Kære Arne

For lige at samle op på vores debat her er jeg enig i, at åbenbaringselementerne er en trossag; lige så stilistiske som de kan være, handler de om det dybeste forhold mellem Gud og menneskene.

Det er så én indgangsvinkel til denne problematik, en tilgang hvor religionerne i og for sig sidestilles. Men islam er jo for de mange muslimer rundt om i verden ikke bare en religion, hvor man siger; det tror jeg på, det tror jeg ikke på. Islam er - for mig at se - både kultur og ideologi; en levemåde og en forventning om et samfund, der lever op til Allahs Ord i Koranen. Her findet vi f.eks. et kvindesyn; hun er ærefuld osv., og derfor føles det for mange muslimske kvinder som det rette valg at bære tørklæde for netop at beskytte sin ynde. Men hvorfor skal et skrift definere, hvordan hun skal betragte sig selv, og hvordan mændene skal betragte hende? Det er et uligeværdigt kønsrollemønster ud over alle grænser. Og sådan tror jeg, at vi kan finde eksempler på, at Koranen er mere end en trossag


Mvh
Anne

Hej Anne.

Jeg glæder mig over vores enighed angående, hvad du benævner som "åbenbaringselementerne".

Og jeg kan da også følge dig i, at Kristendommen "gi'r kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er" - mens Islam "gi'r det hele til Gud, som også er kejseren" - eller m.a.o. at Islam er en lovreligion, hvad Kristendommen jo ikke er (men alene gi'r de overordnede retningslinier) - hvis du ellers kan acceptere en sådan formulering ;)

Islam følger jo traditionen, som vi kendet fra GT, med rækken af profeter, hvor de regner Jesus og Muhammed som de to sidste, mens Kristendommen jo ser Jesus, som Gud selv, den anden person i Den Hellige Treenighed.

Det hævdes, så vidt jeg ved, at Muhammed var analfabet og dikterede sine ord til en skriver - endnu et element af usikkerhed, hvad Koranens ufejlbarlighed angår - men det hævdes også, at Muhammeds "budskab" ændrede meget på den tids eksisterende samfundsforhold (bl.a. bedre forhold for kvinder, slaver og dyr samt ophør af stammekrige).

(Om Jesus også var analfabet, ved vi vist ikke. Vi har jo kun hans ord på skrift via, hvad andre har hørt - og at han brugte Davids salme nr. 22 på korset siger jo ikke, at han kunne læse)

Imidlertid "fanges" Islam - som jeg ser det - af sine detaljerede anvisninger, fordi de anses at være af guddommelig herkomst, og derfor nødvendigvis må være uforanderlige - og dermed kommer ud af trit med verdens ændrede tilstand.

Dertil kommer jo så - som i alle religioner - magtbegæret og pengebegæret, der fordærver den oprindelige kvalitet.

Om det vil lykkes nutidens muslimer at vriste sig fri af fastlåstheden, må tiden jo vise.
Islam har jo ikke haft så mange år til det, som Kristendommen har haft.

Og havde de kristne ikke kunnet frigøre sig, ville der jo - med Paulus in mente - næppe være mulighed for kvindelige præster - hvad jo stadig ikke er muligt hverken i de romersk katolske eller ortodokse menigheder - altså blandt meget langt over halvdelen af alle kristne.

Sammenfattende er min holdning til Islam og muslimer anerkendende overfor denne religions oprindelige kvaliteter - forhåbningsfuld overfor renæssancemulighederne - og "hårdt mod hårdt" overfor fanatisk islamistisk terror og forsøg på dominans.

M.v.h. Arne.

Jamen min pointe - ikke fordi jeg som sådan er uenig i det, du skriver, men vi accentuerer ikke det samme - er netop, at så længe en muslim fastholder Koranens ord, som noget autoritativt, der skal overholdes og efterleves (fordi det er Guds ord), så bliver det hulens svært at frigøre kvinderne fra det kvindesyn, der i sidste ende er fastlåsende og som begrundes ud fra Koranen. Sådan en fastlåsning handler jo netop om skriftsynet, og det gælder både muslimer og kristne, i den grad katolikker og jehovas vidner. Her er det, at vi skal blande os: Hvor langt må man gå i religionens navn? Et godt eksempel herpå er, at skændslerne mod børnene indenfor Faderhuset er blevet offentliggjort, deslige er en gyselig sekt i Amerika for nylig blevet afsløret, hvor børn bliver gift med voksne mænd og iklædes noget underligt kustume. Spørgsmålet er så, hvor fredelig islam i sit udgangspunkt er. Det er der delte meninger om.

Hvad angår magtbegær og pengebegær er jeg uenig i, at det alene skal pålægges religionerne, idet det har noget med os mennesker at gøre.

Læs for i øvrigt Richard Riis' udmærkede svar i denne tråd, om en muslim må gifte sig med en ikke-muslim.


Mvh
Anne

Hej Anne.

Min fornemmelser er, at vi i det store og hele er ret enige, men der er dog alligevel et par "vinkler", der frister mig.

Richardt Riis - ærke-lutheraneren - optræder ikke i denne tråd, men derimod i den gamle debat, hvor han jo - efter min mening - scorer point - i en situation, hvor han har alt at vinde - og intet at tabe - netop p.g.a. Islams træghed.

Jeg kan kun give dig ret i, at magtbegær og pengebegær også forekommer mange andre steder end i de etablerede religioner - men altså - desværre - også dér.

Om Islam var fredelig i sit udgangspunkt (som du tvivler på), ved jeg ikke.
Eksisterede begrebet fredelighed overhovedet på det tidspunkt - i den kultur, som vel var præget af velstand hos den herskende klasse - modsat den jødiske situation omkring vort år 0 - undertrykt af det romerske kejserrige?

At mænd dominerede kvinder og børn (som der jo nok var flere af, end der kunne bødfødes) skyldtes vel især, at muskelkraft var afgørende for overlevelse i karavanevejenes Mekka på Muhammeds tid.

En anden situation - hvis beretningen er sand - var jo, da kvinderne fandt ud af at putte frø i jorden, hvor den var frugtbar - agerbrug - hvorfor de stærke mænd, der var jægere og fiskere, blev de små - og der kom kvindelig arvefølge og kvindelige guder i mellemøsten (Astarte o.a. - ofringen af førstegrøden - inclusive de førstefødte - som de omstrejfende jødiske nomader gik imod - Abraham og Isak på bjerget).

I dag er muskelkraft ikke længere afgørende, hvorfor kvindelige kvaliteter ikke længere automatisk er underordnede, men samfundenes tilpasning hertil er langsom og træg.

Du stejler over Koranens guddomsord, men du stejler ikke over tømrersønnen, som kristne hævder er Gud.

For mig er det indlysende, at Koranen er behæftet med menneskelige fejl - lige som jeg tror, det gælder overleveringerne om Jesus.

Men det hindrer ikke min respekt for, at begge de to oprindelige åbenbaringer kan være guddommelige.

Tænk, hvis vi kunne nøjes med at holde os til dét!

M.v.h. Arne.