annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3862158
Et andet syn 1148421
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 899251
Jesu ord 801109
Spirituel omsorg 761732
Galleri
Glædelig Jul og et Godt Nytår
Hvem er online?
2 registrerede Simon, Arne Thomsen 10 gæster og 101 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#10436 - 16/11/2010 13:58 Jeg fik et spørgsmål på facebook.
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1593
Sted: Nørresundby
Hey venner og småtbegavede særlinger smiler

Jeg fik et spørgsmål fra en af mine venner på facebook, hans bror er direktør i udlændingeservice, omkring tro. Jeg tror han undrer sig over at jeg er hard core kristen og gerne ville have mig til at uddybe hvad jeg forstår ved min tro. Jeg svarede ham som følger:

Hej Jacob, som svar på; “skal man tro eller ikke tro”, kommer her kort hvad de mest moderne fortolkere af Paulus og Nye Testamente siger (blandt andet mig selv smiler ):

Nej man skal ikke tro, tro betyder ikke at tro noget (1)* som vi tænker eller forestiller os det i dag. Troen betyder ikke at der er noget at tro på. Troslivet dækker over ikke at være af verden og udelukkende tilhører verden ( men nok i verden), tro dækker over ikke at tilpasse sig verden, ikke at være slave af nødvendigheden og vanens magt, men dette at være en i åndelig/spirituel forstand fri og kreativ skabning hvor næstekærligheden står over alt andet (kernen i den kristne paulinske spiritualitet). Mennesket er ikke en del af noget, af verden, naturen eller kosmos, men kosmos er fx i stedet en del af mennesket (mennesket er ikke natur, men har natur). Synd er tilpasning og middelmådighed og dette at være bestemt af loven (fx den politiske dagsorden) og naturens nødvendighed og tvang (misbrug fx: alkohol, stoffer, piller, psykofarmaka og mad mmm), hvorimod Guds Riget er uafhængigheden heraf, nemlig den spirituelle (åndelige) kreative frihed eller intelligens, hvor mennesket er frisat (ubetinget, autonom og numinous) en i sidste ende uafhængig og fri skabning i forhold til naturen og verdens politiske eller religiøse gang, hvor menneskerettighederne gang på gang krænkes. I verden har næstekærligheden (og menneskerettighederne) yderst svære vilkår, men kravet i kristendommen er at mennesket i Kristus, er fri af disse verdensforhold og er forpligtiget på i denne sin frihed og ånd (kreative intelligens) fra Gud over verden, straks sammen med menigheden, straks som Kirke (altså i Kristus) at ændre på disse umenneskelige forhold. At være i Kristus betyder at mennesket står over verden, over naturen, over nødvendighed, over vanen og tilpasning, middelmådighed og ligedannelse verden, loven fx (ikke dermed sagt at man skal bryde loven, men af alt magt forsøge at ændre den), fordi dette at være i Kristus betyder friheden og ånden fra Gud, hvor vi er forpligtigede på næstekærligheden, som vi netop kan opfylde fordi vi ikke er en del af verden og loven, den politiske orden. Som kristen er det fx soleklart hvad man skal mene om VK og DF’s pointsystem, man er ud fra NT, ud fra Paulus tvunget til at arbejde imod alt det man kan, dog uden vold. Arbejder man ikke af alt magt på som menighed (altså som i Kristus værende) imod denne lov, da er man ifølge NT og Paulus ikke i nærheden af at være kristen, at være Kirke, at være i Kristus. At kristendemokraterne og VK’s kernevælgere aldrig har været i nærheden af at være kristen i Paulinsk og NT forstand har i mange år været grotesk tydeligt, en ren parodi på NT og Paulinsk kristendom er det. De fleste Frikirker i Danmark, der er et bibelfundamentalistisk (republikansk) USA fænomen er også i strid med Paulus og NT, det nye testamentes skrifter. Troen betyder Kristus selv, at være i Kristus, som igen betyder at have friheden og ånden fra Gud til at være fri af verden og naturen, loven og nødvendigheden, tilpasning og dorskhed (vanens magt) og middelmådighed. Er man Kirke, dvs man er i Kristus, da er man qua Gud, fri og uafhængig af verden og forpligtiget på næstekærligheden, af alle kræfter at rejse sig op over loven og verdens gang så vidt forholdene her strider imod evangeliets menneskesyn.

Det siger sig selv at de såkaldte kristne er helt rundt på gulvet over den sidste nye moderne Paulus forskning. Frikirkerne i DK og de satte kristne i Dk der stort set alle er af småborgerlig u-Kristi-lig observans er rystede og de trues af ateisterne på den ene side og nu trues de og revses de på den anden side af Paulus selv, som den katolske kirke blev udsat for det under reformationen.


(1)*:

Tro (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet) er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Martin Luther.


Der findes ingen formelle definitioner af tro, ingen formel for en definition af tro.

Derfor er de 3 trosbekendelser der hagler ned over os i Kirken også et problem, så længe de opfattes som dem (det) man tror på. Ikke dermed sagt at disse trosbekendelser og dogmer, er meningsløse, men at begynde med dem vil svare til at man i første klasse i skolen i matematik præsenterer eleverne for de matematiske fysiske ligninger i forbindelse med relativitetsteorien og kvantefysikken. I første omgang bør man glemme alt om disse trosbekendelser som skulle værende nøjagtig det man tror på som kristen (i så fald ville man også blive firkantet i hovedet).



Nogle mennesker kender ikke Kristus, altså friheden og ånden (intelligensen og kreativiteten) fra Gud (de er slaver under kejseren eller naturen, sindet). Disse mennesker er ikke frie af sig selv (frigjorte og kreative og intelligente) de magter ikke at blive sig selv fri, løse af sig selv, og de underkaster sig verden og det der er i verden i en form for fetish dyrkelse/tilbedelse (man ser her at psykoanalysens metode også arbejde med den samme frihed, eller emancipation).

Man is a slave because freedom is difficult, whereas slavery is easy. Nicolas Berdyaev.

Bibelfundamentalisme (ortodoks lutherdom fx og Frikirkerne her i dag i DK, der er et moderne fænomen fra republikanske USA) er slaveri og tegn på at mennesket ikke kender Kristus; friheden og ånden fra Gud, hvorfor de omsætter og forråder Kristus (ånden og friheden fra Gud) til bibelkonkordantisk mentalitet, bogstavelig bibellæsning, og de tilpasser sig den politiske verdens gang og opfatter Gud som almægtig herskende. Paulus siger at disse mennesker har underkastet sig dødens lov og ikke kender friheden (og ånden) livets ånds love i Kristus, Guds kærlighed Kristus. Hvis Gud er almægtig (som især bibelfundamentlisterne tror), eksiterer mennesket ikke (der foregår intet drama mellem Gud og mennesket, fx syndefaldet (ond frihed, ondskab i verden)), det vil igen sige at Kristus ikke eksisterer (Guds kærlighed Kristus ikke eksisterer). Men nu blir det meget svært og jeg vælger at stoppe. Vil dog lige sige at dersom Bertrand Russell havde kendt den moderne Paulus forskning (Alain Badiou, Zizek og Agamben mfl), han ville nok have stillet sig lidt anderledes.

For at forstå kristendommens tale eller diskurs om mennesket (subjektmetafysik) er Nicolas Berdyaev nok den vigtigste enkeltforfatter eller åndelige vejleder man overhovedet kan finde.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#10438 - 16/11/2010 20:14 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4946
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Jeg er faktisk seriøst interesseret i, hvad det egentlig er, du står for/bekender dig til/tror på - eller hvordan du nu vil udtrykke det.

Så, som en "småtbegavet særling", der sikkert, set med dine øjne, er "fattig i ånden" (Jeg glæder mig over, at jeg ikke ser med dine øjne, og jeg tror ikke på, at den slags er noget du har lært af din Kristus eller de mange fine forfattere, du hævder at have læst, men sjældent fortæller ret meget om), så har jeg nærlæst, hvad du har skrevet i din indledning til denne tråd.

Jeg hæfter mig ved disse af dine ord:
Citat:
Troen betyder Kristus selv, at være i Kristus, som igen betyder at have friheden og ånden fra Gud til at være fri af verden og naturen, loven og nødvendigheden, tilpasning og dorskhed (vanens magt) og middelmådighed. Er man Kirke, dvs man er i Kristus, da er man qua Gud, fri og uafhængig af verden og forpligtiget på næstekærligheden, af alle kræfter at rejse sig op over loven og verdens gang så vidt forholdene her strider imod evangeliets menneskesyn.
og så spø'r jeg:
Hvordan er du kommet afsted med, "at være i Kristus"?

Er det noget, der skal sammenlignes med beretningen om, da Paulus mødte Kristus på vejen til Damaskus?

Eller er det noget, du har læst dig til?

Er det noget, der er åbent for alle, eller er det forbeholdt dem, der kan være "en i åndelig/spirituel forstand fri og kreativ skabning" - og dem, der er nået dertil, hvordan er det gået til?

Umiddelbart får jeg det indtryk, at det er en elitær form for kristendom forbeholdt de få.

At du tillige gør kosmos til en del af mennesket og ikke mennesket til en del af kosmos, det oplever jeg som fuldstændig uantageligt - og som en hån mod skaberværket (hvis det er skabt).

Men som sagt, hvis ovenstående er nogenlunde rigtigt opfattet, og det er jo i så fald din gode ret, hvordan er du så nået til denne opfattelse af dig selv - og verden?

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (16/11/2010 20:15)
Top Svar Citer
#10440 - 17/11/2010 12:44 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1593
Sted: Nørresundby
og så spø'r jeg:
Hvordan er du kommet afsted med, "at være i Kristus"?


skriver Arne.


Tro (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet) er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Martin Luther.



Er troens dimension, åbenbaringens dimension. Det er numinouse forhold der på en uimodståelig måde vil gøre sig gældende i vores liv. Diskontinuerte begivenheder uden årsager som man slutter op omkring (menneskets historiskhed), altså friheden der er skør og ubestemt. Det er katastrofale og skelsættende ændringer, kriser og begivenheder i vores liv. Alle ens værdier ændres og selvforholdet ændres radikalt. Primært er det et brud, et voldsom brud, altså noget diskontinuert, som friheden (ånden) altid er uden årsager, ellers er det ikke frihed men nødvendighed, natur og naturlighed. Altså frihed (indeterminisme) og skabelse (skaberånden) er primær væren, det der er. Kristusparticipationen (eksistensen i Kristus) der overgår vores essens og væren (natur), der må lade sig forklare og forherlige af Kristus.

Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/HansKrist).

Citat:
Through Christ we have our part in the Second Hypostasis, in the divine mystery which transpires within the inmost depths of the Holy Trinity.
The spiritual man enjoys freedom because he belongs to the generation of the Son. In Him is revealed the source of human freedom which comes from Christ.

In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of His other-self, that is to say, of man; for the Second Hypostasis of the Holy Trinity is Man in the absolute sense, and His revelation means the appearance of a new spiritual and eternal man.

Christianity is the religion of the divine Trinity and God-humanity. It pre-supposes faith in man as well as in God, for humanity is a part of God-humanity. An "inhuman" God could not be the God of Christianity. Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity The second Face of Divinity is manifested as the human face, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Berdyaev.

http://www.chebucto.ns.ca/Philosophy/Sui-Generis/Berdyaev/



Om Damaskusbegivenheden i mit liv (Møgeltøndergade Kbh) Kristusparticipationens virkelighed, Kristusvirkeligheden, mit liv med Kristus:

Jeg er i Kristus en ny skabning: jeg og Gud! - der er den person, jeg er, netop fordi Gud trænger ind i mit liv og dermed åbner mig og spalter mig (det mig, der ellers ville være mit selv, hvis jeg altså ikke var person i Kristus) til at være, hvad jeg endnu ikke er, men til stadighed bliver i Kristus. Det der ER (essensen og væren) mister betydning og vægt, overfor det der hele tiden bliver til (eksistens og tilblivelse (skabelse) karakter og personlighedsdannelsen ud fra ånden/friheden) som ikke er set før. Således kunne man sige at Gud er det der bliver ud af os og Kristus sammen. Derfor er kristendom ligeglad med det der ER (Natur), fordi den kristne Gud kalder på det der ikke er til så det bliver til (i Kristus: det er den Skabende Gud vi ligner og ikke skabningen i naturen (i synd og nødvendighed) uden Skaberen).

”Vores genopstandne Herre og Frelser, Kristus, der kommer ved sin Ånd, Helligånden, med Ordet, og kommunikere sig selv, meddeler sig selv, så at ”ikke vi lever noget Kristenliv (gerningsretfærdigt fromt religiøst liv (kristen livsførsel)), men Kristus selv lever i os; og er vores liv, nye liv og virkelighed med Gud”. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, siger Paulus.

Alt formår jeg i Kristus der giver mig kraft; og ikke jeg lever længere men Kristus lever i mig. I Kristus vi er nye skabninger, med åndens nye liv, der sejrer i en lang række forhold. Kristus skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. I Kristus har vi friheden og ånden (intelligensen og kreativiteten) fra Gud/Selvet.



Guds Ordet Kristus selv (altså Gud (Ånden selv) der kommer til os i en samtale/kommunikation som menneske (inkarnationen), som Kristus, der er en Guds fødsel i vores liv, menneskets liv, der i en efterfølgelse fordrer af os at vi også lader os føde i Gud (Helliggørelsen (Kristus der vinder skikkelse i os og os der iklæder os Kristus), at mennesket i en fri kreativ spirituel efterfølgelse reagerer og svarer på Guds kald, stemme (samvittighedens indre stemme) og lader sig føde i Gud, som Guds fødsel i menneskets liv (inkarnationen) der er den primære skelsættende begivenhed og som kaldes/benævnes Kristus (det sidste forhold er vigtig, at det i kristendommen er Gud der kommer til os, som begivenheden Kristus, Kristusbegivenheden (Damaskusbegivenheden), åbenbaringen der fortæller Jesus er Kristus, Peter’s bekendelse fx (Gud der åbenbarer sig for os i og ved og med Jesus af Nazareths liv og skæbne ikke mindst, altså død og opstandelse hos Paulus)) som de i en omvendelse pludselig vælger at følge/forfølge resten af deres liv. Mere end en dybere selvforståelse og mening er det et pludselig indbrud med uimodståelig voldsom kraft der byder sig til og perspektiverer og lægger afstand til ens tidligere liv under tilpasning naturen og verden, altså i synd. En ny intelligens (åndens nye liv), En ny indre kreativ dynamik og vilje, karakterstyrke, der pludselig gør sig gældende i ens liv og som kan blive til helliggørelsens personlighedsdannelse eftersom Kristus vinder skikkelse i os, eftersom vi får os iklædt Kristus. Hos Paulus beskrives det som en ny Frihed og en ny virkelighed der pludselig (via den “uforsåelige” Kristusbegivenhed) uimodståeligt byder sig til og bryder igennem til mennesket, hvor vores intelligens og virkekraft og livsmod, mangedobles. Kristusbegivenheden eller Kristus der er opstanden, lever for os i kraft af Gud, taler Paulus om. Og det er ikke noget man tror på, det er en ny virkelighed der pludselig gør sig gældende, man kunne også sige det er en ny dimension ved virkeligheden, vi pludselig er blevet bekendt med eller har fået andel i som før var skjult for os, ukendt for os eller os ubevidst.


Er det noget, der er åbent for alle, eller er det forbeholdt dem, der kan være "en i åndelig/spirituel forstand fri og kreativ skabning" - og dem, der er nået dertil, hvordan er det gået til?

Om Gud det vil (tænk på Peters bekendelse hvad Jesus her siger), det tilhører som sagt åbenbaringsdimensionen, og vi kan ikke selv forgøgle det eller fremmane det (forføje og disponere derover), måske vi kan disponere os til at være vågne og parate (Paulus og Heidegger og Tillich), oparbejde en receptiv openminded indstilling, stemme os selv positivt for åbenbaringsdimensionen, frem for at være stivsindede, snæversynede og fastlåste i vores selvforståelse og virkelighedsforståelse.


At du tillige gør kosmos til en del af mennesket og ikke mennesket til en del af kosmos, det oplever jeg som fuldstændig uantageligt - og som en hån mod skaberværket (hvis det er skabt).


At gøre mennesket til kun en del af skaberværket er syndefaldet og en hån imod Skaberen, i hvis billede vi er skabte, det er en hån imod Kristus, vores Kristusparticipation hvor vi ikke er en del af kosmos, men kosmos en del af os, da Kristus står over kosmos. Selv biologer (i deres tale om naturen i hovedet (og ikke kun hovedet i naturen (i kosmos el umwelt)) og autopoiesis fx) kan finde på at påpege de samme forhold, at mennesket ikke er kun en del af naturen og kosmos, men at kosmos og naturen er en del af os og gennem evolutionen blevet indlejret i os (mikrokosmos kan vi også tale om, mennesket er et i sig selv et autonomt (i Kristus) kosmisk væsen og altså ikke blot en sølle del, determineret og bestemt del (stykke kulstof aggregat i universet) af makrokosmos).

Mennesket er kun et siv, det svageste i naturen, men det er et siv der tænker... thi det ved, at det dør, og kender den magt, universet har over det, medens universet selv intet ved herom. Blaise Pascal.

Derfor takket være ordet, sproget, altså tanken, står mennesket over naturen og er ikke kun natur, men altså en fri (tænkende) historisk skabning. Mennesket har natur men er ikke natur, fordi friheden (ånden (tænkningen)) har vi også. Dette forhold er meget vigtig at forstå, fordi mennesket dermed ikke kan reduceres, hvilket især indenfor den medicinske videnskab burde respekteres. Menneskets suveræne 1. personperspektiv og eksistentialistiske frihed til at udforme dets egen skæbne, karakter og personlighed, og dermed også biologi.

mange kærlige hilsner HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#10441 - 18/11/2010 12:52 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4946
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Jeg har som sædvanligt svært ved at finde hoved og hale i, hvad du skriver, men forstår dog, at du er tilhænger af ukraineren Nikolai Berdyaevs idé om det guddommeliggjorte frie herremenneske for godt 100 år siden (I bruger vist ikke ordet "guddommeliggjort", men det er vist ikke til at komme uden om, at det er dét, der er meningen; og heller ikke bruger I ordet "herremenneske", men det skinner jo klart igennem: Mennesket over naturen - verden).

Formelt var Berdyaev ortodoks kristen, og så kan man jo undre sig over, hvordan han har forholdt sig til den ortodokse kristendoms store renæssance i 1300-tallet: Hesykasme (ro, stilhed) og theosis (guddommeliggørele)
http://www.silentmoments.com/Extras/jesusbonnena.html

Her er der jo tale om en helt anderledes ydmyg holdning.

Det nærmeste hesykasmen kommer herremenneske-mentaliteten er ordene fra Nikolaos Kabasilas om at munke og nonner søger at leve englenes liv, mens lægmanden søger at blive det fuldkomne menneske.

Dette "fuldkomne menneske" indebærer imidlertid ikke - er jeg ret så sikker på - den menneske-centrerede holdning ("antropocentrisk"), som Berdyaev og du er fortaler for i det link, du henviste til.

Men der er jo forskel på, hvad vi hver især "falder for".
Her ser jeg Nikolai Berdyaev og dig som "guddommeliggjorte herremennesker" - og hesykasmens Gregor af Palamas (og mig) som "verdens ydmyge elskere" smiler

For øvrigt forlyder det, at alt biologisk liv på denne klode vil brænde op om få hundrede milioner år (når der begynder at knibe med brint i solens brint-til-helium atomkraft).
Det må du og Berdyaev da se at få gjort noget ved.
Det kan da ikke være rigtigt, at "naturen, det billige skidt" skal tage herredømmet over os mennesker - og alt andet levende? blinker

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (18/11/2010 12:52)
Top Svar Citer
#10442 - 18/11/2010 13:42 Re: Jeg fik et spørgsmål på facebook. [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1593
Sted: Nørresundby
Jeg har som sædvanligt svært ved at finde hoved og hale i, hvad du skriver

Ja Arne det må man sige er selverkendelse der vil noget, og jeg tror du bør lade det bliver derved og ikke forsøger at forstå mig. At du ikke kan finde hoved og hale i det jeg skriver ses tydeligt:

ukraineren Nikolai Berdyaevs idé om det guddommeliggjorte frie herremenneske

Du er tydeligvis mest interesseret i det du selv står for, hvorfor din intellektuelle eller åndelige energi ikke rækker til det du gav det udseende af, at du var interesseret i at forstå min position.

Det virker også absurd hvorfor denne interesse pludselig skulle opstå da det er mange år siden du højlydt gav udtryk for at du ikke gad læse mine indlæg, hvilket dine spørgsmål også vidner om, at du ikke har fulgt med i timen, de sidste mange års debat. Selv mange af mine værste kritikere der er ateister i observans har mere styr på hvad jeg står for end du har formået det.

Ja han er bestemt ikke tilhænger af ro og stilhed (det kreative dionysiske dominerer manden) og guddommeliggørelsen stiller han sig også sikkert kritisk op overfor, fortrolig som han er med vesteuropæiske filosofi og vest kirkens teologi, og at han skulle være tilhænger af det guddommeliggjorte herremenneske som du taler om, er nok den største fejltolkning af manden til dato jeg har mødt. Har jeg virkelig været skyld deri, eller skyldes det at du ikke kan finde hoved og hale i det jeg skriver, jeg tror mest det sidste.

At mennesket nærmest skal ærefrygtindgydende tilbede og underordne sig naturen, det skabte og den skabte natur, findes der intet belæg for i kristendommen, ej heller hidrørende den ortodokse østkirkes teologi, den må du længere ud på landet med, det er vist noget du selv har fundet på, at glemme og tilsidesætte menneskets historiskhed og spiritualitet (menneskets eskatologiske historiske liv med Gud), som om mennesket i tiden skulle være uden Skaber og skaberkraft, det billede mennesket dog er skabt i, ifølge også den kristne teologi.

mvh Hanskrist.

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
19/08/2019 16:00
Lyser på vej
af Simon
19/08/2019 15:36
Mellemrummet
af RoseMarie
18/08/2019 17:17
OPLYSTHED
af Gerth
16/08/2019 19:21
DYBETS DIMENSION
af Hanskrist
13/08/2019 14:55
Nyheder fra DR
Hovedrengøring to timer om året: Karen..
19/08/2019 15:45
Tænkte stort og tog kæmpeskridt: Disse..
19/08/2019 15:30
Brand ude af kontrol på Gran Canaria: 8..
19/08/2019 15:21
Sigtet for trafikdrab på betjent: Nu er..
19/08/2019 15:07
Quinoa fra Lolland-Falster lader vente p..
19/08/2019 14:48
Nyheder fra Religion.dk
Quiz: Har du styr på film med religiøs..
19/08/2019 13:52
Muslim: Kære præster og politikere, un..
16/08/2019 07:00
Mystikeren er både hyldet og hadet af v..
14/08/2019 14:18
Vu Lan festivalen er en vietnamesisk fej..
14/08/2019 09:45
Muslim: Kun i fællesskab kan vi definer..
13/08/2019 13:45