Hey Arne,, lige kort,, den slåfejl har jeg slet ikke opdaget til trods for jeg har læst teksten 10 gange i dag, så læser jeg det som Creativeness, selv om jeg først nu ser jeg har tastaturtrykket Cretiveness.

Hvis jeg en dag føler mig uoplagt, så finder jeg de teologiske sværest tilgængelige teologibøger jeg har på engelsk frem og efter blot 10 minutters læsning eller studier føler jeg mig markant mere energisk og veloplagt. Som om min hjerne/bevidsthed og humør elsker disse udfordringer. På samme måde som en tur i motionscenteret også altid gir mig mere energi.

Det afsnit du citerer som du synes er så svært at forstå, det synes jeg næsten er så klart udtrykt som man overhovedet kan udtrykke det. Hvordan pokker skulle jeg gøre det mere enkelt og forståeligt har jeg svært ved at se.

Men stadig kan jeg garantere dig at det er guld, men det er så op til dig selv om du ønsker disse perspektiviske lynnedslag og åbenbaringer og indblik i another world i dit liv, hvor man lige kort ser at alt kunne være meget anderledes om man turde bevæge sig ud på eventyret med Kristus som det præsenteres af Paulus, Berdyaev og HansKrist. Men hvis man ikke har haft kigget ind i den anden verden, så vil man jo ej heller søge denne verden elller virkelighed. Al min teologi bygger på intutive indbrud og åbenbaringer fra det ubevidste og jeg er efterhånden blevet så fortroligt med de begreber jeg bruger og hvad de dækker over at jeg slet ikke tænker på at andre ka have problemer med at fostå det samme som jeg selv ser og erfarer med det jeg skriver.

Jeg kan ikke komme det nærmere her i aften, men det er jo også bare et tilbud til dig, du kan læse det om du vil, og udbyttet vil være stor og du ka lade være.

Jmp eller Michael har en fantastisk læsekapacitet og forstår endda svære tekster første gang han møder dem, og jeg er sikker på at han kunne læse det megalange indlæg i et hug og så bagefter give et resume,,, og stadig er det mig en gåde at den mand ikke studerer filosofi, teologi eller religionsfilosofi, istedet for som nu hvor han er amatør dyreadfærdspsykolog ud i ænder og grise og surikater.

Eller han forsøger at fortælle os andre hvordan man har det i nuet når man ikke er begejstret, besjælet eller besat eller forelsket, men når man bare er ren vegetative opmærksomhed i nuet. Han har glemt tæerne her på det sidste, nydelsen af at vippe med dem.

Jeg er ikke så skuffet over at du ikke er fyr og flamme for alle de guldkornscitater af Berdyaev mit indlæg rummer, og redigeret af HansKrist så de giver en vis sammenhængende mening (for citater af Berdyaev kan alle finde på hans hjemmeside). Indrømmet jeg har da gjort et stykke arbejde, det er jo ikke en tekst der skriver sig selv, men jeg er ikke frustreret over at du ikke kvitterer med begejstring og glæde herfor. Det er op til dig selv, for du kan kun snyde dig selv ved ikke at ville tilegne dig det der står, for det er vildt teologisk stof, der vil kunne ændre ens psykologi og spiritualitet (viljeskraft og immunforsvar (selvopholdelseskraft), IQ og kreativitet mmm). Så sandelig et menneske lever ikke af brød alene, men også af læsestof der øger hyperkompleksiteten og spændingen i hjernen og til stadighedhed intergrere mere og mere de subcorticale områder med de neocorticale områder og de nytilkomne basal ganglier der især står for dopaminkredsløbet, vores belønningssystem. At løbe giver stærke lårmuskler, benmuskler og er godt for kredsløbet og iltoptagelsen og fordøjelsen og stofskiftet mmm, og at læse udfordrende teologiske tekster er på samme måde godt for vores åndsliv, for hjernen og at den holdes i topform. Jeg må tilstå jeg aldrig har brudt mig om det enkle, det siger mig ikke noget, jeg føler det er trivielt og jeg keder mig straks og får for få informationer for få stimulerende bit eller inspirationer, åbenbaringer, indsigter intuitioner, lynnedslag og energiudladninger, der er for lidt ecstasy i det, for lidt dopamin, hvis en tekst ikke er svært tilgængeligt. Vel også derfor jeg er så fandens glad for Paulus og nærmest ligeglad med evangelierne som jeg føler jeg forstod allerede som dreng, pointen stod klar for mange år siden, men Paulus er en større udfordring, fordi han kæder det med Gud sammen med alt, simpelthen alt, han kan se relevansen i diskursen om mennesket og Gud, strække sig til alle livets områder, psykologi, politik, samfund, etik, kreativitet, vores individualitet og talenter. Det er det der er så fantastisk med Paulus, han kæder det sammen med alt muligt der gælder for et menneskeliv og råder i et menneskeliv.

nå jeg snakker

mange kærlige hilsner HansKrist.

Hey Arne,

Måske jeg vil vende tilbage, men min tålmodighed med dig slap op for denne gang:

du skriver:

Tro nu ikke, at jeg forsøger at latterliggøre dig.
Jeg er godt klar over, at du mener dét, du skriver alvorligt, men jeg tror ikke på, at der er mange - om nogen overhovedet - der forstår dig.

jeg ved ikke hvad jeg tror i den sammenhæng (men du er jo også selv i tvivl), indimellem tænker jeg at du er dum (undskyld, men det gør jeg virkelig (eller også er du intrigant grænsende til det ondskabsfulde, skulle man forsøge at sige det lidt mere mildt, kunne man sige drillesyg og useriøs)).

Hvad skal jeg sige til en mand der siden jeg begyndte at debattere i 2003, gang på gang højlydt og med fryd har skrevet sort på hvidt at han ikke gad læse mine indlæg.

Hvorfor pludselig denne interesse???????????????

Du har sovet i timen Arne, og dem der har fulgt mig befinder sig på et højere teologisk niveau end du gør, og nu forlanger du jeg skal trække dig op på deres niveau eller klassetrin ved at give dig specialundervisning, hvor du skal ha det ind med teskeer.



Jeg er godt klar over, at du mener dét, du skriver alvorligt, men jeg tror ikke på, at der er mange - om nogen overhovedet - der forstår dig.


Nu tvinger du mig ud i noget jeg helst ville ha undgået, jeg ku jo så la være, men jeg gør det alligevel lidt:


Og dog jeg nøler, besinder mig, og tror jeg vil droppe det.

Men jeg vil nøjes med at sige, at ud fra de henvendelser jeg har fået og får privat, ved jeg at jeg blir forstået. Gymnasieklasser og skolelærer har henvendt sig og jeg har fået flere forespørgelser om hvilke bøger jeg har skrevet, fordi folk finder jeg skriver så blændende om den kristne tro for det moderne menneske, en stærk tro, uden at det går ud over vores intellektuelle integritet (heriblandt har der været en række akademiker, præster og teologer).

Hvor meget Anne og mig har kørt parløb, givet hinannden et inspirerende teologisk modspil, er en offentlig kendt hemmelighed, så her er ihvertfald en kommende teolog der om noget forstår mig og som hiver 12 taller hjem på stribe her imod afslutningen af sin teologiske uddannelse på Århus Universitet.

At disciple forstår mig er en kendt sag, men at han ikke er helt enig i alt fra min hånd, er en anden sag. Utallige gange har min personlige ven disciple som jeg har nogle gevaldige slagsmål med i teologisk forstand givet udtryk for hvor meget han påskønner mine skriverier.

For mig at se, klart en af de mest kompetente debattører nogensinde, Flemming Vang, har også gang på gang rost mig, i store flotte vendinger. En kendt sag er det at han ikke er enig med mig i min forståelse af Paulus og at han ej heller altid bryder sig lige godt om min måde at debattere på.


Engang på religionsdebatten var der en livlig debat om os debattører på stedet, hvor der faldt følgende ordveksling sted:


Ovarium skrev:
"Ingen af de ivrigt debatterende udi kristologien og eksegesen har på noget tidspunkt beskæftiget sig med troens forudsætning eller dens uafviselige påtrængenhed.
Gud som en realitet er for disse troende en selvfølge.
Gud som en realitet er for disse troende uden for debat - out of question"


Mentor svarer:

Men hvordan forholder det sig med de ivrige kristdebattører så som:

Ahl (lidt distant og observerende)

Esther (den tanteglade troende)

Flemming Vang (den urbane, velovervejede, lidt kedelige)

Hanskrist (stormvejr, drøn på, noget usammenhængende og ikke helt vellykket Paulus-fan)

Jmp (den misforståede udsagnsproducer med påståede paradokser)

PeterRubæk (den urbane, velovervejede, lidt kedelige)

Serotonin (bortset fra hjernetransmitternavnet er han en udokumenterende fundamentalist)

Simon2 (den arrige bjæffer – gad vide, om hans deltagelse er en øvelse til noget helt andet)

Visdommen (Han er altså ikke ked af det. Farisæer, det er han. Hans gentagne opfordringer til et andet og helhedskærligt liv implicerer, at han selv er nået dertil – og det er de andre hundehoveder ikke)

For disse debattører synes det meget, meget mere vigtigt at slås om forståelsesterritorier, om menneskevedtagne, diskutable holdninger, om teologiske ligegyldigheder (ganske ligegyldige for den gemene religionsforbruger), om størrelsen af eget eksegetiske areal og en hel del mere teoretisk pjank.

Hvorfor tør I ikke tage hul på det helt anderledes vigtige og helt essentielle spørgsmål:
Er der en gud?
Hvis ja! Hvad får os da til at antage dette?

Berøringsangsten over for dette spørgsmål er så enormt og implicit tilkendegivet.
Denne tilbageholdenhed tilsiger mig, at denne tilbøjelighed over for troen på en gudseksistens bunder i angst, biologisk uduelighed og forsikringsmentalitet.

Hvad er det, I troende, som får jer til at hænge i skørterne på en indbildt gud
Ovarium svarer igen:

Du er vist nok lidt naiv, mentor.
Hvis du prøver, at 'blade' tilbage i de mange indlæg, der har været på denne debat, vil du opdage, at de flittigste deltagere viger langt uden om de eksistentielt vigtige spørgsmål, som du også har stillet. De finder det meget mere selvbekræftende at lege teologer og eksegetiske tusindkunstnere.

Det er dog stadig mærkværdigt, at disse bekendere til den samme tro og den samme gud ikke helt anderledes kan enes.
Naturligvis skyldes denne diskrepans, at det hele religionskompleks i enhver henseende er menneskeværk.
Den eneste, der udskiller sig lidt fra det amatørteologiske snadrefad, er Hanskrist. Ikke at jeg er enig med ham (det er for øvrigt næppe muligt for nogen at være). Hans tankers vanvittige flugt til keyboardet er så sprælsk, at det må imponere. Det er næppe tilfredsstillende for ret mange at 'nøjes' med at iagttage disse verbale saltomortaler; men prøv med lidt tålmod og læsning af mere en et af hans indlæg; da vil du måske fatte lidt af denne vildmands ellers ret slørede ideer.

Men så kom et overraskende respons fra Oscar (kompetent akademisk trænet debattør (som Ovarium og Mentor også) der bestemt ikke bekendte sig til den kristne tro) om du husker ham.

Oscar
Det kan godt være, du har ret i den betragtning.
[Men der er det specielle ved Hanskrist, at han må ord- og meningsblomstre. Så kan du prøve, om du kan finde noget holdbart og brugeligt i hans ordspray.
Jeg har sat en månedstid af til at genlæse James Joyce: 'Ulysses, efter en genlæsning af sammes 'Portræt af kunstneren som ungt menneske' – og så får man afsky for den katolske lære (dengang).
Når jeg nævner James Joyce i forbindelse med Hanskrist, er det, fordi begges udtryksforløb i ord og associationer ikke er så forskellige.
Hvor Joyce springer rundt sammen med sine personer, springer Hanskrist rundt sammen med sine tanker i noget, der til tider er miskmask, men til tider findes der ved åbenhed over for ordvulkanen et interessant syn.
Men sådan helt ligetil, det er han sgu ikke.

Disse citater viser at selv intelligente mennesker der ikke deler min stærke kristne tro overhovedet, magter at lade sig inspirere af mig. Så ud over teologer og kristne debattører jeg ved der forstår mig, findes der altså også en anden gruppe der gør.



Men det er korrekt jeg skriver ikke for Esther og nok ej heller for dig Arne (at popularisere teologien og den kristne tro ville være synd. Gør stor kunst populær, nej man gør ikke stor kunst populær (mit mål er at tale til den dannede/kultiverede og ham/hende med en vis akademisk træning)). Og du har jo også i mange år flot og med stor selvbehag skrevet at du ikke gad læse mig. At du nu står lidt muttes alene tilbage på perronen og er desorienteret fordi det HansiKristi -lige teologiske tog er kørt, synes jeg er lidt selvforskyldt. Og havde du bare indimellem gennem årene læst et par af mine indlæg, da ville du ikke blive ved og ved med at stille disse tåbelige spørgsmål som du stiller. Og det du spør om står højt og tydeligt i mit det lange indlæg som du ikke orkede at læse 03/01/2011 14:03.

Føler faktisk ikke det er dig jeg skal prioritere at bruge mere pædagogisk krudt på nu, og hvis du ikke magter at læse mit indlæg 03/01/2011 14:03, hvor du endnu gang får alt serveret på et sølvfad, så vil jeg ikke være din vejleder.

Og iøvrigt gir din omformulering ingen ny mening overhovedet.

Hvad dette at være i Kristus betyder kan du finde 54 gange nævnt eksplicit hos Paulus og over 100 gange når du tæller retfærdiggørelsen af tro med, som er en omskrivning der dækker over det det samme.

Hvis du er seriøs så er dine lektier:

1):

læs de Paulinske breve om dette at være i Kristus og streg under med textmarker hver gang du møder det og mediter over det du læser.

2):

bliv ved med at arbejde dig igennem mit indlæg 03/01/2011 14:03 til du kan læse den i et hug og sidde tilbage med en sammenhængende forståelse.


Hvor ville jeg gerne forstå Alain Badiou's og Barth's tanker om Kristusbegivenheden, men for helvede Arne, det er sgu da ikke ngoet der kommer af sig selv, jeg må da slide og slæbe i det, studere hårdt gennem måneder ja år for at kunne trænge mig frem dertil. Ikke dermed sagt at Kristus ikke virker mægtig i mig i en sådan periode, således at min kristne tro skulle være afhængig af om det lykkedes mig at forstå Badiou eller Barth.


Kun 2 kristne tænkere har jeg kunnet tilegne mig med en forbavsende lethed, og det Paulus og Berdyaev. Dernæst Barth (Bonhoeffer, Tillich) forbavsende let også, men dog måtte jeg her arbejde en del mere med stoffet. Og så Badiou og Zizek, de er en smule sværere tilgængelige, men Badiou er dog uden tvivl den mand jeg måske ligner mest når alt kommer til alt (jeg finder nogle mærkværdige ligheder mellem Paulus, Berdyaev og Badiou og mig selv, som måske har været der siden barnsben, jeg tror det er noget medfødt, eller en hyperkompleksitet (en ekstrem lateralisering blandt andet) i hjernen der udvikler sig i en ret ung alder). Så det kan godt være vi som mennesketyper og da især mht den åndelige/intellektuelle karakterudformning, står langt fra hinanden, og at vi så aldrig ville kun forstå hinanden.

At vi ikke deler hinandens synspunkter omkring naturen, mennesket og naturen, eller mennesket i naturen ved vi jo begge to. At vi ej heller har den samme Gudsforståelse er jo også kommet frem. Og at din tilgang til den kristne tro (om du overhovedet har nogen specifik kristen tro) er bestemt ikke min, når du til stadighed trods hvad jeg har skrevet bliver ved og ved at spørge om hvad der menes med at være i Kristus og hvad vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur dækker over. Har du overhovedet læst Paulus for nyligt eller nogensinde?????

Iøvrigt beskriver han flere gange din ikon-erfaring så fremragende at man må nive sig selv i armen over hvor præcist dette kan udtrykkes.

mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

ude i vestjylland hvor jeg kommer fra, der vil du blive kendt som en mand der konstant vil æres. Du vil æres med folk evigt og altid. Og det er jo også det der er sket.

Jeg skændes derimod helt åbenlyst for enhver og debatterer hårdt og kontant med folk. Men Arne i os vestjyders øjne, vil du æres med folk hele tiden.

Heroverfor vil jeg drøfter synspunkter der divergerer og hvem af os der har ret.

Jeg har sagt det før, du har luner og du har svært ved at styre din anima som er meget lunefuld, også for dig selv. Ikke at du er lun, en lun type, men du har luner der løber af med dig konstant i forhold til andre mennesker.


Hvordan kan en mand der offentligt har sagt gang på gang med fryd i stemmen, blækket næsten ikke tør af fryd, at du ikke gad læse mine indlæg. Og nu nærmest aftvinger du mig pludselig en redegørelse fra A - Z om min kristne tro, der er ret så avanceret og udviklet. Jeg forstår det ikke????

Kan du ikke godt selv se du har sovet i timen. Hvad vil du gøre med en elev der absolut vil gå op til eksamen men har sovet i timerne gennem flere år???? Ville du ikke kræve af denne elev at dersom han havde disse ambitioner, da måtte han igang med at studere stoffet, pensum. Det kan nu engang ikke være min skyld at du ikke forstår mig, når du bare kunne ha fulgt med i mine utallige debatter gennem årene, hvor selv ateisterne der slet ikke deler min tro endda begynder at forstå min tro og hvad den dærkker over, og indimellem finder et interessant syn der her er værd at være beskæftiget med.