annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 508 gæster og 262 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 4 < 1 2 3 4 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#10656 - 30/01/2011 18:59 Re: UVIDENHEDENS GUD [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Så vidt jeg kan se, "skyder" du mod både Thomas og mig i dit seneste indlæg, så derfor tillader jeg mig at være en af dem, der svarer.

Du skrev 29/01/2011 15:06, om det, jeg kalder eksistentielle spørgsmål:
Citat:
det er ikke eksistentielle spørgsmål der vil kunne øge osv.
Dermed anerkender du jo, at det er eksistentielle spørgsmål! - samtidig med at du påstår, at de ikke vil kunne "øge min livsglæde osv."

Så skriver du nu:
Citat:
- for Arne bruger netop ikke det eksistentielle i betydningen: eksistentielle spørgsmål.
Jeg håber, du ved, hvad du mener, for jeg forstår dig i hvert fald ikke, og jeg tillader mig at tvivle på, at der er ret mange, om overhovedet nogen, der kan og vil skelne mellem "det eksistentielle" og "eksistentielle spørgsmål" - udover selvfølgelig at det sidste er spørgsmål om det første blinker

I øvrigt kunne du såmænd for mig gerne få ret i dine påstande angående, eksistentielt, eksistentielle spørgsmål og eksistentialisme, hvis ikke det lige var, at jeg er ret sikker på, at eksistentialisme er er bestemt måde at se det eksistentielle på, som adskiller sig fra andre måder at opfatte det eksistentielle på.

Men ærlig talt, er det ikke spild af gode kræfter at lægge så megen energi i "en strid om kejserens skæg" - i stedet for at tage fat på emnet? blinker

Her kommer du så med noget, der hjælper mig til at forstå din synsvinkel - som dog bestemt ikke er min:
Citat:
Hvis det skulle være eksistentielle spørgsmål, så må vi forlange at Arne magter at påpege hvor der er interaktion og participation mellem Selvet og Kosmos (umwelt og universet).
Hvis jeg husker rigtigt, har du ofte hævdet, at det eksistentialistiske menneske står over naturen - eller noget i den retning - og så forstår jeg da godt, at du ikke kan få sammenhæng mellem den enkeltes sind og universet - i hvert fald ikke den sammenhæng, jeg oplever.

Men jeg er natur - en næsten - men også kun næsten - ubetydelig del af universet.
Universet har skabt mig, som et unikt individ.
Jeg påvirkes konstant af universet og jeg påvirker ligeledes universet (omend i det næsten - men også kun næsten - totalt ubetydelige).

Jeg elsker universets mirakel - og jeg føler mig elsket af universet.

Det er sådan, jeg oplever mit liv - enten du kan acceptere det eller ej - og enten du kan forstå det eller eller ej.

Jeg påstår ikke, at jeg har ret, og at du har uret - men jeg kan ikke nægte, at jeg oplever, som jeg her har skrevet.

Og jeg har bestemt ikke lyst til at nægte - eller tie om det - tværtimod - jeg er jo lykkelig for det smiler

Du taler om, at "så må vi forlange, at Arne magter at påpege osv."
Hvem "vi" er, og hvad, der gi'r dig ret til at "forlange", det svæver vist lidt i det uvisse blinker


M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (30/01/2011 18:59)
Top Svar Citer
#10657 - 30/01/2011 20:58 Re: UVIDENHEDENS GUD [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
hvert indlæg fra din hånd er en flugt, lige fra mit første indlæg hvor jeg påpegede en graverende fejl, og siden har du forsøgt at få debatten afsporet med spidsfindigheder og ordbogsdefinitioner osv,, og nu hænger du dig i 2 oplagte fejl og fordrejninger som her:

den her som du brokker dig over stammer fra thomas og ikke fra mig:

bruger 'det eksistentielle' i betydningen: eksistentielle spørgsmål

jeg korser mig over at man kan formulere sig sådan (skriver; her rabler det da fuldstændig for thomas urvisdum ), men svarer alligevel med lidt god vilje.

Ofte har jeg tænkt på om du overhovedet læser vores indlæg, for de er så fyldt med misforståelser fra din side af. Det samme med dine utallige spørgsmål om Kristusparticipation, som viste at du overhovedet ikke læste mine indlæg.

iøvrigt misforstår du stort set alt, hverken jeg eller bjørn eller andre har noget imod dine ikke eksistentielle betragtninger over det her liv. Det er bare ikke eksistentielle spørgsmål du roder rundt med Arne som følger her:

Men i forhold til grundlæggende eksistentielle spørgsmål (såsom hvor kommer verden og naturlovene fra?)

sorry min ven Arne,, ikke eksistentielle spørgsmål! jeg er ked af at sige det, hvis du ikke selv kan se det, da kan du udvande alt med dine egne følelser og definitioner. Og i så fald kan vi lige så godt debattere med en fuld mand.

Føllgende er heller ikke eksistentielle spørgsmål uanset om du forsøger at få det drejet i den retning:

Men jeg er natur - en næsten - men også kun næsten - ubetydelig del af universet.
Universet har skabt mig, som et unikt individ.
Jeg påvirkes konstant af universet og jeg påvirker ligeledes universet (omend i det næsten - men også kun næsten - totalt ubetydelige).

Jeg elsker universets mirakel - og jeg føler mig elsket af universet.



Her viser du at du overhovedet ikke har fat i hvad der er eksistentielle og religiøse spørgsmål.

Som Kræn-p roder I rundt i naturfilosofiske tanker, I er nærmest syltet ind i dette forhold.



Der er da ikke en af os der mener at dit syn nødvendigvis er et mindreværdigt syn som vi føler os forpligtigede til at bekæmpe så disse dine ord viser at du tilsyneladende slet ikke er klar over hvad det er den her debat drejer sig om:

Det er sådan, jeg oplever mit liv - enten du kan acceptere det eller ej - og enten du kan forstå det eller eller ej.

Jeg påstår ikke, at jeg har ret, og at du har uret - men jeg kan ikke nægte, at jeg oplever, som jeg her har skrevet.

Og jeg har bestemt ikke lyst til at nægte - eller tie om det - tværtimod - jeg er jo lykkelig for det


Helt fin Arne, ingen kunne finde på at angribe dette dit verdens eller virkelighedsbillede som du gerne vil vidne om som noget forunderligt og skønt og mirakuløs.

Og debatten har på ingen tidspunkter vippet på den måde at eksperter, folk med forstand på de her forhold, kunne nå frem til at det er svært at afgøre hvem der har ret. Du har aldrig været i nærheden af at have ret i dit private subjektive sprogbrug af hvad det er grundlæggende eksistentielle spørgsmål i menneskers liv. Du kan forsøge, men de faglige kompetente på området som du gør dig klog på, skal godkende din nye sprogbrug, og det vil de aldrig gøre.

Men at du personligt føler det som grundlæggende eksistentielle, kan ingen ta fra dig Arne.

Det ene forhold er så langt ude at det er grotesk du ikke straks trækker det tilbage, følgende såsom hvor kommer naturlovene fra.


anden halvdel af dit spørgsmål hvad så med det:

såsom hvor kommer verden fra


Hvis det skulle være et eksistentielt spørgsmål, så må vi forlange at der er interaktion og participation mellem Selvet og Kosmos (umwelt og universet).

Du har jo udelukkende fokus på det sidste forhold og tømmer netop dit spørgsmål for eksistentiel relevans eller interesse, ja der er nøjagtig ikke "inter esse" i dit spørgsmål og dermed har vi engang for alle afgjort at du netop stiller spørgsmålene på en sådan måde at alt det eksistentielle er barberet væk, iøvrigt en vigtig og god metode for naturvidenskbaberne at gøre dette.

Dog ikke i epistemologien og det der ret begynder med Kant erkendelseskritik eller kritiske filosofi.

Så hvis du formår at føre samtalen over på hvad der begyndte med Hume og Kant og deres drøftelser ( eller Kants reaktion på Hume's provokerende radikale empirisme (de var dog begge enige om at aflive en ikke gyldig metafysisk tænkning)) da kan du få det med verden til at blive et erkendelsesteoretisk eksistentielt interessant spørgsmål.

Eksisterer verden kun som en ide i dit hoved Arne, vores hoveder, bevidsthed. Her kobler Einstein sig også på som ung mand, hvor han var bjergtaget af Kant og anskuelsesformerne rum og tid (eller senere, universer (flere rum) og tider (med hver deres tid)) og ting og årsag, som nogle vi påfører alt sansemateriale. Disse forhold må vi overlade til Bjørnen, som har fortalt glimrende herom på den gamle religionsdebat.

På den måde får vi Selvet aktualiseret i din forundring over verden og din undring over hvor den kommer fra.

Om noget du er anti-eksistentialistisk tænker Arne som også Kræn-p er det, begge er i dybt begravet i naturfilosofiske betragtninger hvor I gerne ville finde noget forunderligt og mirakuløst til trods for at I begge bøjer jer for og har stor respekt for naturlove og naturnødvendighederne. Du ser noget forunderligt overalt, Kræn-p der brugte frontforskning i fysik til at afgøre om virkeligheden kunne være forunderlig eller mirakuløs, er meget mere pessimistisk, hvor kræn-p dog gerne ville at moderne fysik skulle godtgøre at mennesker kunne have nogle extrasensoriske perceptioner (6. sans erfaringer) og her er han så optimist lidt. Om han kunne hjælpe Esther med hendes tidligere liv rejser og erfaringer ved jeg ikke, men de havde en god kontakt, hvorvidt kræn-p er positivt stemt overfor Esthers 6. sans erfaringer har vi aldrig hørt ham udtale sig om her på debatterne så vidt jeg er oplyst herom.



Du taler om, at "så må vi forlange, at Arne magter at påpege osv."
Hvem "vi" er, og hvad, der gi'r dig ret til at "forlange", det svæver vist lidt i det uvisse



nej dette vi er og har der aldrig været tvivl om.

Hvis vi alle kunne tillade os at bruge sproget på en privat måde, da ville det hele bryde sammen for os.

Hvis visse forældre begyndte at lære børnene at de skulle skynde sig at løbe over fodgængerfeltet når der blev rødt lys, ville der være tragisk kontant afregning ved kasse 1, ligkasse 1.

Mindre dramatisk er dine private definitioner af hvad der er eksistentielle grundspøgsmål, dog møder du modstand på en debat og begyndte du at skrive til videnskabelige eller faglige tidsskrifter ville dine indlæg ikke blive optaget og begyndte du at udgive bøger herom, ville du blive ignoreret af det gode selskab. Men der findes subkulturer hvor du kan se om du kan få din private definition anerkendt og foreløbigt har thomas visdom meldt sig som tilhænger af at følgende gælder:

Men i forhold til grundlæggende eksistentielle spørgsmål (såsom hvor kommer verden og naturlovene fra?)

Michael sagde også ja til din definition, men så pressede vi ham lidt og han begyndte at væve rundt og tale udenom, nøjagtig som du gør hele tiden Arne, og det er sørme også fordi I ikke har en god sag med sådant et udsagn.

Jeg husker godt da jeg påpegede forholdet, at jeg nu kunne havne i noget der ville trække voldsomt ud og da det var dig jeg påpegede det overfor, ville risikoen for personfnidder også være der med stor sandsynlighed. Så jeg sad lige og overvejede et par sekunder om jeg skulle påpege min forundring over hvad det var du opfattede som værende grundlæggende eksistentielle spørgsmål.

mange kærlige hilsner HansKrist.

og implicit har jeg ej heller anerkendt det som eksistentielle spørgsmål, som jeg nok ser en vendig fra mig har fået dig til triumferende at hævde.

jeg har prøvet at hjælpe dig med at fortælle dig hvilke kriterier jeg mener der skal være opfyldt dersom det kan kategoriseres som et eksistentielt spørgsmål.

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#10658 - 30/01/2011 21:51 Re: UVIDENHEDENS GUD [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Ærligt talt Hanskrist.

Det, du kommer med her, er i mine øjne en sådan gang ævl, at jeg kun har skimmet dit indlæg.

Du kan ikke ændre min måde at opleve tilværelsen på så meget som en tøddel med dine mange, for mig at se, arrogante ord.

Jeg har så nogenlunde kort og klart fortalt, hvad jeg står for - her og nu - i et enkelt og alment forståeligt sprog.

Og du bestiller ikke ret meget andet end at gøre dig til "smagsdommer" over mit sprog, hvilket interesserer mig - og nok de fleste andre her på Trosfrihed.dk - mindre end "en fis i en hornlygte".

Jeg tror ikke der er nogen, der ikke forstår, hvad jeg mener - og dermed er alt dit ævl herom jo i virkeligheden overflødigt.

Fortæl dog hellere, hvad du selv står for på en enkel og let forståelig måde.

Det kan jeg vist roligt sige, at det foreløbig ikke er lykkedes dig blinker

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (30/01/2011 21:52)
Top Svar Citer
#10659 - 30/01/2011 23:19 Re: UVIDENHEDENS GUD [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
helt fint Arne, vi skal jo slutte et sted og

jeg synes dit prut, punktum, er et udmærket sted at slutte.

for vi kommer det nok ikke nærmere, selv om det vel et og andet sted har været interessant nok at vende hvornår noget med rimelighed kan betragtes som værende eksistentielle spørgsmål.

Du tvang mig til at tænke hvilket affødte hos mig en bevidstgørelse og formulerede eksplicitte krav fra min hånd og ånd til definition af om noget er et eksistentielt spørgsmål eller ikke:

Hvis det skal være eksistentielle spørgsmål, så må vi forlange at der er interaktion og participation mellem Selvet og Kosmos (umwelt/verden eller universet).


Om dette er nok og godt nok er jeg ikke klar over, men det var ihvertfald af omstændighederne affødt selvstændig tænkning (vores debat fik mig til at tænke og reflektere og meditere over det vi var så uenige om). Selvstændig tænkning som ud jo mener jeg i den grad fattes og som du efterlyser hos mig konstant.

Måske jeg ikke er så selvstændig tænkende som dig Arne, fordi jeg er lidt mere kritisk med mine påstande. Nej sorry, nu er jeg træls, men drilles skal du, for du er sateme en drillepind selv noget så grusomt. Gad vide om du ikke selv er klar over dette, eller du har en blind plet her på hvordan du virker på dine omgivelser.

Nej jeg synes nu det var en rimelig interessant debat alt i alt, og da jeg har et kæmpe overskud behøver jeg jo ikke at hoppe på din trang til personfnidder, som jeg mener diskvalificerer dig som debattør (he he sådan kunne jeg skrive og sige tak for sidst du frække Arne dyrlæge, men det gjorde jeg ikke, gjorde jeg?).

På min den skønneste søndagsgåtur idag langs med Limfjorden i fuld solskin og stille vejr der kan du tro jeg fik tænkt over det med naturen, vores umwelt, fysiske umwelt og os selv, selvet og hvordan der konstant er interaktion og vi participerer levende på alle mulige tænkelige og utænkelige (ikke bevidste endnu) måder og at vores sundhed om noget er afhængige af miljøet, naturen. Jeg fik tænkt over mennesket som et mikrokosmisk væsen midt i makrokosmos ud fra Berdyaev.

Nå jeg vil slutte af med et citat:

Citat:
Hvordan er det da muligt at tale om Gud, når yderverdenen er videnskabens arbejdsområde? For som vi så hos Kant, udelukker videnskabens erkendelse enhver religiøs erkendelse i forbindelse med den ydre verden.
Svaret er givet med begrebet eksistens. Eksistensbegrebet er en videreudvikling af det, der hos Kant hed den "negative frihed". Denne frihedsimpuls var hos Kant en side af fornuften, den praktiske fornuft. Herrmann og Bultmann siger, at den er en side af selvet, det levende, eksisterende selv - som er levende i modsætning til den døde og mekaniske natur, de foreliggende tings verden. Det levende selv oplever sig selv som undtagelsen i verden, der stritter imod, hvis det også selv skal forklares som et produkt af årsag og virkning. Hvis det ikke er andet end et led i den uendelige række af betingelser, så er der ingen mening i noget, så havner man i nihilismen. Denne foruroligende utilfredshed hos det levende, eksisterende selv ytrer sig i at selvet bestandigt spørger efter noget, som står fast, det ubetingede, det absolutte. Det spørger efter mening, efter livets egentlige sandhed, efter sit "egentlige selv", dvs uroens ophør i opfyldelse, hvile og hjemkomst i livet. Det levende, eksisterende selv er én stor længsel efter noget, som det kan fæste fuldkommen lid til. Man kunne også sige, at dt er opfyldt af længsel efter, at der må være noget helligt, at der må være en Gud.
Men en sådan længsel kan jo udmærket være ren ønskedrøm. Det kan udmærket være, at der ikke findes nogen mening eller nogen Gud. Det kan være en tragikomisk tilfældighed, der har forbandet mennesket med denne længsel og uro, så det må henslæbe sit liv i en meningsløs, uopfyldt søgen. Det gælder nu om ikke at stikke sig blår i øjnene. Ønskedrømmene står bestandig parat med mulige svar på længselen. Det gælder om at være kritisk for ikke at komme til at leve på en livsløgn. Hellere modigt se en eventuelt tomhed i øjnene end leve på en illusion. Denne kritiske holdning arver Herrmann og Bultmann fra Kant. Deres teologi former sig som kritik af det eksisterende selvs ønskedrømme. Derfor har jeg kaldt den eksistens-kriticisme.
Ole Jensen (den store Løgstrup elev eller måske kender).


et link måske af interesse for dig Arne:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/404911:Kr...ige-virkelighed
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#10660 - 31/01/2011 00:25 Re: UVIDENHEDENS GUD [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Jeg var egentlig indstillet på at lade dig få det sidste ord her i vores dialog, men der er noget, jeg ikke synes, jeg kan undlade at reagere på.

Meget af, hvad Knud Ejler Løgstrup har skrevet, har været inspirerende, synes jeg.

Nu citerer du teologen og Løgstrup-kenderen Ole Jensen, som jeg ikke kender ret meget til, men i citatet "falder jeg over":
Citat:
Det levende selv oplever sig selv som undtagelsen i verden, der stritter imod, hvis det også selv skal forklares som et produkt af årsag og virkning. Hvis det ikke er andet end et led i den uendelige række af betingelser, så er der ingen mening i noget, så havner man i nihilismen. Denne foruroligende utilfredshed hos det levende, eksisterende selv -
Jeg er enig i, at dette syn nok kan føre til en slags fornemmelse af meningsløs nihilisme og utilfredshed, men det er netop denne utilfredshed, jeg mener kan erstattes af, ja, hvad skal jeg kalde det: Harmoni med universet.

Det er i hvert fald netop denne accept af ikke at være en undtagelse (som jeg egentlig fik foræret), som blev min kilde til lykke og kærlighed.
Jeg er godt klar over, at det bestemt ikke er eksistentialisme blinker

Og så er det egentlig ikke noget stort savn, synes jeg, at være uden "de vises sten" og at leve i stor uvidenhed (som vi jo alle gør) smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (31/01/2011 00:25)
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 4 < 1 2 3 4 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er lukket i retning mod..
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Nyheder fra Religion.dk