Det er i hvert fald netop denne accept af ikke at være en undtagelse (som jeg egentlig fik foræret), som blev min kilde til lykke og kærlighed.
okay,, sjovt gik jeg og tænkte igår om denne kvalitet havde været med i din ikon-erfaring (nu kalder jeg din Damaskuserfaring det, altså ikon-erfaring) og havde givet dig en samhørighedsfølelse med altet og en følelse af at være hjemme her og have hjemme her.
Der er jo både åbenhed i dette og en sund robust pyskisk extrovert indstilling heri også.
Der er to ting, der fylder mig med ærefrygt: stjernehimlen over mig og moralloven i mig. E. Kant.
nu skal der soves, så godnat til alle
bjørne og grislinger, RoseMarie og dyrlægen
vh Hansi
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!