Michael: men vi kan aldrig forholde os til en eventuiel Gud hvis vi ikke forstår os selv. Det menneske der forstår sig selv har aflagt alle illusioner og er i stedet åben overfor alting.
Michael: Denne åbenhed varer evigt, for man får aldrig noget svar. :
ole bjørn: Og jeg tror, at menneskene en dag i fremtiden vil blive lige så kloge som dyrene, og lære at klare sig uden guder.
Michael: Denne åbenhed er det levende og begrebet Gud mister al betydning overfor det som virkelig er. Det levende.
Michael: Selvom mennesket ikke har nogen Gud, vil vi dog stadig ønske at det havde kærlighed.
ole bjørn: Ønsketænkning har den sørgelige vane ikke at blive opfyldt.
Michael: Så lad mig omformulere: Lad os skabe et samfund som ikke ødelægger menneskets sande elskværdige natur til at gøre det til en egosistisk misforståelse. Eller lad os grave hvert enkelt mennskes naturlige elskværdighed ud fra det dyb, det er begravet i.
Michael: Mod er mod til at være spontan. Sig selv uanset hvad andre siger.
Michael: Gud er ikke antropomorf. Gud er kærlighed og derfor bør du spørge dig selv om det du gør er gjort i kærlighed og forståelse eller om det du gør er et udtryk for din egen egoisme.
Michael: Gud har ikke noget problem. Sandheden er sandheden. Men vi mennesker har måske et problem idet vi ikke erkender hvad sandhed er.
Michael: Bare rolig. Sandheden er uendelig blid og smuk.
RoseMarie: Kan ikke være andet end enig
[x] Hanskrist: om noget Guds kærlighed Kristus er antropomorf og konkret og ikke et abstrakt ophøjet princip
[x] Hanskrist: et af psykoanalytikernes fornemste projekter var ikke at romantisere og idealisere (forgude) kærligheden
[x] Hanskrist: nøjagtig det samme kristendommen er bygget op omkring, ikke at forgude kærligheden men at konkretisere kærligheden, menneskeliggøre kærligheden, altså det antropomorfe princip i funktion kunne man sige
[x] Hanskrist: vi må give afkald på det guddommelige og ophøjede og ta vor antropomorfe tjenerskikkelse på og blive mennesker lig
[x] Hanskrist: vi må træde ud af det ideale og begynde at beskæftige os med det konkrete, det sandt menneskelige og her er kristendom, marxisme og psykoanalyse vigtige milepæl
[x] Hanskrist: vi vælger det konkrete og antropomorfe frem for det ideale og ophøjede, guddommeliggjorte
[x] Hanskrist: dette er kristendommens, marxismens og psykoanalysens ærinde
[x] Hanskrist: de 3 trækker på samme hammel
[x] Hanskrist: hvorfor da også de bedste bud på kristendom og på Paulus forståelsen, kommer fra filosoffer der er marxistisk og psykoanalytisk orienterede
[x] Hanskrist: et af naturvidenskabernes fornemste principper er at fjerne alt det antropomorfe (tænk på simon og ole bjørn) og det er korrekt set; men religion er ikke naturvidenskab, altså "det" videnskab, men "jeg" og "du" videnskab
[x] Hanskrist: at tale om Gud i forbindelse med astrofysik er tåbeligt og gir ingen mening, meningen kommer først i forbindelse med psykiatri og samfundsteorier, politiske ideologier
[x] Hanskrist: det med Gud har alene at gøre med 1) individ og samfund og 2) menneskets personlighedsdannels
e el karakterdannelse, altså selvudvikling, udvikling af vores intelligens især (alle formerne for intelligens)
[x] Hanskrist: indrømmet som er forhold vi skal kunne tale om uden at blande begrebet eller størrelsen Gud ind i det, men hvor nogle mennesker magter begge muligheder,
[x] Hanskrist: en ko er en ko er en ko, en gris er en gris er en gris, men sådan forholder det sig ikke med mennesket, og derfor får begrebet el størrelsen Gud pludselig sin mening
[x] Hanskrist: Gud som begreb kommer ind fordi vi ikke kender menneskets potentialer og muligheder for personlighedsdannels
e og selvudvikling og intelligens
[x] Hanskrist: derfor er begrebet Gud og Friheden uløseligt sammenfiltret siden Paulus og op over Kant og videre til Hegel og Marx og så videre til Heidegger og Sartre og alle de moderne filosoffer på kontinentet af vægt
[x] Hanskrist: Gud som begreb kommer ind fordi vi ikke kender menneskets potentialer og muligheder for personlighedsdannels og samfundsdannelse


er det muligt for mennesket at koncentrere sig, kan mennesket yde en koncentreret skabende indsats i verden der gør en forskel. Findes der en mulig koncentration der er en kreativ skabende begivenhed i menneskets liv. Vi taler i så fald om Kairos og Christ event, Kristusbegivenheden i vores liv, hvor friheden (ånden) kysser naturen, befrier og forløser vores nødvendige og lovbundne væsen

og vi forandres og samfundet forandres derigennem

siden Jesus Kristus og Paulus satte denne dagsorden med sit evangelium om Jesus Kristus (Kristusbegivenheden), har dette været kristendommens islæt og stempel på den vestlige kulturelle samfundsdiskurs, som hopper op til Luther og især Kant, så Hegel Marx og så de moderne i dag, især frankfurterskolen, hvor fællesskabet eller samfundsdannelsen hele tiden underordnes at vi øger menneskets frihedsgrader, grader af frihed, selvrealiseringsmuligheder og autonomi. Hvis Kristus var blevet taget med i de revolutionære bevægelser, de ville aldrig have udartet til deres uhyrlige modsætninger og parodi på sig selv og dets intentioner. Kristus -diskursen om mennesket tages idag op af Badiou og Zizek og andre marxister og psykoanalytiker.


hvad ville jeg være uden disse RoseMarie tilkendegivelser, der er jo altid en grund til at vi gør os umage, for at tiltrække os en huns opmærksomhed, eller for at få højstatus blandt hannerne, noget ingen hunner nemlig kan stå for

er det dig RoseMarie jeg skal ønske tillykke med fødselsdagen, eller hvorn skal dine ord forstås. I bekræftende fald et stort tillykke til RoseMarie denne prægtige barfodsdansende bærspisende hun

Grundtvig og Herder har en dimension med omkring respekt for folkelighed og sproglighed som Marx mangler fordi hans subjektforståelse er så koncentreret om industriarbejderen, også derfor (qua denne bias) de folkelige bønder myrdes i million hobetal i sovjet


mange kærlige hilsner til min røde ven Michael

PS:

dette indlæg ovenfor, så du ikke går glip af noget mens du er på arbejder, knokler, eller studerer ænder og hunde eller mennesker i hovedstadens bybusser der sidder i hver deres lille verden og ikke vil ha med dit sølle NU at gøre

Hvilken imponerende svada af debattens eneste nulevende dinosaur (de findes i alle størrelser)

Hvad ville debatten være uden Hansemands Tor-ridt over himmelbuen med bukkene Paulus, Marx, Freud og Jung spændt for sin kærre? Den ville være lam som et indlæg af den vantro Thomas.

At det hele er overtro betyder intet. Underholdningen er i top, så hvad kan man mere forlange af en netdebat uden grænser.

Mvh

Ole Bjørn

Endnu et af dine ynkværdige skrivelser, hvor du kun kan tale om 'personen', ikke emnet.

Jeg

Og jeg hilser...

Dinosauer må være vore dages genopstandne metafysiker (Paulus eksempelvis).

Jeg har set tegn på himlen, astrologiske tegn på himlen, jeg har set store bjørn, den store astrofysiske bjørn, gad vide hvornår han sætter sine ben på jorden blandt os andre. Hvornår går denne zarathustra af en bjørn ned fra sit bjerg og ud af sit hi, sveriges hi, og giver os af sin prometheuske ild så vi kan lære dette liv bedre at mestre. Var denne bjørn i sin tid ikke tættere på medicinen og psykiatrien end astrofysikken? Tilbage til dit gesjæft, dit gamle område, du store bjørn der har søgt dit efterårshi i sverigesland.

må vi kalde denne bjørn tilbage til sine seriøse religionshistoriske psykiatriske overvejelser igen, hvilken positiv rolle spiller religionerne i menneskets liv. Religionerne er de ikke tegn på menneskehedens begyndende selvforståelse. Og de er dermed med til at vi får øje på os selv. Eller er der kun og har der alene været tale om kun et fremmedgørende element, hvor mennesket forhindres i at forstå sig selv?

Astrofysik er opium for de lærde i dag (tænk bare på bjørnen selv, og Kræn-p og dyrlægen Thomsen).





Dagens chatbox fortsat og det for Michael's skyld, da han ikke kan være tilstede i sin jagt på NU -et sammen med en and (Tamand); hvilket ægteskab, gad vide om Michael formår at komme ud af fjerene om morgenen nu når han har fundet det helt store NU med sin Andersine.


HansKrist:

Jeg har stor respekt for Grundtvig, hvem har ikke det, og jeg er en lille lort ved siden af, men selv lille mig, lille Hans, har noget Grundtvig præg med inde over sit liv som det: poetiske; kærligheden til kvinderne, som kærlighed til folket (og ikke kun industriarbejderen ), vores kærlighed til ordet, og vores maniodepressive erfaringer, erfaringer med ekstasen og det mere kreative contra udmattelsen bagefter, melankolien


RoseMarie:
RoseMarie: Ordet, ja ... Ordene, poesien og den buldrende livskraftige kærlighed til selve livet. Engagementet i livet og det levende kontra det, der bliver (skin)helligt og (selv)iagtagende ... Han trådte UD over scenekanten og faldt da også i hullerne af og til.

så en krukke honning af en bjørn (næsten ren og uden malurt) og så disse RoseMarie buketter, selvfølgelig med torne som det hører sig til, men stadig en flot buket RoseMarie. I er så søde allesammen imod mig. Jeg behøver ikke titler, kun dialog og meningsudveksling der trækker på smilebåndet i ny og næ og måske bare indimellem er til at få forstand af, afføder et, om ikke interessant perspektiv, så dog et perspektiv (er et synspunkt)

Bjarne Riis vandt på Sestriere etapen og Mader sagde noget med at han nu endelig fyldte de vaser han havde stillet frem i årevis med blomster, således gør også jeg. Min Sestriere er RoseMarie

det her har du sat vaser frem til længe ... nu putter du blomsten i dem.."


Jeg har også stået på sejrsskamlen og henvist ungdomsverdensmesteren til 2. pladsen og jeg har leget med den nordiske mester for juniorer så han måtte tage til takke med 2. pladsen, mens Helge Sander speakede for min fod

Jeg har vundet Großer Hansano Preiss i Kiel foran de bedste tyske og danske ungdomsryttere og fået blomster og bånd, men de bedste blomster er dog disse RoseMarie buketter

så jeg lidt kan gøre mine venners ord om at det hele hos mig sidder i benene og at jeg intet har i hovedet, til skamme, men måske dog det jeg gør i dag, er at jeg lader mine ben tale

for det kommer jo ikke fra hovedet af alt det jeg siger, meget stammer længere nede fra, derfor måske min drøm hvor jeg ved en underjordisk dyb brønd hiver farvestrålende fisk op af dybet

som min drøm da jeg studerede psykologi, hvor jeg havde godt fat i en lang blank sort ål og var ifærd med at hive denne op af en sø og mine medstuderende afviste min beskæftigelse som kedeligt og irrelevant (hvilket bjørnen jo også gør i dag)

men hverken mine medstuderende eller bjørnen får mig til at opgive de fisk (læs: det liv) der skjuler sig i dybet og i vandet, det ubevidste

Rose Marie: Hvis du holder godt fast på den sprællende fisk, Hans så lover jeg dig, at jeg vil holde fast i roserne ... også selvom det gi'r rifter hist og pist :-) ... Og på et tidspunkt er der fisk på middagsbordet og en flot buket duftende roser ...


HansKrist: Smukt RoseMarie, ja "det ik' så ringe endda lad os få dækket op her på jorden og bøje fisken mens den er frisk, passe på vi ikke mister livet af hænde, følingen med livet. Vi har næsen (den gl subcorticale lugtehjerne (især det limbiske system, hvor vi også finder hippocampus)) der går efter duft (kemi) og sanselighed og binder os til haven, naturen og hinanden. Michael siger lyt, jeg siger snus duft indånd og sans, lev for pokker! Forbind dig igen til livet, din næse. Intet dufter så godt som en Rose og som en Marie. Og intet er så godt for os (hjernen) som fisk.


Dog Michael, og ja RoseMarie, jeg må indrømme at det selvfølgelig også gælder om at kunne lytte. Lytte til sig selv (samvittighedens og ærlighedens stemme) som nok er det Michael er inde på. Men hvad er der ved at lytte og være så åndelig højt oppe, hvis man ikke har fat i sin sanselighed, livet, sin næse, kemien (har kontakt til ens vitalitet og instinkterne sine, for om noget de vil da kunne løbe om hjørne med en)

alzheimer pt mister netop lugtesansen og de har jo også en rigtig dårlig hippocampus funktion (hukommelse). Min påstand i den sammenhæng er at overjeget, det introjicerede falske overjeg, oftest er en gold neocortical funktioneren (også ofte det overjeg der fremkommer under meditation), hvor neocortex og de subcortikale systemer (fx den gl lugtehjerne, limbiske system og hippocampus her ikke mindst) ikke bliver vel indbyrdes integreret. Og de der lytte og opmærksomheds former for meditation mangler næse, duft og sanselighed, kemi, altså kontakten til den gl instinktive lugtehjerne (molekyle eller kemihjerne som jeg personligt kalder den del af hjernen). Derfor kan man let blive syg og få alzheimer af at meditere hvis man ikke forstår at gøre det korrekt. Mange der mediterer bliver da også allerede som ganske unge "tossede" i hovedet.

ofte vil dette at leve i fortvivlelse, bøn og anråb og støn og suk (ak og ve) være bedre end i en falsk neocortical gold/statisk selvkontrolleret stoisk meditativ tilstand, begyndelsen på falsk åndelighed


Michael: Fjols. Hvad tror du man lytter til? Hvad tror du man lugter til? Hvad tror du man ser på?
Michael: Hvis man lytter i fuldstændig stilhed til det man er og til det, som er, så forstår man sandheden. Men denne forståelse ødelægges hele tiden af tankens bevægelse som jeg, mig mit.
Michael: Jeg ved dit, jeg tror dat, jeg mener dit, jeg synes dat er altsammen tankens røg der indhylder sandhedens klare lys.
Michael: Hvorfor skulle det være svært at være fuldstændig opmærksom og forstå alting efterhånden som det dukker op?


Hanskrist: dog er min tillid til meditation som mindfulness og andre vi her i vesten har været kritisk med inde over og kigge på, ret så stor og fortrøstningsfuld. Her i vesten er vi meget mere dynamiske, kreative og sanselige og orienteret imod initiativ og sociale interesser og engagement. Vi er på ingen måder hinsides metafysisk orienteret, men dennesidigt godt funderet og centreret og motiveret (vi har ingen mål/motiver om at opgive de biologiske aspekter der holder os stærkt bundet til det her liv).


Hanskrist: fjols kan du selv være min ven og er du også fordi du tror du kan gøre mennesket interesseløs og umotiveret, nemlig er mennesket altid ude på noget, igang med projekter for sig selv og sine nærmeste
[x] Hanskrist: derfor findes hverken dit NU eller den der rene opmærksomhed, for det mest urene er netop opmærksomheden
[x] Hanskrist: og bevidstheden
[x] Hanskrist: og uren skal forstås som noget yderst positivt, det er netop det urene vi skal ha fokus på, for her findes vores motiver (intentionalitet), vore instinkter og kreativitet
[x] Hanskrist: vores vitale dynamiske og intelligente udtryk og lyst til at gøre en forskel, sætte vores præg og stempel
[x] Hanskrist: vores skabende impuls



Michael: Sikke en masse ord.
[x] Hanskrist: ja den menneskelige ånd/bevidsthed tager næring af ordene, af vores utallige diskurser
[x] Hanskrist: ordene er for hjernen som ilt er for lungerne
[x] Hanskrist: et menneske der ikke tænker er en umulighed, siger Pascal
[x] Hanskrist: mennesket er pr def som menneske et tænkende væsen
[x] Hanskrist: sprogbrugende væsen
[x] Hanskrist: derfor vores hjerne som den ser ud i dag og vores civilisation som den ser ud i dag. Ord og tanker skal ikke fjernes og de skal lige så lidt udryddes, fjernes, som ilten fra den atmosfære vi tilhører og som mitochondrierne i vore celler
[x] Hanskrist: vi er kaldet (ved hjælp af ordene) ud i bevidsthedens klare lys


Michael: Vrøvl. Ord og tanker er nødvendige for den menneskelige kommunikation når vi meddeler os til hinanden.
Michael: Men det er ikke nødvendigt at henvende sig til sig selv med ord. Man er sig selv og opfattelsen er direkte uden anvendelse af ord.

Hanskrist: mennesket er ikke født passivt, nøgtern objektiv registrerende, sansende, lyttende og opmærksom, men mennesket er født sigende (skrigende og grædende)
mennesket er født med en tunge af ild, mennesket er født kommunikerende og det bliver straks mødt og tiltalt ud fra dets skrigeri og dets ytringer (ja menneskeforældrene omfatter barnets verbale ytringer med den største interesse). Og en sproguafhængig og tankeuafhængig selvopfattelse ville jeg gerne se eller opleve,hvor findes den???
[x] Hanskrist: det er nøjagtig her vi går fejl i byen når vi tror der findes sproguafhængige og tankeuafhængige selvopfattelser. At gå bagom sproget eller udenom sproget, og tankerne og ideerne og motiverne giver for mig at se ingen mening.
Michael: Det, du nævner er altsammen det, som er. Opmærksomhed er transcendens som betyder at være klar over. Det man er klar over er det, som er hvilket er alt det du nævner.
Michael: Et dumt menneske ved ikke slev at det er dumt. Mennesket er sjældent klar over sig selv og de sammenhænge det optræder i. At være opmærksom er at være klar over både sig selv og de sammenhænge man optræder i.

Dvs. at være opmærksom på sig selv og på andre og forstå det liv man lever i stedet for at være uopmærksom og uforstående. Et hjælpeløst offer for livets tilskikkelser.

Denne opmærksomhed er ikke tankevirksomhed, den er opmærksom på tanken. Den er ikke jeget, man kan ikke vælge den. Den er som sagt blot, altid at være klar over hvad der sker i stedet for at være uopmærksom.

Derfor kan man roligt glemme den og i stedet være alt det du siger.

Bare man er klar over det i setdet for at være ubevidst om det. Det er det, som kaldes nuet. Den ikke-valgte konstante vågenhed som ikke lader sig forstyrre af tankens indblanding.
Michael: Det er den højeste form for selvkontrol, som ikke er selvdisiplin men som er et fuldstændigt frit valg om man væler at handle eller om man vælger at lade være.
Michael: Det er den højeste form for selvkontrol, som ikke er selvdisciplin, men som er et fuldstændig frit valg, om man vælger at handle eller om man vælger at lade være.

Hanskrist: Tanker er lyn og uden dem intet lys.
måske vi har en tendens til at glemme vores erfaringer og omgang med tingene og hinanden, ihvertfald er det som om der er noget forkert med den der opmærksomhed og det der NU, som om det ikke holder i byretten

jeg må løbe, kan se på chatten og dine mange mange mange ord at det er et emne du kan snakke om fra nu af og til evighed uden at sige noget (ha ha så fik du den)

drop opmærksomheden og NU'et Michael, og du skal se din næse vil vise dig vejen til din lykke


Michael: Der findes intet andet end nuet, HansKrist og hvis man vil være i det kræver det den yderste uanstrengte opmærksomhed. Mit nu er ikke Tolles nu. Du kan ikke glemme dine erfaringer men hvis du er stille og opmærksom i livets nu så vil din resktion på en
[x] Hanskrist: ført og forført af sin næse rejste den lille Michael ud i verden
Michael: udfordring være den samlede sum af dit livs erfaringer.
[x] Hanskrist: næsen Michael er vigtigere end din kliniske opmærksomhed,



Michael: Når du nu går ud i dit liv, så prøv at være stille og opmærksom. Vær gang du føler trang til at reager, så lad være og lyt i stedet for. Så vil du se noget forunderligt ske. Hver gang.
[x] Hanskrist: nej det sidste du siger er ud fra et psykoanalytisk perspektiv og ud fra min erfaring pivfalsk og usandt

vi må stoppe chatbox'ningen ellers kan vores RoseMarie jo ikke læse det vi har skrevet


Michael: At leve er uendelig interessant hvis man er opmærksom og bag dette at være opmærksom er det, som jeg kalder stilheden og det uendelige rum. Men for at være i det må man evne at kunne være fuldstændig stille og opmærksom.
Michael: Det har hun vist ikke behov for.
[x] Hanskrist: din opmærksomhed minder om selvforagt,, er det nu så godt at ha så meget selvforagt, selvagtpågivenhed med i sit liv, så megen passivitet
[x] Hanskrist: synd og forsigtighed. Det er et spørgsmål om din opmærksomhed ikke er synden, neurosen, selve spaltningen, altså denne selvforagt i alt


Michael: Glem dit eget vrøvl og læs det jeg har skrevet en gang til. Læs det i stilhed uden at mene hverken det ene eller det andet. Kan du det?


HansKrist: med den opmærksomhed hvilende over en i ens liv, hvor bliver selvforglemmelsen og dette at blive sig selv løs og fri, altså selve transcendensen (vore optagetheder og erfaringer og kamp/bøvl med omgivelserne), hvor bliver disse erfaringer af, jeg kan ikke finde dem i dit system, i det du siger
ha ha, så fik jeg de sidste og de klogeste ord som altid sagde den ene idiot til den anden idiot
[x] Hanskrist: at leve er uendelig interessant hvis man er opmærksom mener jeg du skrev, nej siger jeg dertil, at leve er spændende om man tør det,
[x] Hanskrist: og til et værdigt liv hører næsen
Arne Thomsen:Hej Michael. At være stille og opmærksom, det er ikke let, men jeg er helt enig - og det er ikke umuligt
Michael: Opmærksomhed er selvglemsel. Der er intet jeg i opmærksomheden fordi centret er opløst. Der er ingen iagttager kun det iagttagne, det man er. Jeget er begæret, viljen som i yderste instans er frygt. I friheden ophører frygten og jeget og personligheden
Michael: kommer til fri udfoldelse. Det er at forstå sig selv.
[x] Hanskrist: til Arne,, det er nemlig muligt, det er en folkesygdom
[x] Hanskrist: fuldstændig forvrøvlede dogmatiske ugennemtænkte påstande om jeget
[x] Hanskrist: nøjagtig som at høre på de fundamentalistiske kristne og muslimer
[x] Hanskrist: alt er dogmatisk og ugennemtænkt
Michael: Hej Arne. Det er fordi vi ikke forstår forskellen på opmærksomhed og koncentration. At ville være opmærksom er at koncentrere sig. Det er vores vilje der er aktiv.
[x] Hanskrist: At være stille og opmærksom, er skide let, det er en folkesygdom,, og er overhovedet ikke svært at komme ind i, men næsten umuligt at komme ud af når denne selvforagt og forsigtighed, synd har sat sig på en og ens liv

Michael: Når vi ikke anstrenger os for at være opmærksomme, så kommer denne opmærksomhed af sig selv, let og ubesværet.
Michael: Det er dette, som er svært - at være let og ubesværet og ikke forsøge at være opmærksom.
Michael: Hvis vi holder op med at anstrenge os vil vi opdage at vi helt naturligt er opmærksomme. I det øjeblik hvor vi er fuldt opmærksomme har vi fuldstændig glemt fortiden.
[x] Hanskrist: det er tabt frimodighed og tillid til livet
[x] Hanskrist: at glemme fortiden er tab af hukommelse,, så det lyder ikke rart

Michael: Næh, rart er sikkert ikke det rette ord. Jeg tro nok at traditionen bruger ordet lykke, om dette at møde livets nu fuldstændig fri fra fortidens begrænsninger.
Michael: Men det er helt fint hvis du bliver lykkelig over at spise en ostemad.
Arne Thomsen: Jo, Hanskrist, det er da meget muligt, at du har ret. Jeg ved kun, hvad jeg selv har erfaret
Michael: 0 registrerede,0 gæster og 0 søgemaskiner online.

Hanskrist: forstår ikke den der med ostemaden, det er jo netop ikke min position du der gengiver men din egen position du slår til lyd for. Og hvorfor betragter du fortiden som begrænsninger, skulle vore erfaringer og vores klogskab nu være at betragte som en begrænsning. Med den erfaring jeg har i dag, lad mig blive ung igen og jeg ville i den grad kunne profitere heraf.

Jeg skrev engang:

"mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det, vi kalder nuet".

Cro magnon menneskets meget større succes end neanderthaler mennesket, skyldes netop dets evne til meget bedre at kunne abstrahere fra nuet. At have forestillinger om fremtiden og bekymre sig om fremtiden er så absolut at foretrække. Mennesket er et motiveret og planlæggende "forsætlig" væsen, der hele tiden forestiller sig at tingene kunne være anderledes end det dødsyge prosaiske servile nu.

At forsøge at leve i nuet er en af de mest tåbelige måder at forsøge at slå tiden (og dermed sit liv) ihjel på (ødelægge sit liv). Stress er sådan set positivt, og fordi nogle er for stressede skal de ikke lære at leve i nuet, for så bliver de da først stressede, men de skal lære at takle stress. Hanskrist citat slut.

"Den ville være lam som et indlæg af den vantro Thomas."

- Siger du 'lam'? Taler du om lammet, der bliver ført til slagtning?

"At det hele er overtro betyder intet."

- Kærlighed er ikke overtro. Det er hjertets hemmeligheder heller ikke.

"Den ville være lam som et indlæg af den vantro Thomas."

- Siger du 'lam'? Taler du om lammet, der bliver ført til slagtning?

"At det hele er overtro betyder intet."

- Kærlighed er ikke overtro. Det er hjertets hemmeligheder heller ikke.

Det er ikke tanken der er problemet, det er det mennesker der tænker tanken.
[x] Hanskrist: et afsnit af Tolle og et afsnit af Krishnamurti og jeg kan gætte mig til resten af det de vil sige
Michael: Tolle er en fis i en hornlygte.
[x] Hanskrist: hvis Tolle er en fis i en hornlygte så er Krishnamurti det mindst lige så meget
[x] Hanskrist: 3 mennesker, jmp fra religionsdebatten og Krishnamurti og Tolle de ligner hinanden vil jeg mene
[x] Hanskrist:
Michael: Forkert.
[x] Hanskrist: " Kvinder er i deres væren.............. mænd i deres gøren".
[x] Hanskrist: siger Karen Blixen,,, måske du skulle tjekke Krishnamurti og dig selv Michael
[x] Hanskrist: beklager RoseMarie jeg er ikke sjov mere, jeg er blevet humorforladt og uden spirit, gejst og humør, alt for selvhøjtidelig, hvad skal jeg gøre???
[x] Hanskrist: på kort tid er jeg blevet trist og kedelig, en humor og charmeforladt mørkemand,,, engang jeg mistede min den dejligste kæreste derved,
[x] Hanskrist: mænd iklædt triste dødalvorlige tanker, er ikke i høj kurs
[x] Hanskrist: godt der kommer CL fodbold i tv de to næste dage, og med FCK i morgen,,, he he,, så bliver jeg dreng igen,,
[x] Hanskrist: og jeg kan glemme for en stund at Paulus er verdens klogeste mand, det er fandeme hårdt at skulle overbevise folk derom
[x] Hanskrist: især Stausholm og Bjørn, dog har Bjørnen indset at Paulus var socialpolitisk yderst begavet
[x] Hanskrist: og at han er skyld i at der er Kirker stort set over hele jorden og at folk der går til alters for at modtage den hellige nadver
[x] Hanskrist: og skyld i den største gruppedannelse (og længst levende), endnu set her på jorden
[x] Hanskrist: Jeg er en Kristus mand, Kristus kriger, jeg er hard core kristen i paulinsk forstand
[x] Hanskrist: hold nu kæft Hansi, vi har hørt det,
[x] Hanskrist: hey Bjørn, tak for dit svar som jeg har læst med interesse og tar til mig, lige nu skal jeg ud efter havtorn, svarer nok senere
RoseMarie: Hva' er den af, H.K.H(umørforladt), selvhøjtidelig og uden gejst ... Kan vi ikke få pustet lidt luft ballonen igen? PUUUUUUST og PUUUUUUST ... Hjælper det? eller skal der en trykluftspumpe til? Måske lidt lappegrej eller en tur til de varme lande?
ole bjørn: Det kan være. at det rækker med lidt havtornebær, RoseMarie. :o)
RoseMarie: Ja, det må vi håbe. Og ellers må vi i fællesskab få pustet lidt energi i ham
Michael: Eller også fuser han endelig ud, bliver stille og opdager hvor dejligt det er at være en grøntsag.
ole bjørn: Det lyder som du taler af erfaring, Michael, og det sætter unægtelig mange af dine udtalelser i et helt nyt lys. :o)




Hey venner og hey RoseMarie tak for omsorgen og tanken om Helligånden med at puste nyt liv i mig. Især mund til mund metoden tror jeg ville vise sig at være yderst effektiv og svinedrengen ville blive prins og konge den dag Bjørnen abdicerede.

Og Michael du er centriker og jeg er excentriker og der er og bliver en verden til forskel. Jeg har som menneskesønnen ikke det sted på jorden jeg kan finde hvile til mit hovede. Som ham er jeg i tiden (Gud i tiden) og vi føres,

ja vi føres sammen fremad mod nye skabte historiske (altså i Kristus) nyskabende vertikale spillerums/friheds vidder af mulige åbninger/lysninger for mennesket at agere i (sådan blev urmenighederne skabt); og imod nye erkendelser konstant.

Det spillerum (de kristne urmenigheder) der er skabt for mennesket i vesten (nu eksporteret til resten af verden) har aldrig været større, det er den rigeste tænkelig tid vi lever i.

Mange mennesker føler ubehag ved disse store forandringer som skyldes menneskets kreativitet (kreative virkelyst) og intelligens.

Hele tiden den yngre generation der lægger pres på den ældre generation. Her er det vigtig at man formår at glæde sig med de glade (hvilket vil sige de unge og lykkelige, altså fremgangsrige/succesfulde) Både Paulus og B. Russell pointere vigtigheden af dette ovenfor nævnte forhold. B. Russell blev 98 år og blev først rigtig lykkelig omkring de 50 år, men han blev så til gengæld fra da af dag for dag mere og mere lykkelig fordi han hver dag øvede sig i at glæde sig med de glade (en sand dopamin mester var manden).

Meget vigtig at man ikke skaber, en religion, et centrum og et NU (altså centrere sig som menneske) fx for at standse tiden (sin egen vækst og forandring)

for der findes intet centrum for mennesket, der excentrisk føres fremad og vokser og forandrer sig hele tiden (og konstant gerne skulle være i nyskabelsens excentriske vertikale begivenhedsøjeblikke)

Det gør også støj og musik, vokalisering (diskurserne), leben og halløj, altså Ordet/sproget (vores kald, at vi er kaldede ud af intetheden/tavsheden), til det vigtigste kendetegn på vores eksistens.

Mennesket er et opvakt væsen, altså vækket/kaldet væsen af ordet (og musik), (diskurserne gir forstand, musik humør). Sådan er vi skabt. Altså sproget har skabt mennesket, men også mennesket har skabt sproget. Der står også bare at kulturen er vores natur, såvidt vores personlighedsdannelse og hjernefunktion.

Som mitochondrierne er en del af vores åndedræt og stofskifte, således er tanken det også.

Det der er svært er andres tankers indflydelse på ens liv og så det at man ikke har lært selv at tænke (altså at bide mærke i sanseindtryk (situationer og begivenheder) og vokalisere dem korrekt; man tager til takke med andres forklaringer (tidsåndens fordomme) uanset hvor langt ude disse forklaringer er).

Et menneske uden ord, uden en tanke, er som Pascal siger en umulighed (jeg selv beviser reglen og Michael du er den undtagelse der bekræfter reglen).

At møde et menneske er det samme som at møde et Ord, en mening, en ide, et motiv, et billede; altså en tanke. Bortset fra Michael, her kommer tomheden og universets uendelighed og intethedens tankeløshed gående.

naturligt er et menneske åndrig, men Michael har tømt sig selv for ånd og gjort sig til et med noget, etwas, denne panteisme.

Hanskrist: erkendelse alene gør ikke mennesket lykkelig (Zizeks kritik af Dawkin) mennesket er en integreret helhed af erkendelse, vilje, sanselighed og følelser, og det elsker hellere end det erkender noget som sandt i objektiv forstand
Michael: Hvilken betydning har det, at menneskene ikke læser Badiou eller Morin?
Michael: Så kan de ikke tænke på det, som disse har sagt. Det er fordi, at tanken er erindringens reaktion.
Michael: At se og lytte er livets essens. Det man oplever bliver til erindring. Det man læser bliver til erindring. Af denne erindring fødes tanken.
Michael: Man må gøre sig fri af tankens berænsede baggrund, så at man kan være opmærksom og lære nyt. Det man lærer bliver igen til erindring og af denne erindring fødes tanken.
Michael: Jeg har aldrig sagt, at man skal udslette sig selv eller udslette tanken. Jeg påstulerer, at når man forstår sig selv, så bliver tanken på en naturlig måde stille.
Michael: Så er der frihed til at se, lytte og opdage.
Michael: At forstå er at se sandheden, hvordan alting rent faktisk forholder sig. For at kunne se er man nødt til først at forstå sig selv. At forstå sine egne illusioner er at være fri af dem.
Michael: derfor er første skridt at se det falske som det falske. Intet nogen fortæller mig er forståelse. At forstå er at se for sig selv og når alle illusionerne falder bort er kun sandheden tilbage.
Michael: Den kan ikke beskrives med ord for ordet er blot en meddeler for min forståelse og for at jeg kan meddele mig til dig må du se det samme som jeg taler om.
Michael: Men du, HKH, ønsker ikke at forstå sandheden, for så ville du miste alle dine illusioner - og hvad ville der så være tilbage?
Michael: Ikke andet end forståelsen og det stille sind.
Michael: Mon dervisherne danser for at undgå tanken? Så er de da intelligente mennesker fyldt med lidenskab.
ole bjørn: Næh, Michael, de danser for at komme i en trancetilstand, hvor de kan hente universets energi ned og sprede den over jorden.
ole bjørn: Derfor vender de den ene håndflade op for at modtage, og den anden nedad for at videregive.
ole bjørn: Erkendelse = forståelse, Hans, hjælper en hel del, når man skal finde en varig form for tilfredshed med tilværelsen. Det er netop derfor at mennesker erstatter manglende viden med en religiøs fantasi, de kan forstå.
ole bjørn: De fleste "åbenbaringer" opstår på baggrund af en foregående depression, som ikke kan håndteres på grund af manglende forståelse.
Michael: Tjah, så er de lige så uvidende som alle de andre. De burde hjælpe det enkelte menneske med selv, at forstå.
Michael: Kommaer er ikke min stærke side.
ole bjørn: Forståelsen af derwisherne kommer når man ser deres dans og lytter til deres musik på ney-fløjten. Deres egen forståelse er af pseudokarakter.
Michael: Det var da synd. men man kunne da godt tænke sig en dans der var udtryk for livsglæde.
Michael: Livsglæde er meget værd, selvom den ikke kan måles i penge.
ole bjørn: Derwishernes Sema-dans er ikke et udtryk for livsglæde, men en rituel tilbedelse af Allah og Muhammed. Den symboliserer ydmyghed og underkastelse, men musikken er smuk.
Arne Thomsen: " - egenskaberne hos de mennesker, der higer efter og elsker sandheden, forstærkes i Sama -", F.D. Lewis: Rumi før og nu, Carsten Niebuhr Biblioteket.
ole bjørn: Det er blot et sufi postulat uden hold i virkeligheden, Arne.
Arne Thomsen: Jo, selvfølgelig. F.D. Lewis er naturligvis ikke lige så klog som Ole Bjørn. Det siger jo sig selv
ole bjørn: Jeg studerede sufisme før Franklin d. Lewis Junior blev født. Han er iøvrigt hverken psykolog eller antropolog men associeret professor i orientalske sprog, og har blot oversat Mevlanas skrifter.

Der fik jeg så sort på hvidt hvad du skriver om at opgive eller give slip på dette at tænke og hvordan det er du definerer tænkning. Hul i hovedet definition af tænkning du har, måske nærmest det modsatte der gælder.

Hvor har du din definition fra Michael?

Kan du argumentere for den? Jeg har nemlig aldrig set dig argumentere for at tænkningen, eller tanken skulle være erindringens reaktion. Selv har jeg ej heller hos andre mødt disse ideer om tanken og tænkning.  

Er tænkning ikke især noget der begynder når man står overfor et problem, et spørgsmål, noget der skal findes en løsning på????

Og er tænkning ikke også knyttet til matematik på den specielle måde at man her kan lære at tænke fx logisk og konsistent og konsekvent, følgerigtigt???

Hvis en mand stikker os en manual og brugervejledning til noget isenkram eller jeg skal undersøge Badiou's tanker om Kristusbegivenheden og jeg griber til den bog hvor Badiou har skrevet herom, da ville det gælde at alle disse tekster tvinger mig til at tænke og forstå i forbindelse med den mig pålagte opgave.

Og i alle disse 3 ovennævnte tilfælder viser ihvertfald at tænkning eller dette at tænke, tanken, ikke er hængt op på at være erindringens reaktion, alle mine eksempler viser at der er meget mere på spil i forbindelse med tænkning. Ligeledes hvordan skulle et menneske kunne få en ny ide få nye tanker, hvis tanker udelukkende er hængt op på noget med erindringen alene??? Netop i det forhold at mennesket forholder sig skabende til sine omgivelser viser at tanken ikke er erindringens reaktion. Igen Michael dig og Krishnamurti I er begge pessimister der er gået til grunde i det værendes essens, netop det bla Paulus sagde fra overfor i forhold til grækernes virkelighedsforståelse også.

Men at tænkning er noget der kan om man så kan sige det, påføres os udefra, noget vi påtvinges. Og erindring er dog ikke noget vi udfordres med, står overfor, påtvinges.

Som jeg får benmuskler af at cykle får jeg intelligens og udvikler og differencierer, gør jeg min hjerne hyper kompleks og stærk ved at tænke.

Hvis tænkning og tanken er som du definerer dem, så er der overhovedet ingen grund til at bruge forhjernen. Også det man skylder Krishnamurti for ikke at gide, han er kulturfornægter som du også er Michael. Du har måske ret hvis vi taler om det før-kulturelle, før-sproglige menneske, men det er satme en del millioner år vi skal tilbage i tid så, og vores hjerner har godt nok i den grad ændret sig radikalt siden dengang.

Det er meget sjovt at du fremfører præcist, ordret, gang på gang det samme om hvad tanken er Michael. Derfor må du ha det et og andet sted fra, og siden har du ubetænksomt blot overtaget det som et dogme omkring tænkning.

Og du har ret i østens meditationsformer er tanken og egoet (forhjernen) en stor fjende. Østen er pessimisme og regression, feminin og passiv, det er at lade al kulturlighed falde og overlade alt til naturen og naturlighed (en tilpasning og underordning til det værende) helt uden projekter for fremtiden og skabende impuls til forandringer som vi finder hos entreprenøren Paulus. Men det er der jo bestemt ikke kommet noget godt ud, ingen samfundsforandringer har det medført eller civilisation som i vesten der har Paulus som deres religiøse åndelige fader.

I dag kan vi jo så se at det var Paulus der vandt og skabte den civilisation (som er den eneste der overlevede), som selv østen og de andre religioner der ikke magtede noget, higer efter og har taget til sig. Globaliseringen er vestens kultur, skønne europa og hendes børn og ideer, der har bredt sig til hele kloden. Og den religiøse eller åndelige kim hertil er Paulus, hans evangelium om Jesus Kristus, har i sig det den nødvendige menneskeforståelse, subjektmetafysik, der skal bane vejen for den moderne vestlige civilisation og frie demokratiske sekulære samfund som vi kender det i dag.

Spørgsmålet er om mennesket skal gå til grunde i sind og demens, gå op i natur og naturlighed og kosmos, eller om mennesket skal med Paulus sige fra heroverfor, og se på sig selv som et historisk fri individ af unik og enestående betydning med en kreativ spirtituel impuls i sig til at forandre sig selv og samfundet i Kristus, og at vi nok har natur, men ikke er natur, og ikke skal gå op i noget eller tilpasse os noget og ikke er en lille luset del af kosmos eller naturen, men at naturen og kosmos er en del af os og vi i Kristus er det hele frie spirituelle historiske kreative menneske der står over alt dette, og derfor kan sige nej til den jødiske diskurs såvel som den græske diskurs om mennesket, ja enhver anden diskurs, der ikke vil tilkende os at vi er historiske frie spirituelle individer.

mange kærlige hilsner HansKrist

Ole Bjørn: Jeg er ligeglad med Badiou, Hansemand, for jeg kan tænke selv, og har personlige erfaringer fra mere end 40 lande og deres tankesæt.
[x] Hanskrist: og de er marxister og nogle af dem militante ateister, og ja de er psykoanalytiske orienteret så det vil noget
ole bjørn: Du har lukket dig selv inde i en kasse uden vinduer, og hører kun ekkoet af din egen stemme.
[x] Hanskrist: koncentration
[x] Hanskrist: evnen til at koncentrere sig og lade sig inspirere
[x] Hanskrist: gå op i noget med liv og sjæl
[x] Hanskrist: og ja det er altid et offer
[x] Hanskrist: en udelukkelse af noget andet
[x] Hanskrist: bare det ikke udelukker ens forstand og åndsevners aktive og kreative brug
ole bjørn: Du mener en udelukkelse af stort set alt i denne verden.
[x] Hanskrist: men indrømmet, selvfølgelig skal man være på vagt overfor en alt for ensporet udvikling og som psykoanalytisk orienteret er jeg jo meget bevidst herom
[x] Hanskrist: bevidst om symptomer, bevidst om mine drømme og mine forsinkede reaktioner og meget mere
[x] Hanskrist: koncentrationsbesvær
[x] Hanskrist: distraktion
[x] Hanskrist: melankolien ikke mindst
[x] Hanskrist: eller nærmere depressionen,, for melankolien er jo en såre positiv menneskelig egenskab, der blot ikke er vel anset i tidens ånd
ole bjørn: Selvanalyse er det sværeste af alt, Hansemand, og du magter det tydeligvis ikke.
[x] Hanskrist: mange alvorlige depressioner skyldes at vor moderne tid ikke tillader plads og rum for melankolien og ingen aner hvordan man takler sit melankolske temperament
[x] Hanskrist: melankoli er ofte begyndelsen på en politisk bevidstgørelse, eller kunne blive det
ole bjørn: Jo da. Det ved f.eks. både RoseMarie og jeg, og selv serotonin-Jan. ;)
ole bjørn: Melankoli skyldes ganske enkelt en uoverensstemmelse mellem ens fantasier om livet og virkeligheden.
ole bjørn: Derfor er både du og Michael stærkt melankolske.
[x] Hanskrist: nej melankoli er en dyb misfornøjelse med virkeligheden, ens arbejdsgang, verdens logik, orden og regler
[x] Hanskrist: derfor er melankolien vejen til politisk opvågning og bevidstgørelse
ole bjørn: I stedet for at lære af mennesker, der er lykkelige, prøver du at pådutte andre din melankoli.
[x] Hanskrist: men de fleste mennesker tror de hurtigst muligt skal komme ud af deres melankoli og tilpasse sig virkeligheden igen
[x] Hanskrist: nej jeg er en Kant, en Paulus og en Berdyaev,, og en Badiou,,, jeg vil ha at mennesket vågner op af dets på mange måder mere eller mindre selvforskyldte masochistiske umyndiggørelse af sig selv,
[x] Hanskrist: vågne op til etisk spirituel karakterdannelse
[x] Hanskrist: politisk
[x] Hanskrist: folk i dag er meget intelligente, vidende og oplyste, men de ejer næsten ingen numinous åndskraft, altså selvstændighed
[x] Hanskrist: etisk forstået på den måde er det moderne menneske en svækling


ole bjørn: Du har reelt intet at give andre mennesker, som de behøver. Det vrimler med "sandhedsapostle" som vil fratage folk deres individualitet, som du fik frataget din af Paulus og en række verdensfjerne filosoffer.
ole bjørn: Du er jo blot en efterplaprer, Hans, uden forståelse for dine omgivelser. Se det i øjnene, og find din egen sti, fri for fanatisme.
[x] Hanskrist: mine sære individualitet er svært at tage fra mig, da jeg er så speciel genetisk fra naturens side, men min personlighed og karakterdannelse som er noget der kommer i stand i forbindelse med mine egne kreative spirituelle indsats et kunstværk
[x] Hanskrist: dette kunstværk er vi alle forpligtigede på
ole bjørn: Ikke jeg. Jeg har det fint uden forpligtelser.
[x] Hanskrist: Personality in man is the triumph over the determination of the social group. Personality is not a substance but an act, a creative act.
[x] Hanskrist: Personality must perform its self-existent, original, creative acts, and this alone makes it personality and constitutes its unique value
ole bjørn: Mere efterplapren.
[x] Hanskrist: Personality in man is not determined by heredity, biological and social; it is freedom in man, it is the possibility of victory over the world of determination. (
[x] Hanskrist: Freedom ought not to be a declaration of the rights of man; it ought to be a declaration of man's obligations, of the duty of man to be a personality, to display the strength of the character of personality.
[x] Hanskrist: it ought to be a declaration of man's obligations, of the duty of man to be a personality, to display the strength of the character of personality.
[x] Hanskrist: ikke efterplapren men lige for at vise dig hvordan Berdyaev skelner mellem vores individualitet og personlighedsudviklingen og karakterdannelsen

Folk, der tror et kæmpe bogskab vidner om en masse klogskab, glemmer, at det skrevne ord viser blot, hvad andre tror.
[x] Hanskrist: menneskets forstandskraft, intelligens, ånd, tager næring af de kulturelle diskurser,, derfor er det bedre at gå på universitetet end at meditere som munkerne gør,,
[x] Hanskrist: kristendommen er født tænkende, som et skænderi mellem Paulus og Peter, mellem Paulus og søjlerne i Jerusalem,, sådan er kristendommen søsat
[x] Hanskrist: at lovsynge med forstanden og at profetere sættes højest af tænkningens skytshelgen,,
[x] Hanskrist: det er det han forlanger af sine urmenigheder, hvor alle skal have lov til at blive hørt
ole bjørn: Endnu bedre er det at iagttage livet i naturen og tale med almindelige mennesker og opleve deres behov.
[x] Hanskrist: urmenighederne hos Paulus har en kreativ demokratisk og antiautoritær opbygning
ole bjørn: De er døde forlængst, Hans, og de har ikke bidraget til at løse livets gåde.
[x] Hanskrist: dette er usædvanlig, i forhold til grækerne hvor det kun var de kulturelt dannede filosoffer der var værd at høre på
[x] Hanskrist: dtte er usædvanlig i forhold til østens system, hvor man skal gennemgå livslange asketiske praksisser for at være vis og værd at lytte på,, derfor guru bevægelsen der
[x] Hanskrist: nej siger Paulus prompte, alle døbte, alle i Kristus, alle med Kristus virkende i deres liv, er værd at lytte til straks fra dag 1
ole bjørn: Samme opbygning har et stort antal indianerstammer haft i årtusinder.
[x] Hanskrist: selv kvinden, selv slaven, selv Maren fra kæret
[x] Hanskrist: ja har godt set det i film

Virkelighedens verden har et uendeligt antal nuancer, som Dawkins påpeger med det selviske gen og memernes forskellighed.
[x] Hanskrist: mennesker der som simon, dig Bjørn og jmp/Michael der hele tiden forsøger at lave denne manøvre, hvor I påstår at sidde inde med det system der omfatter vores, så vi kan blive puttet i jeres kasser,, den tror jeg ikke på, hopper jeg ikke på, nej vi skal
[x] Hanskrist: alle i arbejdstøjet og deltage i de forskellige seriøse diskurser om mennesket
ole bjørn: Jeg putter ikke nogen i kasser. Du har puttet dig selv i en kasse, og kun du selv kender denne kasse. Udefra ser vi blot, at du er stærkt begrænset i din tankegang.
[x] Hanskrist: ja og det er jo derfor Paulus er så vigtig fordi han giver os vores kalejdoskopiske diversitet og pluralitet og utallige nuancer tilbage,, fordi det almen sande, det generelle, ikke må opløse det unikke frie menneske
[x] Hanskrist: det er derfor Paulus er så anderledes og ingen ka li ham, fordi frihed er svær
[x] Hanskrist: Man is a slave because freedom is difficult, whereas slavery is easy
ole bjørn: Men måske er det bedst, at du er i en kasse, som fåret i Den Lille Prins.
[x] Hanskrist: jeg har givet bogen mange chancer, men den fanger mig ikke
ole bjørn: Noget kunne tyde på, at du hellere end gerne ville æde rosen.
[x] Hanskrist: jeg kan godt se nogle underfundigheder og stor visdom og symbolik
[x] Hanskrist: men som lignelserne i NT så forekommer det mig at være trivielt og jeg mener selv at kunne skrive noget lignende
[x] Hanskrist: okay,, korrekt jeg har ikke forstået bogen så jeg kan bruge denne som nye perspektiver på det her liv, som jeg har bemærket at fx dig og RoseMarie kan, helt sikkert også kræn-p og jmp ville kunne gøre dette
[x] Hanskrist: jeg er ikke den type,, visdom siger mig uendeligt lidt
ole bjørn: Jeg havde heller ikke forventet, at du skulle forstå den, for den er tættere på virkeligheden end alle dine filosoffer.
[x] Hanskrist: den der visdomspegefinger lige i fjæset, har jeg aldrig brudt mig om
[x] Hanskrist: jeg får kvalme når nogle forsøger at pådutte mig visdom
[x] Hanskrist: hvilket jeg tror du har bemærket her på debatten
[x] Hanskrist: dertil er jeg for Paulinske anarkistisk
ole bjørn: Den er ikke en pegefinger. Den er et kærlighedsdigt med stor dybde.
[x] Hanskrist: religiøs visdom, teosofi, og belæringer, har jeg aldrig brudt mig om, derfor kan jeg ikke med østens religiøse visdom, med dem der gør Jesus til en der prædiker ud fra udødelig visdom, frem for at være en politisk historisk tænker
[x] Hanskrist: i tiden
[x] Hanskrist: der er også dybder i HC Andersen
[x] Hanskrist: visdom kan ikke fratage mig at jeg selv må gøre mig mine erfaringer
[x] Hanskrist: vi skal ikke klæde mennesket på med moral og visdom,,
ole bjørn: Visdommen må man selv finde mellem linierne, for sproget er for fattigt til at beskrive virkelighedens nuancer.
[x] Hanskrist: vi skal give mennesket en ukuelig lyst til at participere og engagere sig og turde vokalisere, sætte ord på dets tanker og ideer
[x] Hanskrist: få mennesket ud i en fri demokratisk proces
ole bjørn: Det gælder også H.C.Andersens digte.
[x] Hanskrist: giv mennesket en stemme, vi har som Paulus siger fri taleret overfor Gud selv
[x] Hanskrist: kan man finde dem på nettet, hcandersens digte

kan man finde dem på nettet, hcandersens digte
ole bjørn: Det nytter ikke at sætte ord på sine tanker, hvis ordene ikke forstås af andre. Dit problem er, at du holder taler for dig selv på et sprog, som kun du selv helt forstår.
ole bjørn: Du kan finde dem på nettet eller i sangbøger. Hans eventyr er også digte, hvor forståelsen står mellem linierne. :
[x] Hanskrist: jeg debatterer for de få, vågne unge mennesker, opvakte og intelligente, ikke for de mange,, jeg er et alternativ til alt det gængse i tidens ånd
[x] Hanskrist: og jeg har inspireret her og der
[x] Hanskrist: men jeg upopulær og svær at forstå, men det er også meningen
ole bjørn: Nu venter min frokostsild og snaps, så jeg holder pause.
[x] Hanskrist: jeg har inspireret 2 - 4 - 6, mennesker jeg ved af
[x] Hanskrist: velbekomme
[x] Hanskrist: her skinner solen
[x] Hanskrist: gør den også det i sverige