder, der udelukkende opretholdes i kulturer gennem traditioner og trosanskuelser.

mvh
Simon

Jamen dog og hej!

Stadig denne plapren rundt i meninger fra fortidens teologer, psykologer og filosoffer, hvis helhedssyn du aldrig fik med dig fordi du ikke gad læse, hvorfor et overført fragmenteret blev dit. Du kan ikke gennemskue dig selv, gamle dreng, og synes at være et menneske der trods sin alder stadig drives af angsten for det at blive voksen.
Du hiver samme eksempler frem igen og igen, og synes sikkert du placerer dig i nærheden af fortidige troende kristne, der i virkeligheden bare tolkede angsten for friheden som angsten for skylden, men heller ikke dét fik du med dig. Man bliver hverken teolog eller filosof af at plagiere meninger fra oprigtigt fortvivlede mennesker i samtider så forskellig fra din, man bliver det ved at forstå de mekanismer der forårsagede kulturers udviklinger. Du selv kan derimod påtage dig friheden, for den blev dig givet af et folk der politisk ud i det korporlige tog skrammerne for eftertiden, og dvs. os i vesten – ingen jesuitisk krisefilosofi dér. Men stadig sidder du altså her i en tryg niche og rabler som var du selve højkonjunkturen fra forsøgene på at kurere en indbildt helhedssyge fra et bestemt punkt i en gammel troslære, og hopper tilmed frejdigt rundt i div. terapitilbud fra gamle krisefilosofier hvor du så forestiller dig din helbredelse sker gennem indsigt i ”det hellige”, ”det ubevidste”, for ikke at tale om det troende kalder ”sjælen”, og som formentlig omgærdes af din kærlighed til fiktionen, en ”Paulus-freudiansk-marxisme” som består af fragmenter der passer sankte-handsken; er der noget jeg har glemt, mener du? ;)

mvh
Simon

useriøst indlæg simon,

lige så useriøst som du er usikker,

du er virkelig usikker og havde du ikke dine opstyltede sproglige vendinger, din rationalisme, dine forsvarsmekanismer, ville du i det mindste komme i kontakt med din ontologiske usikkerhed eller eksistentielle usikkerhed, men som det er nu, er din neocortale overjeg ikke vel integreret de subcorticale områder, og derfor sygelig gold. Du trænger virkelig til terapi mand. Problemet med dig er at du netop er blevet voksen og nu ikke kan komme fri igen af denne syge overbygning og overjegsidentitet du har tilegnet dig og som nogle dekadente sociale rammer helt sikkert har belønnet dig for, endda helt sikkert i kroner og ører. Og sådan er landet fyldt med unyttige folk som kun har et fornemt sprog men ingen konkret forståelse ejer for noget som helst, fordi de ingenting kan.

Du har kun vist os fornemmme sproglige vendinger, og lige så arrogant dine sproglighed er, lige så tomt er det for indhold og substans. Du siger aldrig noget og tør åbenbart ikke, du er simpelthen bange for at sige noget.

Enten kan du ikke eller også er du bange for at give prøver på hvad du kan. Og korrekt nok, så bliver du jo også mere sårbar. Nu ved jeg ikke hvad du mener med at blive voksen, men i den her omtalte sammenhæng er jeg kommet flere skridt videre end dig, der gemmer dig og ikke tør blive konstruktiv.

Alle kan jo drukne sig selv i hvad de mener om andre mennesker, deres personlighed, modenhed og psyke med mere. Du debattere aldrig substans og indhold.

Og ja det må gøre ondt i jer løjelige hysteriske ateister at I har tabt til de kontinental europæiske filosoffer der ikke vil vide af jer og afviser jer, og Badiou siger, jeg tar gerne risikoen for at blive skudt i skoene at jeg tror på Gud med, hellere dette end den latterlige afvisning af teologi og Paulus som "nyateisterne" ført an af Dawkins disker op med.

Iøvrigt forudsagde jeg denne vending imod Paulus og teologien mange år før den blev en realitet. Allerede i slut firserne påstod jeg denne vending. Selvfølgelig er det en fornøjelse at blive vidner til og følge med i.

Hvordan går det med dig og Dawkins???? ha ha fnis, ikke så godt, kun til bibelfundamentalisterne taler I også dem I ligner mest også derfor uenigheden og hidsigheden i forhold til dem, men ingen seriøs filosofistuderende eller teologistuderende kommer omkring jer, ja så meget som løfter et øjnbryn. Det må fandeme være nederen i den grad at blive ignoreret. Her gik I og troede I sagde noget væsentligt, og så viser det sig at være skudt ved siden af og være en religionskritik uden bid, fordi den ikke forstår sit emne, sagen selv. Ha ha, det morer mig. Men Dawkins er go indenfor biologi, som fagmand der er han interessant og værd at beskæftige sig med og hæfte sig ved, men han har ingen væsentlig religionskritik som sagt da han ikke forstår emnet, sagen selv. Han er filosofisk utrænet en popsmart forvirret positivist er han. Og han render rundt med alle religionerne puttet ned i en sæk, som Rothstein og Tim Jensen mfl. som dig simon, som michael og bjørn. Så smækker i denne sæk med religioner op på bordet som antikveret legetøj og ragelse og så begynder I at holde foredrag. Men lige sådan kan man netop ikke gøre, denne relativisme er forladt for længe siden hos de seriøse indenfor feltet.

ud i det korporlige har du aldrig taget noget som helst på dig simon, du ved ikke hvad livet drejer sig om, du står udenfor, du har kun dit snakketøj og dit fornemme sprog. Det eneste korporlige der er ved dig er den korporlighed du kommer i kontakt med qua din dekadente livsførelse, skyldende din golde neocorticale overjegsdannelse og identitet, der ikke er vel eller sundt integreret de subcorticale områder (du bor i toppen af dig selv, her lever du uden liv og krop og korporlighed, som du aldrig har skullet bruge, også derfor du ingen erfaringer har, men kun har sprog og sproglighed, bevidsthed, men ingen forståelse altså eller erfaring). Jeg hader intellektuelle der ikke kan noget eller er kreative og konstruktive. Jeg skændtes og skændtes med dem på psykologistudiet

hvis folk kan noget, så frem på bordet med det. Du behøver ikke køre rundt i evigt og altid din meninger om andres manglende duelighed/dygtighed, du må meget gerne vise prøver på at det ikke er sådan fat med dig selv, men intet ser vi fra din hånd og ånd nogensinde. Det skuffer mig, ikke hvad du siger om mig, det må du gøre som du lyster, men du skal bare være klar over at det er en sport jeg ikke går af vejen for også at deltage i, for at give svar på tiltale, så om du tør, lad os få en psykoanalyse om vores modenhed, personlighed, psyke og så videre, jeg er med på den, tør du?????

du slutter af med at spørge om der er noget du har glemt, ja er svaret, du har glemt at tage dig selv og det vi debatterer seriøst. Og ja du har glemt at læse hvad andre skriver.

mange kærlige hilsner HansKrist.

Hej Hans..

Din kvasipsykologi er uinteressant. Det er når hysterisk troende som du, sidder og påberåber omverden et gennemskuet og fortabt verdensbillede og menneskesyn, og faktisk sidder fast i et følelsesregister der indlysende kalder på medmenneskelig hjælp, at du kan opleve ateisters forsøg på at hjælpe dig ud af labyrinterne fra gamle teologers kvasifilosofier. Det sker såmænd bare i tråd med forståelsen af kriser som vendepunkter Hans. Men da du jo er stædig som en kristen panda, har de fleste ateister bare erkendt, at du hører til den gruppe der må rende benene af dig lidt endnu. Det er også sundt med lidt hjernegymnastik!

mvh
Simon